Efterlysning: Hvor er boligaftalen henne?

I mere end et år har vi efterlyst en boligaftale. Og nu er rygterne, at den kunne være nært forestående. Det er også på tide. Af flere grunde.

Ved udgangen af næste år lukker alle bevillinger af renoveringer og boligsocialt arbejde i Landsbyggefonden, og rammerne er reelt disponerede. I USA har de nu en nedlukning af staten, fordi politikerne ikke kan blive enige. Vi står reelt overfor en nedlukning af boligpolitikken, hvis der ikke snart sker noget. Det er alvorligt.

I dette nyhedsbrev beskrives en fremsynet udvikling i Tønder med lægehus og ombygning af plejehjem til moderne ældreboliger. En topaktuel dagsorden for vi bliver bare flere og flere ældre i Danmark, særligt i yderområderne. Og Tønder vil da også gerne stille sig til rådighed som modelkommune for transformation til flere ældrevenlige boliger. Ydermere har statsminister Mette Frederiksen tidligere lovet i TV2 Syd, at var der hindringer for de almene boligorganisationer kunne bygge et sundhedshus, så skulle de fjernes.

Og der er da også fjernet juridiske barrierer. Men den økonomiske barriere er der fortsat. For uden en boligaftale kan vi ikke realisere det lovende projekt i Tønder og de ventende renoveringer i resten af Danmark. Renoveringer der vil gøre boliger tilgængelige med elevatorer m.v., og som betyder, at ældre kan blive boende i deres mangeårige bolig. Det handler også om omdannelse af tomme boliger udenfor de større byområder, så der kan skabes den helt nødvendige udvikling for at bryde negative nedgangsspiraler. Og det handler om klimarenoveringer så vi kan håndtere de stigende vandmængder og meget mere.

Der er med andre ord brug for en boligaftale. Nu. Det vil også være klogt i forhold til det forestående kommunalvalg. For hvad skal de lokale politikere svare, når der peges på tomme boliger, eller behovet for flere ældrevenlige boliger og meget andet, hvis der ikke er en boligaftale, som peger i en offensiv retning?

Nu skrev jeg, at rygterne er, at en boligaftale er nært forestående. Rygterne er imidlertid også, at det er en mindre boligaftale, som blandt andet tager hånd om at hæve maksimumbeløbet i hovedstaden, så det ikke blokere for det nødvendige nybyggeri af almene boliger. Det er godt og vigtigt, men politikerne på Christiansborg må ikke glemme resten af landet.

Udenfor København er udfordringen en anden. Der er reelt sat en prop i renoveringerne og de nødvendige byomdannelser, som kan medvirke til udvikling uden for de større byer. Det vil derfor være helt oplagt, hvis der før et kommunalvalg kommer et udspil fra regeringen om en stor boligpolitisk aftale, der sikrer en offensiv renovererings-strategi og boligsociale indsatser de kommende år.
Det kan nås endnu. Det er ikke atomfysik men alene politisk handlekraft og visioner. Og det haster!