Tæt på aftale om fremtidens politi

Normalt indgås større aftaler for politiske områder for flere år ad gangen. Det gælder også de aftaler, et flertal af Folketingets medlemmer indgår for politiet og anklagemyndighedens virke.

Den senest indgåede aftale  skulle gælde i tre år fra januar 2021 til og med 2023. Nu skriver vi lige straks december 2025. Aftalen blev ikke fornyet i 2023. 

Det er, hvad der kan ske med gode aftaler – de kan forlænges. Aftalens bærende element var en omfattende nærhedsreform af politiet, der styrkede politiets tilstedeværelse i hele Danmark gennem 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente og mere frihed til lokale løsninger.

Det har ganske enkelt virket.

Udfordringen

Som det blandt andet er dokumenteret i Justitsministeriets løbende tryghedsrapporter, har medlemmer af kriminelle familieklaner i årtier – gennem fælles kriminel slagkraft og negativ social kontrol – styret lokale bander og andre kriminelle miljøer. Forbrydere, der hærger lokalsamfund og navnlig nedkalder dårligt ry over boligområderne, hvor de bor eller holder til.

Men efter politiets fastere tilstedeværelse i de udsatte områder og vedtagelsen af en række værktøjer til det lokale politi, som zoneforbud med mere, er de kriminelle familier og banderne på retræte. 

I december 2024 spurgte A&B Analyse – på vegne af BL – Danmarks Almene Boliger og de boligorganisationer, som har boliger i områderne på Rigspolitiets liste over særligt kriminalitetstruede områder – om de i deres oplistede områder oplever problemer med bander og andre kriminelle grupperinger. Resultatet viste, at lidt over halvdelen af de adspurgte boligorganisationer svarede ja.

Da BL gennemførte en tilsvarende undersøgelse i 2017, svarede to tredjedele af boligorganisationerne med områder på Justitsministeriets liste, at de listede områder oplevede problemer med bander og kriminelle grupper.

Det er i den sammenhæng også værd at bemærke, at der dengang var flere områder på Justitsministeriets liste. Da Rigspolitiet udarbejdede den første såkaldte SUB-liste over kriminalitetstruede boligområder i 2013, var der 34 områder på listen. I den seneste, der blev opgjort med Justitsministeriets tryghedsundersøgelse 2023, figurerer der kun 17 områder.

Politiet er tilbage

”Den positive udvikling skyldes især, at politiet igen prioriterer et lokalt forankret udgangspunkt, hvor de indgår i en stærk dialog med kommune, skoler, institutioner, boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv med flere. Det skaber langt bedre forebyggelse og kan mærkes på opklaringsprocenten,” siger chef for afdelingen for samarbejde og udvikling i BL – Danmarks Almene Boliger, Rikke Lønne, der også er formand for by- og boligudvalget under Det Kriminalpræventive Råd.

”Og det er ikke mindst mærkbart på trygheden,” fortsætter hun.

BL’s samarbejdschef er ikke alene om at være begejstret for politiet med den nære lokale forankring.

I april i år lagde justitsminister Peter Hummelgaard i et interview med Fagbladet Boligen ikke skjul på, at det er de seneste års indsatser med blandt andet forankring af lokalt politi med tættere relationer til borgerne, der har båret frugt.

”Vi har ingen planer om at skrue ned for indsatserne. Vi bilder ikke os selv ind, at fordi der nu er mere positive takter – en mere positiv udvikling, når det gælder bandekriminalitet i de udsatte boligområder – så er problemet forsvundet,” sagde Peter Hummelgaard til Fagbladet Boligen.

”Bandekriminalitet er som græs i en have, der hele tiden skal klippes ned. Deres stadig meget aktive forsøg på at involvere og rekruttere børn og unge vil fortsætte. Derfor skal indsatserne selvfølgelig fastholdes,” fortsatte han.

Den næste flerårsaftale for politi og anklagemyndighed ventes når som helst og formentlig på denne side af jul.