EU-Domstolens afgørelse falder den 18. december

Mandag den 30. september 2024 afholdt EU-Domstolen i Luxembourg retsmødet om, hvorvidt den danske parallelsamfundslovgivnings anvendelse af et kriterium om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er udtryk for direkte diskrimination.

Er svaret ja, er visse dele af parallelsamfundslovgivningen i strid med EU's direktiv om ligebehandling af alle, uanset etnisk oprindelse.

Den 13. februar i år præsenterede EU-Domstolens generaladvokat, Tamara Ćapetas, sin vurdering af sagen. Efter hendes opfattelse er kriteriet udtryk for direkte forskelsbehandling og dermed i strid med EU’s direktiv.

Generaladvokatens opfattelse er vejledende. Domstolens endelige afgørelse træffes af de 15 dommere, der naturligvis deltog i retsmødet i september sidste år og har voteret i sagen siden generaladvokatens indstilling den 13. februar.

Nu er de mange dommere nået til enighed om et udfald, og EU-Domstolen har meddelt, at domstolens afgørelse offentliggøres den 18. december.

Udfaldet af dommen

Dommen fra EU-Domstolen kan i princippet falde ud på flere forskellige måder, og vurderingen kan være mere nuanceret, end hvorvidt den danske lovgivning enten vurderes at være eller ikke at være diskriminerende.

”Det er ikke givet, at dommerne følger generaladvokatens vurdering. Der er ved EU-Domstolen eksempler på, at retten ikke har fulgt generaladvokatens indstilling,” forklarer chefjurist ved BL – Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.

”Der er flere forskellige mulige udfald i forbindelse med dommen, og spørgsmålet om diskrimination er ikke nødvendigvis afsluttet med dommen. Der venter sager i det danske retssystem, hvor behandlingen afhænger af udfaldet på dommen,” fortsætter hun.

Startede ved landsretten

Sagen ved EU-Domstolen er ført på baggrund af en såkaldt præjudiciel forespørgsel fra den danske Østre Landsret. Grundlaget for landsrettens forespørgsel til EU-Domstolen er to sager:

I den ene sag har beboere i Mjølnerparken i København anlagt sag mod den danske stat, fordi de mener, at Boligministeriets godkendelse af den lovbestemte udviklingsplan for deres boligafdeling er ugyldig, da den almene lovgivning er i strid med forbuddet mod etnisk forskelsbehandling. Sagen sambehandles med en sag fra et boligområde i Slagelse, hvor tvisten netop også handler om en lovbestemt udviklingsplan og den bagvedliggende lovgivning.

”Når EU-Domstolen offentliggør dommen, vil Østre Landsret genoptage sagerne og bruge dommen som et fortolkningsbidrag i landsrettens afgørelse,” siger Sanne Steen Petersen.

”Der er dog som sagt flere mulige udfald af dommen, og det vil få betydning for landsrettens behandling. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vi alle bliver klogere den 18. december 2025,” afslutter hun.

Flere sager venter

Der er også en række andre verserende sager ved danske domstole, der afventer udfaldet fra EU-Domstolen.

Bispehaven og Gellerup i Aarhus er også involveret i sager som følge af udviklingsplaner, der er udarbejdet i samarbejde mellem Aarhus Kommune og henholdsvis Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig.

Også Højesteret behandler en lignende sag vedrørende boligområdet Nøjsomhed i Helsingør. Her handler sagen dog ikke om en lovbestemt udviklingsplan, men om en renoveringssag, hvor Boliggårdens opsigelse af nogle beboere har ført til en retssag om forskelsbehandling. Sagen har allerede været behandlet i byretten og Østre Landsret, hvor Boliggården blev frikendt, men Procesbevillingsnævnet har givet beboerne tilladelse til at anke sagen til Højesteret.

Alle disse sager afventer vurderingen fra EU-Domstolen.

Ligeledes har beboere fra Vollsmose indbragt spørgsmål om forskelsbehandling for Ligebehandlingsnævnet, som også har meldt ud, at en afgørelse afventer udtalelse fra EU-Domstolen og afgørelsen i Højesteret om Nøjsomhed.

De igangværende udviklingsplaner

Det er således ikke endnu slået fast, om den danske almene lovgivning er diskriminerede og må ændres. Og indtil videre må de almene boligorganisationer blive ved med at følge den gældende lovgivning og udmønte de igangværende udviklingsplaner, der er vedtaget for omdannelsesområderne.

BL – Danmarks Almene Boliger vil fortsat følge sagen tæt for at sikre, at boligorganisationerne har klare rammer at arbejde inden for.