Udviklingsplanerne skal fortsætte uanset forslag fra generaladvokat

Folketingets Boligudvalg havde i går kaldt social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, i åbent samråd. Her skulle hun besvare en række spørgsmål om betydningen af generaladvokat, Tamara Ćapetas, forslag til afgørelse ved EU-domstolen vedrørende parallelsamfundslovgivningen. Spørgsmålene var stillet af Enhedslistens boligpolitiske ordfører Søren Egge Rasmussen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse, der blev læst op den 13. februar i år, er, at den danske stat med parallelsamfundslovens kriterium om ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere har gjort sig skyldig i direkte forskelsbehandling og stigmatisering af etniske grupper.

”Vi står i en situation, hvor der kommer en dom i løbet af kort tid. Og det er noget uvist, hvordan Landsbyggefonden, kommuner og boligorganisationer kan agere,” forklarede Søren Egge Rasmussen, da han motiverede indkaldelsen af ministeren.

Det skal understreges, at generaladvokatens forslag til dom netop kun er et forslag. Den endelige dom afsiges af de 15 dommere i retssagen ved EU-domstolen den 30. september sidste år. Hvornår den endelige afgørelse fra EU-domstolen falder i sagen, vides ikke.

Beredskab

Mere specifikt bad Folketingets Boligudvalg social- og boligministeren redegøre for, hvilket beredskab ministeriet har, så der hurtigt kan handles, hvis EU-domstolen følger generaladvokatens anbefalinger.

”Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-domstolen. Betydningen af EU-domstolens afgørelse kan derfor tidligst vurderes, når dommen og dens konkrete præmisser er kendte,” svarede Sophie Hæstorp Andersen.

”Men embedsværket overvejer naturligvis løsninger, der skal sikre en fortsat effektiv parallelsamfundslovgivning i tilfælde af, at EU-domstolen følger generaladvokatens forslag til afgørelse,” fortsatte hun.

Udviklingsplanerne fortsætter

Derudover bad udvalget ministeren redegøre for, i hvilket omfang ministeren mener, at tiltag i parallelsamfundslovgivningen bør stoppes, indtil EU-domstolen har afgivet dom i sagen.

Ministerens svar var klart:

”Parallelsamfundsloven gælder fortsat i Danmark. Når afgørelsen falder ved EU-domstolen, må vi eventuelt tilpasse lovgivningen. Indtil da skylder vi alle parter at fortsætte.”

Sophie Hæstorp Andersen henviste i den sammenhæng blandt andet til hensynet til de store investeringer, der er igangsat med alt fra omdannelser af boliger, infrastruktur over skoler, daginstitutioner til sundhedshuse. Og hun understregede, at der helt sikkert heller ikke kommer en opfordring fra ministeriet til kommuner og boligorganisationer om at skynde sig langsomt. Hun mindede tværtimod om, at det har klare konsekvenser, hvis ikke der arbejdes for at gennemføre udviklingsplanerne.

Uansvarligt

Søren Egge Rasmussen fandt regeringens standpunkt uansvarligt.

”Regeringsbussen kører videre ind i en betonboligblok uden at sætte farten ned eller spænde sikkerhedsselen,” sagde han.

”Vi kan jo risikere, at store erstatningssager venter, hvis EU-domstolen træffer den samme afgørelse, som er anbefalet af generaladvokaten. Der er boliger, der er blevet fjernet. Der er værdier i boligorganisationerne, der er fjernet.”

Enhedslistens boligpolitiske ordfører understregede videre, at det ikke skal være Landsbyggefonden og de almene beboere, der skal betale eventuelle efterregninger.

”Det ansvar ligger hos dem, der vedtog parallelsamfundsloven,” sagde han.

Omvendt forsvarede Sophie Hæstorp Andersen den fortsatte indsats med gode resultater.

”Antallet af udsatte boligområder er siden 2018 faldet fra 43 til 12. Også antallet af parallelsamfund er faldet. I 2018 var der 29. Nu er der otte. Ud af de 17 omdannelsesområder er der kun syv, som fortsat kategoriseres som parallelsamfundsområder,” sagde hun.

”Integrationsudfordringerne og de sociale problemer med eksempelvis kriminalitet og beskæftigelse er stadig ikke løst alle steder. Og vi er derfor ikke i mål,” fortsatte hun.