Justitsminister lover boligorganisationer oplysninger om straffesager

I slutningen af 90’erne var Banegårdscenteret i Odense ramme for utryghedsskabende kriminalitet. Den berygtede Banegårdsbande hærgede så voldsomt i centeret, at politiet etablerede en politistation i centeret, der blandt andet også huser biograf, udskænkningssteder, bibliotek med mere.

Mandag den 10. marts var banegården igen i fokus for bekæmpelse af utryghed. Justitsminister Peter Hummelgaard havde valgt perronen ved spor 7 – endestation for det ellers fredelige tog fra Svendborg – til at præsentere regeringens seneste tryghedspakke ”Et trygt Danmark for alle”. En pakke med 15 konkrete forslag til initiativer, som skal bekæmpe dem, der skaber utrygheden.

Ulighed i trygheden

”Selv om Danmark er et trygt land, er følelsen af tryghed desværre ikke ligeligt fordelt. Det skal vi gøre noget ved. For tryghed må ikke være et lotteri. Hvor du bor, eller hvem du er, må ikke afgøre, om du føler dig tryg,” sagde justitsminister Peter Hummelgaard.

”Med den nye tryghedspakke tager vi endnu et vigtigt skridt for at sikre, at alle i Danmark kan færdes frit og sikkert,” fortsatte han.

Justitsministeren fremhævede med henvisning til ministeriets tryghedsundersøgelser blandt andet de såkaldte SUB-områder som steder, hvor man ikke oplever samme tryghed som i resten af Danmark. Det er områder, Rigspolitiet, ud fra såkaldte trusselsvurderinger, hvert andet år lister. Aktuelt er der 17 områder på seneste liste fra 2023.

Opfordring til at udsætte kriminelle lejere

Blandt de 15 punkter i den foreslåede tryghedspakke er et forslag om at gennemføre en oplysningskampagne rettet mod landets almene boligorganisationer om udsættelse af utryghedsskabende lejere. I særdeleshed mener regeringen, at kampagnen skal have fokus på den del af den gennemførte tryghedspakke fra 2020, som gør det nemmere og hurtigere for boligorganisationer at smide lejere ud, hvis de har begået kriminalitet i eller nær boligområdet. Den såkaldte fasttrack-ordning ved domstolene.

Myndigheder skal oplyse om straffesager

Det blev i den efterfølgende spørgerunde fulgt op af følgende løfte fra ministeren:

"Der må ikke være tvivl om, at myndighederne naturligvis også har et ansvar for at oplyse om de relevante straffesager, når boligorganisationerne står parat til at anvende værktøjet. Og det er et rigtig godt værktøj, når man som boligorganisation kan smide enten individer eller for den sags skyld hele familier på gaden, hvis man oplever, at der er lejere, der skaber meget alvorlig kriminalitet og er involveret i organiseret kriminalitet,” sagde Peter Hummelgaard.

”Det er jo blandt andet også derfor, at vi nu prøver at tydeliggøre reglerne over for boligorganisationer. Tilsvarende har vi en forpligtigelse til at sørge for, at myndighederne står parate til at oplyse sagerne, så boligorganisationerne også kan anvende værktøjet,” fortsatte han.

Hos BL – Danmarks Almene Boliger hilses justitsministerens løfte velkommen.

”Det har været et ønske, at politiet skal forpligtes til automatisk at informere boligorganisationer om sigtelser og domme for kriminalitet, der kan føre til ophævelser af lejemål,” siger chefjurist ved BL – Danmarks Almene Boliger,” Sanne Steen Petersen.

”Og vi har gennem flere år understreget, hvor vigtigt det er, at også politikredse og fogedretter kender og anvender de muligheder, som lovgivningen indeholder – for at sikre et optimalt og ensartet samarbejde mellem myndighederne og de almene boligorganisationer”, tilføjer hun.

Øget mulighed for overvågning

Blandt regeringens øvrige 14 tryghedsfremmende initiativer er et forslag om at udvide boligorganisationers adgang til video-overvågning.

I dag har boligorganisationer kun mulighed for at foretage video-overvågning, hvis det vurderes væsentligt for at bekæmpe kriminalitet.

Hvis der derimod er tale om enkeltstående eller bagatelagtig kriminalitet eller kriminalitet, som ligger langt tid tilbage i tid, kan der ikke efter de gældende regler gives tilladelse til video-overvågning.

Men efter regeringens opfattelse kan selv mindre eller enkeltstående hændelser skabe stor utryghed for de mennesker, der bor i området. Derfor vil regeringen give boligorganisationer mulighed for at opsætte overvågningskameraer alene som led i en tryghedsskabende indsats. Kameraerne skal kunne overvåge områder som fællesarealer, indgange og facader.

”Vi er glade for de mere fleksible muligheder for, at boligorganisationer kan anvende tryghedsfremmende overvågning, der hvor det lokalt vurderes nødvendigt”, udtaler chefjurist Sanne Steen Petersen.

Det vil fortsat være en forudsætning for video-overvågning, at der indhentes tilladelse fra politiet og i videst muligt omfang tages hensyn til beboernes privatliv.

Flere opholdsforbud

I dag er der ikke regler, som gør det muligt for politiet at meddele påbud eller forbud til bestemte personer, der udviser en utryghedsskabende adfærd, medmindre der er tale om en strafbar handling eller en adfærd, som understøtter kriminalitet.

Et af regeringens forslag giver politiet mulighed for at meddele personer, der udviser utryghedsskabende adfærd, et forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for det område, hvor vedkommende skaber utryghed – også selv om de pågældende personer ikke har begået kriminalitet i området.

Regeringen lægger op til, at overtrædelser af et generelt opholdsforbud skal medføre en bøde på 10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser, mens gentagelse kan straffes med fængsel i op til 30 dage.