Ekspertgruppe vil have almene løsninger frem i arkitekturen

Siden foråret 2023 har en arkitektfaglig ekspertgruppe haft til opgave at udarbejde en hvidbog og 24 anbefalinger til en national arkitekturpolitik.

I fredags løftede kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) så sløret for de 24 anbefalinger og 8 dogmer, der blandt andet findes i en hvidbog. Det strækker sig fra at styrke levedygtige landsbyer til mere plads til natur i storbyerne.

Den almene boligsektor er nævnt flere gange i både hvidbogen og anbefalingerne, og en af styrkerne ved den almene bolig er, at tiltagene har tradition for at tage hånd om mange samfundsmæssige behov.

”Landets almene boliger bygger på en stærk tradition for at bygge boliger, der fremmer fællesskab, tilgængelighed, sundhed og betalbarhed. Den almene sektor tilbyder løsninger på mange af de udfordringer, en ny national arkitekturpolitik sigter efter at adressere,” siger Helle Søholt, talsperson for ekspertgruppen for den nationale arkitekturpolitik.

Afgørende for velfærdssamfund

I BL - Danmarks Almene Boliger, er administrerende direktør Bent Madsen glad for, at der i arkitekturpolitikken er fokus på, at almene boliger er afgørende for vores velfærdssamfund. 

”Almene boliger har mennesket og fællesskabet i centrum, og det sætter den nye arkitekturpolitik dygtigt fokus på. Den ældre, der har brug for tilgængelighed, fælleshusets sociale samvær, nærhed i sundhed. Børnefamilien der har brug for en betalbare bolig i storbyen, så familielivet ikke går op i transport. Boliger der er med til at give liv i landsbyerne. Gode boliger og lokale indsatser - også for de mest udsatte”. 

Helle Søholt er glad for endelig at kunne dele anbefalingerne og hvidbogen med omverdenen:

”Der er allerede blevet taget godt imod den. Ikke mindst fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt, som kvitterede med at sige, han ville arbejde videre og samle kræfterne fra branchen og kommunerne og blandt andet afholde en konference. Ideen er jo, at der skal action bag det her.”

Frem gode almene løsninger

Den almene boligsektor er som sagt nævnt flere gange i anbefalingerne, hvor der blandt andet står: ”Det anbefales, at rammerne for alment byggeri gøres mere fleksible, herunder at de understøtter mulighed for at skabe bystrategiske løsninger ud over matriklen, så boligområderne tænkes ind i en større bymæssig sammenhæng. Derudover skal etablering af lokale sundhedstilbud o.lign. samt etablering af fællesskabsboliger mv. fremmes.”

Netop lokale sundhedstilbud og sundhedsarkitektur er et område, hvor de almene boligorganisationer – i tæt samarbejde med kommunerne – allerede er i fuld gang.

Uligheden i sundhed er nemlig for stor. Cirka dobbelt så mange almene beboere lider af diabetes og KOL, som det er tilfældet blandt resten af befolkningen, har en rapport fra Syddansk Universitet tidligere dokumenteret.

Derfor er det positivt, at ekspertgruppen har øje for det potentiale, der ligger i den almene sektor, når det kommer til at styrke nære sundhedsindsatser med alt fra sundhedshuse til fremskudte indsatser i boligområderne.

”Der er i alarmerende grad brug for at gøre op med den store ulighed i sundhed. Derfor er det også positivt, at ekspertgruppen fremhæver den almene boligsektor som et sted, hvor vi kan udvikle fremtidens nære sundhedsydelser. Der planlægges og tegnes allerede lokale sundhedshuse ofte i forbindelse med eksisterende fælleshuse eller ved ombygning af plejecentre og ældreboliger, som er utidssvarende,” siger Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Fuld gang i nære sundhedsindsatser

Allerede tilbage i september sidste år fremlagde NORD Architects konkrete eksempler på, hvordan sundhedsarkitektur kan se ud i almene boligområder.

For eksempel i Horsens, hvor boligorganisationen Albo gerne vil opføre et sundhedshus i hjertet af boligområde i forbindelse med en større renovering af boligområdet. Fagbladet Boligen har også før beskrevet Aalborg-modellen, som har høstet ros af sundhedsminister Sophie Løhde, fordi den taler direkte ind i nærhed i sundhed med et centralt sundhedshus i boligområdet – men som bruges af borgere i hele kommunen.

Og ser man mod Skanderborg Andelsboligforening, har boligområdet ’Højvangen’ en socialsygeplejerske og en socialfaglig medarbejder tilknyttet boligområdet. De holder til i lokaler, som den almene boligorganisation SAB har stillet til rådighed og hjælper udsatte borgere.

Samtidig har BL – Danmarks Almene Boliger, sammen med KL, lanceret partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed, hvor aktører kan dele viden og erfaringer og sætte konkrete i initiativer i gang, der styrker den borgernære sundhed.

“Vi væltes nærmest bagover lige nu med af henvendelser fra kommuner og boligselskaber om helt konkrete løsninger både i yderområder med langt til den nære sundhed og i mere tætbefolkede områder. Så interessen er stor derude,” fastslår Bent Madsen.

Fokus på universelt design og bystrategi

Et andet positivt element i ekspertgruppens hvidbog er, at der er fokus på, at bygning og byrum skal give plads og adgang til alle på tværs af behov, som det lyder:

“Der skal være diversitet i boligudbuddet og betalbare boliger samt mødesteder, som understøtter social inklusion og sammenhængskraft på tværs af befolkningen. Derfor skal vi lære af og bygge videre på den almene sektors erfaringer med at forbinde det sociale og fysiske indsatser,” som det lyder i hvidbogen.

Afdelingsleder for Bystrategi i Landsbyggefonden, Anita Pedersen, finder det positivt og vigtigt, at arkitekturpolitikken har fokus på den tætte sammenhæng mellem de fysiske indsatser og den sociale udvikling i byområder:

”Når byområder skal opdateres i forbindelse med renoveringer, er det helt afgørende at anlægge et bystrategisk perspektiv, hvor der netop stilles skarpt på sammenhængen mellem de fysiske forandringer og rammerne for det sociale liv. Vi bygger og renoverer for mennesker, og netop i den almene sektor har vi fokus på både den fysiske og menneskelige infrastruktur”, udtaler Anita Pedersen og fortsætter:

”Senest har Landsbyggefonden og Bevica fonden indgået et partnerskab om universelt design og inkluderende byudvikling. Det er positivt, at arkitekturpolitikken sætter fokus på den tætte sammenhæng mellem den fysiske og sociale udvikling og vil være et godt fundament for den videre udvikling.”

Kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) vil nu invitere ind til en drøftelse af fremtidens arkitektur: 

"Jeg glæder mig til at dykke ned i ekspertgruppens visioner, og jeg vil, sammen med ministeren for byer og landdistrikter og social- og boligministeren, hurtigst muligt invitere kommuner og branche til en drøftelse af rammerne for fremtidens arkitektur,” som han formulerede det i forbindelse med de nye anbefalinger.