Ny psykiatriplan giver et nødvendigt løft

Mandag den 19. maj fremlagde regeringen en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. Bag aftalen står, udover regeringspartierne, ikke mindre end samtlige partier, der er repræsenteret i Folketinget.

Aftalen sikrer et varigt økonomisk løft til psykiatrien på 4,6 milliarder kroner om året.

”Den samlede 10-årsplan er en milepæl i arbejdet med at opbygge fremtidens psykiatri. På patienternes, de pårørendes og medarbejdernes vegne er jeg stolt over, at det er lykkedes at samle partierne i Folketinget bag en aftale, der fuldender 10-årsplanen,” sagde indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde, ved fremlæggelsen af planen.  

Planen indeholder blandt andet flere sengepladser, flere medarbejdere, bedre udredning, styrket behandling og ikke mindst et markant løft af socialpsykiatrien.

”Ingen skal udskrives til ingenting," fastslår social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.

”Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv."

En velkommen aftale i boligområderne

Hos BL – Danmarks Almene Boliger bydes aftalen velkommen. Organisationen har længe påpeget, at for mange beboere med alvorlige psykiske lidelser ofte gennemlever deres kriser alene i hjemmet – uden tilstrækkelig hjælp fra behandlingssystemet.

”Vi har efterlyst en stærkere psykiatri, der også rækker ud i boligområderne. Derfor er det glædeligt, at aftalen både styrker behandlingskapaciteten og løfter socialpsykiatrien markant,” siger Rikke Lønne, afdelingschef i BL – Danmarks Almene Boliger.

Læs mere i artiklen: Boligsociale chefer til politikerne: Giv vores psykisk sårbare beboere meget mere støtte

Hun fremhæver særligt etableringen af kommunale afklaringspladser og styrkede forløb efter udskrivelse som afgørende.

”Som boligministeren understreger, er det helt afgørende, at ingen udskrives til ingenting. Her er det vigtigt, at hjælpen hænger sammen – både fagligt og menneskeligt – så mennesker med psykiske lidelser får mulighed for at komme på fode igen,” siger hun.

Hverdagen tæt på psykisk mistrivsel

En undersøgelse fra VIVE (2021) dokumenterer, at psykisk sygdom er mere udbredt i udsatte boligområder end i landet som helhed. Undersøgelsen viser, at beboere i udsatte boligområder har markant højere forekomst af både behandlingskrævende psykiske lidelser og psykisk mistrivsel.

”Vi oplever, at det i alt for mange tilfælde er boligområdet, der bliver sidste stop, når psykiatrien ikke kan tage imod,” siger Rikke Lønne.

”Her bliver det medarbejdere og naboer, der forsøger at støtte – uden de rette redskaber og uden det nødvendige system omkring sig,” fortsætter hun. 

Ifølge undersøgelsen er andelen af beboere med kontakt til psykiatrien i de udsatte boligområder dobbelt så høj som i resten af befolkningen, og andelen af personer i behandling for skizofreni eller andre alvorlige lidelser er næsten tredoblet.

”Når psykiatrien ikke formår at gribe mennesker i tide, så bliver det hverdagen i boligområderne, der bærer konsekvenserne,” siger Rikke Lønne. ”Det slider på fællesskaberne – og på dem, der forsøger at hjælpe.”

Styrket civilsamfund – styrkede fællesskaber

Aftalen indeholder også en anerkendelse af civilsamfundets rolle. Med en ny pulje på 30 millioner kroner årligt fra 2026 bliver det muligt for at søge støtte til initiativer, der kan hjælpe mennesker i mistrivsel og deres pårørende – særligt i overgangen fra psykiatrisk behandling til hverdagen.

”Det er en vigtig anerkendelse af, at psykiatriplanen ikke kun handler om behandling – men også om forebyggelse, tryghed og trivsel. Civilsamfundets fællesskaber spiller en afgørende rolle,” siger Rikke Lønne.

Hun ser et stort potentiale i puljen: ”Vi håber, at de nye midler kan understøtte de mange lokale kræfter, der hver dag er med til at gøre en forskel – både for mennesker i mistrivsel og for de boligområder, de bor i.”