28. MAJ. 2025 KL. 10:00

Fusion i Jylland: To boligorganisationer slår sig sammen

Stock Nyhedsbrev (70)

Fusionen betyder en stærkere og mere robust organisation. Foto: BL/Canva

Efter grundig vurdering fusionerer to jyske boligorganisationer.

Bomiva fusionerer med det almene boligselskab Bomidtvest med virkning fra den 1. januar 2026.

Baggrunden for fusionen er ønsket om at sikre beboerne en stabil og fremtidssikret drift, samtidig med at boligorganisationen kan leve op til stigende krav til bæredygtighed, digitalisering og dokumentation.

En strategisk analyse, gennemført af en ekstern konsulent, peger entydigt på, at en fusion er den mest ansvarlige og langsigtede løsning.

Fortsat nærhed og lokal forankring

Fusionen med Bomidtvest betyder, at Bomiva bliver en del af en stærkere og mere robust organisation med bedre adgang til ressourcer og faglige fællesskaber.

Det giver mulighed for både højere kvalitet i servicen og bedre muligheder for kompetenceudvikling for medarbejderne. Ikke mindst betyder det, at beboerne fortsat kan møde kendte ansigter i hverdagen.

”Den lokale forankring er afgørende. Derfor vil der fortsat være udlejnings- og viceværtfunktion i Skive, udtaler Bomivas bestyrelse og fortsætter:

”Beboerdemokratiet bevares og styrkes, og samarbejdet med lokale håndværkere fortsætter som hidtil.”

Deler samme fokus

Valget af Bomidtvest som fusionspartner er sket efter en grundig vurdering, hvor blandt andet lokal tilstedeværelse, fælles værdier og gensidig interesse i fusionen har været centrale kriterier.

Bomidtvest med hovedsæde i Ikast har afdelinger i store dele af Midt- og Vestjylland og deler Bomivas fokus på nærhed, kvalitet og beboerinddragelse, og vil efter fusionen have i alt omkring 5.200 boliger.

Fusionen blev vedtaget på repræsentantskabsmøderne i Bomiva den 7. maj og i Bomidtvest den 15. maj 2025.

Herefter igangsættes implementeringsarbejdet, så fusionen kan træde i kraft den 1. januar 2026.

Direktør Ulla K. Holm går på pension den 30. juni 2026, og på den måde markerer det ikke kun et naturligt generationsskifte i Bomiva – det bliver også starten på et nyt kapitel i selskabets historie.

Læs senere artikler

Stor almen fusion i Odense

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Jbn Niklas Asp 00579
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Robotplæneklippere blev Dans vej tilbage på arbejdsmarkedet: ”Jeg har fået det flotteste værksted”

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Robotplæneklippere blev Dans vej tilbage på arbejdsmarkedet: ”Jeg har fået det flotteste værksted”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3072 )

0

Læseliste