Diabetessygeplejerske: ”Det vigtigste er, at beboerne føler sig taget alvorligt”

”Flere har kaldt mig en ildsjæl, og det er jeg måske også. Men jeg er bare så heldig, at det samtidig er mit arbejde, og jeg brænder for det, jeg laver.”

Mundvigen trækker sig længere og længere nordpå, når Johanne Baagøe taler om sit arbejde som diabetes-sygeplejerske i den københavnske bydel Tingbjerg.

Siden 2018 har hun haft kontor i hjertet af boligområdet i en fremskudt diabetes-indsats. Johanne Baagøe får både henvisninger, men beboere i lokalområdet kan også komme og banke på døren for hjælp – hvilket ofte er tilfældet.

At være diabetessygeplejerske i et udsat område handler ikke kun om at måle blodsukker. Langtfra. Det handler i lige så høj grad om at danne relationer til de borgere, der kommer til Johanne med en række komplekse problemer. Er der sprogbarrierer eller rod i økonomien kan det påvirke evnen til at tage hånd om sin sygdom – for blot at tage to eksempler.

”Min fineste opgave er at sortere i, hvem der egentlig har brug for min hjælp. Der kan være ressourcestærke, der kommer, og dem taler jeg selvfølgelig med. Men jeg siger også, at de godt selv kan komme til lægen, og jeg henviser dem til vores diabetes-tilbud på Nørrebro, hvor de både kan få hjælp og træning. De borgere skal jeg ikke bruge så meget tid på, for de kan selv,” siger Johanne Baagøe, der er ansat på Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune og er en central partner i projektet IDIT - Integreret Diabetesintervention i Tingbjerg.

”De mindre ressourcestærke borgere bruger jeg længst tid på. Det er dem, som virkelig har brug for at blive taget i hånden. En stor og vigtig del af mit arbejde består i at danne relationer, så borgerne altid ved, at de kan komme til mig. Det er ikke alt, jeg kan hjælpe dem med, men så skal jeg nok hjælpe dem videre til det rette sted,” fortsætter Johanne Baagøe, der er uddannet sygeplejerske med speciale i diabetes.

Hjælper beboerne til lægen

Ser man på udvikling i Tingbjerg, er den generelt positiv; trygheden stiger, og flere unge starter på en ungdomsuddannelse. Zoomer man ind på forekomsten af type 2-diabetes, er den i særdeleshed positiv. Færre beboere i bydelen får nemlig konstateret type 2-diabetes sammenlignet med tidligere år, som vi tidligere har beskrevet i Boligen. I 2023 modtog diabetes-indsatsen i Tingbjerg sågar Diabetesforeningens Handlingspris.

Den udvikling er Johanne Baagøe en vigtig del af. Og hun lægger ikke skjul på, at det kræver mere end en stærk faglighed.

”En af grundene til, at jeg arbejder i et område som Tingbjerg, er nok min åbenhed overfor mennesker, som har det svært. Jeg har altid været nysgerrig på, hvad der gør, at det er svært at være sund og blandt andet have kontrol over sin diabetes. Alle ønsker jo at være velbehandlet, men det er ikke alle, der ved, hvordan de kan komme derhen.”

Netop i et område som Tingbjerg, der huser flere udsatte borgere, er relationer og tillid nøgleord. Flere af de borgere, der kommer til Johanne Baagøe, har ofte svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Derfor er der også tilfælde, hvor hun går med borgeren til lægen, som har klinik på underetagen i det sundhedshus, der i dag ligger centralt i Tingbjerg.

”Der kan være ting, borgeren føler sig usikker på, så hjælper jeg dem med at forberede sig på, hvad det er, de skal tale med lægen om – og i flere tilfælde går jeg også med dem.”

”Så går vi op på mit kontor bagefter og taler om, hvad det så var, lægen sagde. På den måde kan jeg hjælpe med at oversætte lægens sprog, så de får en bedre forståelse for deres sygdom – og hvordan de bedre kan tage hånd om den.”

Står ikke alene om succesen

En af grundene til den positive udvikling i sundheden i Tingbjerg er, at indsatsen er blivende og nær. Og en særlig indsats har været med til at bygge bro til beboerne.

”Den boligsociale indsats har været en rigtig vigtig del af det at starte op herude, fordi de i høj grad er tættere på beboerne, end vi var i starten. De boligsociale medarbejdere har en rigtig stor berøringsflade herude, og det havde vi slet ikke, da vi startede op,” forklarer Johanne Baagø. 

I 2018, i den spæde start af projektet, stillede Johanne Baagø og hendes kolleger sig fysisk ud i boligområdet for at komme i kontakt med beboerne. Det gav flere gode snakke, men slet ikke i det omfang, de havde håbet. Men da helhedsplanen har rødder i en række af de sociale aktiviteter, blev de limen mellem diabetes-indsatsen og beboerne. Sammen med sundhedsformidler i området – Hana Oqlah – besøgte de blandt andet det lokale zumbahold.

”Det startede med, at vi sagde til Mary Ann, som står for zumba-holdet, at vi ved, at der er en del i området som har diabetes, men vi ved ikke, hvordan vi skal finde dem. Kunne der være nogen hos dig?”

Gradvist blev samarbejdet tættere. Zumba-klubbens hovedformål er sundhed og fællesskab – og Johanne Baagø blev inviteret ind for at tale om sunde madvaner.

”Til at starte med fortalte vi om, hvad tegnene på diabetes er, og hvordan man sætter en sund kost sammen. Samtidig risikotestede vi flere på holdet for diabetes, og de havde mulighed for at komme over på mit kontor og få målt deres blodsukker.”

”Indsatsen blev pludselig meget nær. Borgerne blev stille og roligt trygge ved mig, de kender mit ansigt, og når tilliden er etableret, kan vi begynde at punktere en række myter om for eksempel diabetes. Det er jeg sikker på, betyder meget. Det åbner også for, at jeg kan spørge om en række andre ting i forhold til deres livsstil og livssituation. For eksempel om de drikker meget sodavand, eller de får dyrket nok motion.”

Er blevet et kendt ansigt

Zumba-holdet er blot et af de fællesskaber, som Johanne Baagø og hendes kolleger efterhånden er blevet lukket ind i. Og nøglen har været at lede efter eksisterende fællesskaber – ikke starte nye op.

”Jeg har hele tiden holdt på, at vi ikke skal ud at opfinde nye ting. Vi skal bruge det, der fungerer allerede – for eksempel zumba-holdet. Så bliver min rolle i højere grad at hjælpe borgerne ind i nogle af de mange fællesskaber, der efterhånden er etableret i Tingbjerg.”

Netop fordi de bliver opfattet som et blivende tilbud, og Johanne efterhånden er et kendt ansigt i boligområdet, banker flere beboere i dag på døren af sig selv.

”Jeg har aldrig fået så meget tak, som jeg får i det her arbejde – og det er en kæmpe tillid. Det giver mig rigtig meget, at man kan komme til mig og stille ’dumme’ spørgsmål, og at borgerne føler sig hørt og set, når de kommer her. For mig er det vigtigste, at de føler sig taget alvorligt. Der er ting, jeg ikke altid ved noget om, men så kan jeg hjælpe dem videre til det rigtige sted.”

”Jeg elsker at komme i Tingbjerg og har altid følt mig tryg og hjemme herude. Nu har jeg også været her så længe, at nu bliver jeg hilst på, på gaden. Da der var corona, var vi væk en periode, og da vi så startede op igen, gik vi ned i Kulturhuset. Dengang var der flere, som råbte efter os og spurgte, om vi var tilbage. Det betyder jo, at vi rent faktisk er kendt i lokalområdet,” fortsætter Johanne med et smil i stemmen.

Og spørger man, hvad en af de vigtigste ingredienser er for succes, er svaret klart:

”Jeg plejer at sige, at en af nøglerne er tid, tid og atter tid. Drik en masse kaffe med nogle mennesker. Det, man så skal være skarp på, er, hvem der er vigtige at møde. Her har foreningsliv, netværk og helhedsplanen været vitale, for det er her, hvor budskaberne kan sprede sig som ringe i vandet,” slutter hun.