Bevaringsværdigt byggeri: Hvad skal fornyes, og hvad skal stå urørt?

Hvad skal fornyes, og hvad skal efterlades urørt? Uanset om en almen boligbebyggelse er erklæret bevaringsværdig eller ej, så kommer spørgsmålet om bevaringsværdige aspekter op, når bebyggelsen skal gennemgå en renovering.

Det fortæller rådgivere, der er involveret i processen. De siger videre, at det ofte er en vanskelig balancegang at forene en opdatering af boliger med en beskyttelse af bevaringsværdige elementer.

Fagfolkene opfordrer til at gennemføre en indledende analyse af bebyggelsen – ikke kun byggeteknisk, men også i forhold til arkitektoniske kvaliteter og betydning i kulturhistorien og de lokale omgivelser. Helst med inddragelse af beboerne i en tidlig fase.

”Det er vigtigt, at man i analysen søger ind og finder bebyggelsens grundlæggende identitet. Hvilke kvaliteter er der? Man skal lægge den hurtige smagsbedømmelse væk. Det betyder mere, hvordan bebyggelsen repræsenterer en tid og udtrykker en tid, end om den umiddelbart opfattes som pæn eller grim,” siger Anna Mette Exner. Hun er selvstændig arkitekt og rådgiver med speciale i kulturarv, og hun har blandt andet arbejdet med almene boligbebyggelser.

”Målet er en fælles vej”

Næste skridt efter analysen er, at rådgiverne overbringer den indsamlede viden til parterne i renoveringen – boligorganisationen, beboerne, kommunen og Landsbyggefonden, som yder økonomisk støtte til renoveringer og forbedringer i den almene boligsektor.

”Der kan være forskel på agendaerne. Målet er at finde en fælles vej,” siger Jakob Suenson Schou. Han er arkitekt og designchef i arkitektfirmaet Arkitema, som er med i flere igangværende renoveringsprojekter i almene boligbebyggelser.

Bevar hvad der kan bevares

Både Anna Mette Exner og Jakob Suenson Schou mener, at udgangspunktet bør være, at så meget som muligt skal bevares. Det harmonerer også med klimadagsordenen, en brændende platform,” påpeger de.

”Det er et puslespil, men man skal lade være med at gøre en masse, som måske ikke er nødvendigt,” siger Anna Mette Exner.

”Det handler at finde en tilgang, hvor man går nøjsomt og lidt mere kirurgisk til værks. Det giver mening i forhold til bevaringsværdier, samtidig med at det gavner klimaregnskabet,” siger Jakob Suenson Schou. Han understreger, at det også er nødvendigt at skele til regnskabet i kroner og øre.

Pas på murede facader!

De byggetekniske udfordringer under selve renoveringen er ifølge rådgiverne forskellige, alt efter om den almene boligbebyggelse er opført med mursten (generelt frem til 1950’erne) eller med monterede betonelementer (generelt fra 1950’erne og frem).

Når det gælder murede bebyggelser, anfører rådgiverne, at det vil være optimalt af hensyn til bevaringsværdier at undgå udvendige efterisoleringer.

”Én fremgangsmåde er at omfuge, tætne og fugtsikre det eksisterende murværk. Det kan eventuelt suppleres med hulmursisolering og isolering i tag, skunk og mod kælder. Hvis de oprindelige vinduer har været udskiftet til en lavere kvalitet, kan nye vinduer genskabe den oprindelige arkitektur og øge dagslyset og isoleringsværdien. Varmeisoleringen kan med fordel kombineres med en ventilationsløsning, der griber mindst muligt ind i arkitekturen og samtidig sikrer et godt indeklima,” siger Jakob Suenson Schou.

”Når man regner på alle disse tiltag, så vil det som regel føre til en betydelig samlet energibesparelse i bebyggelsen, samtidig med at det oprindelige murværk bevares,” siger Suenson Schou.

Helst indvendig isolering

Også Anna Mette Exner opfordrer til at beholde de eksisterende murede facader og gavle.

”Hvis man bygger en ny mur op uden på den gamle, bliver vinduesåbningerne meget dybe, og det giver et helt andet udtryk. Det kan også være svært at finde samme type mursten som i det oprindelige,” siger Exner.

Om aspektet om isolering erklærer Anna Mette Exner, at i forbindelse med renovering er indvendig isolering at foretrække af bevaringshensyn, men det stiller øgede krav til ventilationen for at imødegå risikoen for fugt og skimmelsvamp.

Ventilation gennem vinduerne

Mads Gudmand-Høyer er byggeteknisk konsulent i Landsbyggefonden. Han siger i lighed med rådgiverne, at i ældre bebyggelser er skalmuring og ventilationsforhold blandt de elementer, der ofte kræver opmærksomhed.

”Ældre murede ejendomme har typisk fine murværksdetaljer omkring for eksempel indgangspartier. Disse lader sig ikke enkelt kopiere ved ny skalmuring, der skal forbedre varmeregnskabet. Da skalmuring i øvrigt er et bekosteligt indgreb, er der god grund til at efterprøve alternative løsninger, men så er der typisk behov for robust indvendig efterisolering,” siger Mads Gudmand-Høyer.

Han nævner her diffusionsåbne mineralske plader som et muligt materiale, fordi disse plader medvirker til at mildne murværkets kuldebroer omkring brystninger og vindueslysninger.

Gudmand-Høyer pointerer, at indeklima og ventilation også kan have betydning for det bevaringsværdige ydre.

”For de fleste ældre etageejendomme vil den mindst indgribende ventilationsløsning være, hvad der betegnes som behovsstyret udsugningsventilation. I denne ventilationsløsning trækkes frisk luft ind gennem facaden. Det er ofte via såkaldte ventilationsvinduer, som dog generelt kan afvige i udseende fra de oprindelige vinduesfag,” siger Mads Gudmand-Høyer.

Ventilationsvinduer er konstrueret sådan, at den friske luft i vinterhalvåret trækkes ind udefra gennem bunden og stiger op og forvarmes mellem glaslagene i vinduet, inden den strømmer ud i boligen.

Beklædning der ligner den hidtidige

Når det gælder montagebebyggelser, anbefaler rådgiverne også nænsomhed ved renovering, som jo ofte indebærer etableringen af en klimaskærm. Det bedste er at finde betonplader, der har et udtryk, som svarer til det oprindelige.

”Man skal respektere, at betonfacader og -gavle også har karakter. Man skal helst undgå pladematerialer af en anden type, som patinerer hæsligt og i øvrigt hurtigt går i stykker,” siger Anna Mette Exner.

Jakob Suenson Schou giver et eksempel på, at eksisterende betonfacader er blevet udskiftet med en højisolerende facadeløsning med nye fiberbetonfliser, som kun gav få centimeters udvidelse af facaden.

”Den nye facade genskaber fuldstændig det gamle udtryk med fugebredder, højder og tilslag,” siger Jakob Suenson Schou.