Bevaringsværdige almene boliger ligger i unikt kulturmiljø: "Et gedigent byggeri"

”Læg mærke til, at bygningerne bliver lavere, jo længere man kommer op ad bakken. Bygningsmassen underordner sig landskabet. Det er en raffineret måde at skabe sammenhæng. Det er en fantastisk iscenesættelse af Grundtvigskirken, som ligger på den anden side af toppen. Kirken virker herfra som en landsbykirke, der er skaleret op i en forenklet form.”

Det er Rikke Stenbro, der beretter. Stedet er den almene boligbebyggelse Bispeparken, som ligger i en stor trekant på Bispebjerg i det nordvestlige København og hører under boligorganisationen fsb.

Rikke Stenbro er uddannet kunsthistoriker og har i tillæg en ph.d. i transformationsprocesser i by fra Arkitektskolen Aarhus. Hun har mange års erfaring med at vurdere bygningers og byområders bevaringsværdier og udviklingspotentialer.

”Se også, hvordan byggeriet på vestsiden følger og tilpasser sig forløbet af Frederiksborgvej, som ikke er snorlige.”

Fagbladet Boligen har bedt Rikke Stenbro om at være guide på en rundtur i Bispeparken. Formålet er at få blik for bevaringsværdige aspekter ved at komme helt tæt på i en konkret almen boligbebyggelse. Med på turen er Jean Thierry, som er forperson for beboerbestyrelsen i afdelingen.

En åben parkbebyggelse

Bispeparken er en åben parkbebyggelse med ni blokke, der ligger som åbne vinkler og stokke. Der er tilsammen 785 familieboliger og et antal erhvervslejemål. Byggeriet var det største boligbyggeri i Skandinavien på sin tid, og det blev fuldført på mindre end to år i 1940-1941. Hvilket var sammenfaldende med indvielsen af Grundtvigskirken. Hensigten var at give dårligt stillede arbejderfamilier i København bedre boligforhold.

Bispeparken er udpeget som bevaringsværdig med en høj bevaringsværdi, nemlig 3 efter den såkaldte SAVE-metode.

Rikke Stenbro fastslår, at hun betragter Bispeparken som ét element af flere i et unikt kulturmiljø øverst på Bispebjerg. Foruden Grundtvigskirken er der andre almene boligbebyggelser fra samme æra samt Bispebjerg Kirkegård.

”Det er en folkeligt forankret byggeskik med gedigne materialer. Der er i Bispeparken en tydelig tråd op til Grundtvigskirken. Det fælles er det gule murværk og de røde tegltage,” siger hun.

Ensartethed med variationer i det små

En gruppe af knap 10 arkitekter var med til at tegne Bispeparken. De var forpligtet på en række fælles træk i bygningerne, men der var også plads til et sætte et individuelt, kreativt præg.

”Der er en klar indre sammenhæng. Arkitekternes markører ligger i en række subtile detaljer,” siger Rikke Stenbro under et stop foran en af blokkene.

Hun fremhæver indgangspartierne, hvor nogle har ornamentering, nogle har udhæng. Mens opgangsdørene af træ alle har samme rødbrune farve, er der tilføjet hvide karme udvalgte steder. Alle døre har glaspartier, men hos nogle er det med en hel glasplade, hos andre er det med opdelte plader.

”Det er en måde at sikre, at der hele tiden er noget interessant at se på,” siger Rikke Stenbro og tilføjer, at der også er variationer på altaner og karnapper.

Boligerne er i indretningen påvirket af funktionalismen.

Oprindelig bevoksning på grønne arealer

Bispeparkens kuperede grønne arealer er designet af C. Th. Sørensen, som var en af datidens største landskabsarkitekter. Han har også planlagt udenomsarealer i flere andre almene boligbebyggelser på Bispebjerg samt blandt andet Universitetsparken i Aarhus.

De grønne arealer kan ikke SAVE-registreres som bevaringsværdige – det kan kun bygninger. Udenomsarealerne har undergået forandringer, blandt andet fordi der skulle laves klimatilpasning med lokal afledning af regnvand. Men der er stadig en rest af et lille stykke skov med skovbund og de oprindelige træer, der er desuden gamle beplantninger, og der er niveauforskelle som ved anlægningen.

”Det giver genkendelighed og styrker tilhørsforholdet,” siger Rikke Stenbro.

Jean Thierry, beboerforpersonen, fortæller, at han nyder at tilbringe en stille stund i den lille skov.

”Det er i det hele taget noget særligt at bo og færdes i et boligområde, der er så vel gennemtænkt og velbygget. Der er både kvalitet og variation i bygningerne og udearealerne,” siger Jean Thierry.

Renovering med nænsomhed

Bispeparken står foran en omfattende renovering, som begynder, når en helhedsplan er vedtaget. Renoveringen bliver en øvelse i at højne energieffektiviteten og forbedre boligstandarden – og så samtidig værne om de kvaliteter ved byggeriet, som er værd at bevare.

Rikke Stenbro retter blikket mod en række slidte hvide to fags-vinduer, som står for at skulle udskiftes. Vinduerne er af plast, og de er ikke oprindelige.

”Det lader sig gøre at få vinduer med tolagsglas, som ikke er klodsede, og samtidig er i energiklasse A,” siger Rikke Stenbro.

Hun oplyser videre, at der er åbnet for at opnå dispensation fra nogle af kravene i bygningsreglementet, hvis der er tale om et bevaringsværdigt byggeri.

Jean Thierry lytter med stor interesse. Han skal til møde om helhedsplanen senere samme dag.

”Vi håber på en opdatering af boligerne, men vil også gerne bevare,” siger beboerformanden.

”Det er et crescendo”

Rundturen slutter øverst i Bispeparken, hvor der er en portal til bebyggelsen nær krydset mellem Tagensvej og Frederiksborgvej. Portalen er tegnet af Kaare Klint, en af arkitekterne på byggeriet. Kaare Klint deltog også i færdiggørelsen af Grundtvigskirken, som hans far, P.V. Jensen-Klint, var hovedmand på.

Rikke Stenbro hæfter sig ved portalens ”altmodische stil” med ornamentering, hvor murværket møder taget, og de ”afklippede” gavle. Det sker med følgende kommentar:

”Det bliver lidt mere højtideligt her, hvor vi er tæt på kirken. Det er et crescendo.”