Når energipriser stiger: Særligt sårbare beboere risikerer ”energifattigdom”

Mere økonomisk stress, ringere komfort i boligen og måske et behov for at låne penge. Sådan er hverdagen i mange hjem, når energipriserne stiger.

Det er konklusionen på ny forskning, som blev gennemført i 2022-2023 efter Ruslands invasion af Ukraine, der førte til usikkerhed om energiforsyningen til Europa og højere i energipriser i Danmark og andre lande.

Energikrisen fik politikere og myndigheder til at opfordre danskerne til at spare på energien, men ikke alle har gode muligheder for at tilpasse sig. Det konstaterer Line Valdorff Madsen, ph.d. og adjunkt på BUILD på Aalborg Universitet, der er førsteforfatter på et studie om energisårbarhed.

”De mest udsatte blev presset ud i en form for energifattigdom. De måtte ty til ekstreme tiltag for at klare sig,” siger Line Valdorff Madsen på baggrund af undersøgelsen, som også omfatter beboere i almene boliger. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Energy Research & Social Science.

Studiet er baseret på spørgeskemaer til 1.000 deltagere, hvortil kommer interviews med 30 husstande. Undersøgelsen fokuserer på varmeudgifter. De fleste interviewede bor i områder uden fjernvarme - de har andre varmekilder, især gas, som medfører de største prisstigninger.

Forskningen gengiver deltagernes oplevelser. Hun oplyser, at hensigten var ikke at fokusere på økonomi.

En tredjedel bliver mere presset

Blandt de 1.000 medvirkende rapporterer tre fjerdedele, at de som en første reaktion forsøger at spare på energien så meget som muligt, og over halvdelen skærer ned på andre udgifter for at have penge til de stigende energiudgifter. Derudover viser resultaterne, at: 

• Over en tredjedel føler sig mere økonomisk presset som følge af krisen.

• Næsten en fjerdedel kan ikke opretholde samme komfort i boligen. 

• Op mod en femtedel oparbejder gæld i perioden, fordi energien er dyrere.
  
  

Mens spørgeskemaerne medvirker til at tegne dette generelle billede, bidrager interviewene til at sætte detaljer på energisårbarheden. En tredjedel af de 30 udvalgte husstande havde på forhånd angivet, at de så det som en økonomisk udfordring at opretholde en normal hverdag under energikrisen.

Desuden går Line Valdorff Madsen og hendes forskerkolleger i dybden med fire husstande i bestræbelserne på at komme endnu tættere på oplevelserne i hverdagen. Det er beboere, som erklærede at have det rigtig svært under energikrisen. To af de fire familier bor i alment byggeri.

Hvad er energisårbarhed? 

Forskerne finder frem til, at energisårbarhed er et fænomen med mange dimensioner.

”Det handler ikke udelukkende om indkomst. Også sociale og sundhedsmæssige faktorer gør sig gældende. Det kan dreje sig om at stå uden for arbejdsmarkedet, at være syg, at have børn med diagnoser. Det kan være fysisk og psykisk drænende, og det kan gøre det mere vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen,” siger Line Valdorff Madsen.

”Det betyder også noget, hvordan boligens standard er. Om den er godt isoleret. Om det er let eller svært at varme boligen op. Det har stor indflydelse på energiudgifterne. Og om man selv kan gøre noget for at forbedre boligstandarden?” siger hun.

”Energiteknologien er yderligere en faktor. Om varmekilden er effektiv. Om det er muligt eventuelt at skifte varmekilden ud til noget bedre - for eksempel fra gasfyr til varmepumpe. Manglende kontrol over energiforbruget var i undersøgelsen en udfordring for især beboere i almene boliger med gasopvarmning. Måske fik de en regning én gang om året, så de vidste ikke præcist, hvad deres forsøg på at spare på varmen gjorde ved udgifterne,” siger hun.

Lejere mere sårbare end ejere

Studiet viser, at energisårbarhed er mest udbredt blandt lavindkomsthusstande, unge under 40, børnefamilier og lejere.

Der er indikationer på, at kvinder er mere sårbare end mænd, og Line Valdorff Madsen ser her som mulige årsager, at kvinder typisk har lavere indkomst, og at de oftere er eneforsørger i en husstand.

Derimod er pensionister ”i påfaldende lav grad” energisårbare, og hun mener, at forklaringen måske er, at det offentlige sikkerhedsnet i forvejen beskytter ældre bedre som gruppe.

Hurtig reaktion er afgørende

Forskningsstudiet viser ifølge Line Valdorff Madsen, at ikke alle er lige stillet i forhold til at spare på energien, og at politikerne med fordel kan være opmærksom på sårbare beboeres særlige forudsætninger.

”Hvis energipriserne stiger, er det afgørende med en hurtig politisk reaktion i forhold til beboere, som kun lige klarer sig. Husstande med en kombination af udfordringer har især brug for hurtig støtte. Politikerne skal ikke kun se på indkomsten, men også tage højde for sociale og sundhedsmæssige forhold, boligstandard og energikilde,” siger hun.

Kommunerne har en særlig opgave med hensyn til at være opmærksom, for de har den tætte kontakt til borgerne, mener hun. Også almene boligorganisationer kan udrette noget, når det gælder almene beboere specifikt. En af tingene er, at den almene sektor konstant - og over mange år - har arbejdet med at være forudseende og sikre en god boligstandard med tidssvarende energikilder. 

"Derudover er gennemsigtighed om energiforbrug og energiudgifter også vigtigt. Men der er desuden en boligsocial opgave i at have føling med beboernes hverdag og måske understøtte med aktiviteter, der kan hjælpe sårbare beboere til at få husholdningsbudgettet til at slå til. Det kan for eksempel være at etablere fællesspisning eller en café, hvor de kan mødes til noget mad,” siger Line Valdorff Madsen.