I et alment boligområde er fodbold blevet en motor for forandring: ”Det er meget mere end en fodboldbane”

”Det ligner en fodboldbane. Men i virkeligheden er det meget mere end det,” konstaterer Søren-Emil Schütt, der er tidligere beboerformand for den almene boligforening AKB Lundtoftegade, nu næstformand i AKB København.

Han taler om det nyetablerede bevægelsestorv i det almene boligområde Lundtoftegade på Nørrebro, der officielt blev åbnet i slutningen af 2024.

Hjertet af bevægelsestorvet er en boldbane belagt med kunstgræs. Rundt om banen løber et såkaldt bevægelsestorv, der byder på en række aktiviteter – for eksempel fodtennis og en aktivitetsplads.

Væk er det forfaldne boldbur og det gamle trådhegn, der skærmede boligområdet for det omkringliggende bysamfund. Med det nye bevægelsestorv er boligområdet i langt højere grad blevet åbnet op og stiller sine faciliteter til rådighed for resten af Nørrebro.

Over en årrække er boldburene i Lundtoftegade nemlig blevet en motor for forandring i det almene boligområde i København, hvor et samarbejde med den lokale fodboldklub Nørrebro United har været katalysatoren.

På relativt få år er boligområdet gået fra at være på den ’hårde’ liste til i dag at være et forebyggelsesområde. Derudover er 54 af områdets børn i dag en del af fodboldklubben Nørrebro United. I 2017 var det tal blot 2.

Det er blandt andet i det arbejde, at idéen om det nye bevægelsestorv blev født.

Starter med ghettoliste

For at forstå den udvikling, som boligområdet på Nørrebro har været igennem, er det værd lige at spole tiden tilbage til 2018. Lundtoftegade var røget på den såkaldte ghettoliste.

Det fik beboere og afdelingsbestyrelsen til at sætte skub i en beboerdrevet udviklingsplan, forklarer Søren-Emil Schütt, som har været en af drivkræfterne bag det nye bevægelsestorv og er beboer i Lundtoftegade.

”I arbejdet med den plan blev der peget på tematikker som børn og unges manglende tilknytning til foreningslivet, som vi skulle arbejde med. Der var blandt andet en stor bekymring for det ry, boligområdet per automatik får, når man ryger på listen.”

”Helt konkret blev det tematikker, vi gerne ville arbejde videre med. De passede perfekt ind i en problem-konstruktion med den lokale fodboldklub Nørrebro United, der sad med nogle andre udfordringer,” forsætter Søren-Emil Schütt.

Nørrebro United er den første fodboldklub på Nørrebro, og den er født med stærke rødder i bydelens lokalmiljø. Egentlig startede fodboldklubben som et samarbejde med den boligsociale helhedsplan helt tilbage i 2008. Det var et led i at løfte bydelen.

Og i takt med klubben havde vokseværk, begyndte flere udfordringer at melde sig, blandt andet manglende træningsbaner, forklarer Aske Tybirk Kvist, der på daværende tidspunkt var involveret i Nørrebro United som projektleder og ligeledes er en af drivkræfterne bag bevægelsestorvet.

Klubben har samtidig en profil, der vægter at være lokal og social på tværs af befolkningslag i den københavnske bydel.

Børnetræning rykker ind

Aske Tybirk Kvist kontaktede derfor Søren-Emil Schütt tilbage i starten af 2018. Efter længere tids benarbejde rykker Nørrebro United en træning for børn ind i boldburet i hjertet af Lundtoftegade i et eksisterende boldbur, som stod der længe før det nye bevægelsestorv, men kun blev brugt i beskedent omfang.

”Vi finder ud af, at vi har flere udfordringer, der hænger sammen. Vi kan se, at få børn fra Lundtoftegade er en del af foreningslivet. Samtidig er der en enorm mangel på boldbaner i Københavns Kommune, så på den måde kunne vi løse flere strukturelle udfordringer ved at sætte et børnehold i gang i boldburet i Lundtoftegade,” uddyber Aske Tybirk, der har skrevet en erhvervs-ph.d. ved Nørrebro United om netop dét at gøre foreningsliv mere tilgængeligt for forskellige børnegrupper.

For at sætte udfordringerne lidt i perspektiv bor der 585 indbyggere per boldbane i en by som Esbjerg. Det tal er tættere på 2500 per boldbane i København og hele 40.000 indbyggere per boldbane på Nørrebro. Det betyder alenlange ventelister, der ikke ligefrem gør det nemmere at få adgang til foreningslivet.

Fra sin forskning som erhvervs-ph.d.-studerende ved Nørrebro United ved Aske Tybirk samtidig, at foreningslivet er en kompleks størrelse og ikke nødvendigvis er tilgængeligt for alle. Helt lavpraktisk er ressourcestærke familier bedre til at planlægge og skrive deres børn op 2-3 år, før de skal starte på et hold, forklarer han.

”Der er en række usynlige koder og barrierer for at tage del i foreningslivet, og hvis man ikke kender til dem, så kan det være et højt trinbræt ind til for eksempel den lokale fodboldklub, og det har de ressourcestærke familier nemmere ved at navigere i,” siger Aske Tybirk.

Det var netop de barrierer, AKB og Nørrebro United i samarbejde ville være med til at nedbryde ved at rykke foreningslivet helt ind i Lundtoftegade og mikse børn fra flere dele af Nørrebro. Forskning viser nemlig, at det at være en del af en idrætsklub højner chancerne for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Christiania-cyklerne fylder meget

Man kunne fristes til at tro, at børnene fra boligområdet automatisk ville blive en del af fodboldklubben, når træningen rykkede ind lige foran lejligheden. Men virkeligheden var en anden, erfarede de hurtigt.

”Det var blandt andet en udfordring, at der kom en del Christiania-cykler ind i boligområdet, og der var færre af områdets egne børn, der blev en del af holdene. Det satte så gang i nogle processer, hvor halvdelen af pladserne på holdet i Nørrebro United blev reserveret til børnene i boligområdet,” forklarer Søren-Emil Schütt, der i al beskedenhed betegner den aftale som en genistreg.

I dag er fodboldbanerne i Lundtoftegade et fast træningssted for Nørrebro United, som afholder børnetræninger for U5 til U7-spillere (4-7-årige børn) i samarbejde med beboerforeningen. Det er blandt andet den aftale, som har banet vejen for, at flere unge i boligområdet nu snører fodboldstøvlerne.

Alt sammen er det en del af den positive udvikling, der er gået forud for det nye bevægelsestorv, der er blevet til i tæt samarbejde mellem Nørrebro United og AKB lundtoftegade. Og det glæder også Mikkel Warming, formand for boligselskabet AKB, København. Han var med til at åbne det nye bevægelsestorv tilbage i november.

”Bevægelsestorvet er et eksempel på, at vi kan være med til at skabe rammer for liv og fællesskab. Da Nørrebro United og boligafdelingen Lundtoftegade begyndte at samarbejde, var kun to børn i området medlem af klubben – i dag er 54 børn en del af fællesskabet. Det er værd at fejre – for børnene, for boligområdet og for hele Nørrebro,” som han sagde i forbindelse med åbningen tilbage i november.

Vil gerne overføre formel til andre områder

Med til historien hører, at bevægelsestorvet er et resultat af årelang proces, der er startet fra bunden og med involvering fra lokale borgere, beboere og en række civilsamfundsaktører. Og det er blot et af mange initiativer, som blomstrer i en jord gødet af et stærkt beboerdemokrati og et ønske om at ændre fortællingen om Lundtoftegade. Flere socioøkonomiske virksomheder bor i dag i boligområdet, der også har etableret en almen kunstforening.

”Fra vores perspektiv i AKB Lundtoftegade handler det om at skabe nogle nye strukturer, hvor vi arbejder aktivt med ghettokriterierne. Vi var jo nødt til at lægge en seriøs plan frem, som godt nok ikke lige nu og her ændrer på tallene, men som på sigt kan være med til at give børn og unge fra Lundtoftegade nogle nye muligheder i livet,” uddyber Søren-Emil Schütt.

”Her så vi fodbold som en motor. I princippet kunne det være alt muligt andet, men der var Nørrebro United i bund og grund nogle af de dygtigste.”

Ud af projektet er samtidig vokset Brobold, som Aske Tybirk i dag er ansat i som projektudvikler. En ny tilgang til foreningsfodbold, hvor mindre faciliteter rundt om i kvartererne tages i brug til foreningsidræt.

”Fodbolden er noget særligt, fordi det er den største sport, og derfor giver det også mening at tage formlen for Lundtoftegade og bruge i andre udsatte boligområder, som kan opleve andre udfordringer,” slutter Aske Tybirk.