Boligorganisationer indgår udlejningsaftaler: ”Der burde laves en i alle 98 kommuner”

”Min overordnede holdning er jo, at der burde laves en udlejningsaftale i alle 98 kommuner.”

Holdningen tilhører formanden for BL – Danmarks Almene Boligers 3. kreds, Erling Nielsen. Og det er udlejningsaftaler, der er årsag til, at Fagbladet Boligen i dag har kontaktet ham.

Svendborg Kommune, som er en del af 3. kreds, er en af de kommuner, hvor boligorganisationerne for nylig har indgået en udlejningsaftale med kommunen. En aftale, der skal sørge for, at den kommunale anvisning bliver gjort smartere.

”Vi kørte med, at 25 procent af de ledige boliger skulle kommunen have en mulighed for at anvise. Men på styringsdialogmøderne var der ligesom en fælles forståelse af, at det kan vi gøre bedre og mere intelligent,” siger direktør Thomas Jeppesen, direktør i Sydfyns Almene Boliger.

Dårligt matchet boligbehov

Ifølge almenboligloven har kommunen ret til at anvise en borger til hver fjerde ledige almene bolig. Det betyder, at hver fjerde gang, at boligorganisationen har en fraflytning, bliver lejligheden taget til side, og kommunen får besked.

Men ofte vælger kommunen ikke at bruge anvisningsretten.

”Vi havde cirka 100 boliger om året, som vi sendte ned til Svendborg Kommune og hørte, om de havde en borger til den lejlighed. De sagde i gennemsnit ja tak cirka 30 gange om året,” siger Thomas Jeppesen og tilføjer:

”Det kan skyldes, at det tilfældigvis er en 4-værelses lejlighed, der er den fjerde ledige lejlighed i en afdeling, men hvis kommunen står og har brug for en 2-værelses, giver det ikke mening.”

Og hvis den borger, som kommunen leder efter bolig til, er socialt udsat, måske tidligere hjemløs, er en 4-værelses lejlighed, med den højere husleje der følger, så kan det være lige vidt. Som Thomas Jeppesen siger:

”Vi fik ikke matchet boligbehovet rigtigt.”

Smartere anvisning

Men med en udlejningsaftale kan lige præcis dét gøres meget klogere.

”Med en udlejningsaftale fortæller kommunen eksempelvis: Vi har en borger på omkring 35 år, han eller hun kommer fra hjemløshed, personen kunne godt tænke sig at bo i den østlige bydel, og økonomien ser sådan ud,” fortæller Thomas Jeppesen.

”Vi kan så se, hvad vi har af ledige boliger, der matcher det behov. Næste gang en sådan type bolig bliver ledig, er vi opmærksomme på, det er sådan en bolig, som Svendborg Kommune har brug for. Samtidig har vi – sammen med kommunen – med denne udlejningsaftale meget nemmere ved at kigge på beboersammensætningen i de enkelte boligområder, når der anvises en borger. Det er nemlig en meget vigtig del af aftalen,” tilføjer boligdirektøren.

Dermed kan boligorganisation og kommunen arbejde sammen om strategisk henvisning, hvor de sammen har kortlagt boligbehovet og får det matchet til de rigtige boliger i de rigtige boligafdelinger.

De rigtige afdelinger

Netop at henvisningerne kan finde sted i de rigtige afdelinger, er en stor fordel ved, at man som boligorganisation har en udlejningsaftale med kommunen.

”Det kan hurtigt gå skævt, hvis man ikke har en bæredygtig beboersammensætning,” fortæller Bodil Nielsen.

Hun er næstformand i BL’s 2. kreds, der omfatter Køge Kommune, hvor der også er blevet indgået en udlejningsaftale.

”Det er dialogen, der er vigtig, for at vi kan løse vores respektive udfordringer. Kommunen vil jo gerne have boliger til borgere, der måske kommer fra hjemløshed, og vi vil gerne have en god beboersammensætning,” siger Bodil Nielsen.

Et perspektiv, der møder opbakning fra Erling Nielsen. Særligt i en tid, hvor regeringens parallelsamfundslister stadig spøger i kulissen.

”Sammen med kommunen kan vi se, om der er et boligområde, der er ved at ryge over grænsen, og om der er nogle afdelinger, hvor vi skal justere lidt på udlejningsaftalen,” siger Erling Nielsen.

På den måde kan udlejningsaftalerne sikre, at der ikke bliver henvist borgere i arbejdsløshed til afdelinger, der allerede har problemer med beskæftigelsen.

”Alt kommer på bordet”

Fra kommunal side møder udlejningsaftalerne også stor opbakning. Som borgmester i Køge Kommune Marie Stærke skriver i en pressemeddelelse:

”Det her er en helt unik aftale. Det er nemlig første gang, at alle boligselskaber i kommunen – store som små – er gået sammen med kommunen i en fælles aftale, som skal være med til at indfri vores fælles mål om boligområder i balance. Jeg vil gerne sige tak til alle 16 boligorganisationer, som er med i aftalen.”

Udlejningsaftaler er altså med til at sikre, at der er en god dialog mellem boligorganisation og kommune, som gør det nemmere at løse de pågældende boligudfordringer.

”Når man har dialogen, kommer alt på bordet, og der er en mulighed for at diskutere, hvad har vi af udfordringer, og hvad har I af udfordringer?” påpeger Bodil Nielsen.

Det kan være alt fra byggesager og beskæftigelse, til hvordan man sikrer boliger nok til hjemløse eller PTSD-ramte soldater.

”I Odense er vi nået rigtig langt med ’Housing First’. Nu er vi i gang med en strategi for udsendte soldater, som også har et specielt behov, fordi de måske har nogle psykiske udfordringer,” siger Erling Nielsen, der slutter med endnu en opfordring til at komme i gang med udlejningsaftalerne.