I Ebeltoft skyder almene boliger op på havnen: Klimasikring er en vigtig del af udviklingen

På havnen i Ebeltoft skyder boliger op.

Det skriver sig ind i en landsdækkende tendens, hvor der i både små og store havnebyer sker en forvandling fra traditionelle industrihavne til havnearealer med boliger, butikker, restauranter, rekreative områder og kontorer.  

I Ebeltoft er en række nybyggede boliger på havnen almene, og de er med til at realisere et bredt politisk ønske om, at havnen skal være for alle i Ebeltoft.

”Før var det vel kun, hvis du havde en særdeles spækket tegnebog, at du havde råd til at bo så attraktivt,” siger beboer Hanne Drud, mens hun peger fra de nyopførte almene boliger på havnen i Ebeltoft til vigens blinkende havoverflade.

Hele 82 nye almene boliger er netop opført på det havneareal, der frem til 2003 husede byens slagteri. På havnefronten er der også ved at blive bygget en række private boliger. De er netop sat til salg.

Havnearealet i den lille by i Syddjurs Kommune ligger lige ved byens vartegn Fregatten Jylland og på kanten af en historisk bymidte, der har kulturhuset Maltfabrikken som midtpunkt. 1. oktober 2024 flyttede de første beboere ind i de nybyggede almene lejligheder på havnefronten, og 1. januar 2025 flyttede de næste beboere ind.

”Jeg har netop sat mit rækkehus i Hornslet til salg, og da denne her mulighed opstod, kunne jeg ikke sige nej,” siger Hanne Drud, der netop er blevet ansat som sekretær hos en advokat i Ebeltoft og glæder sig over, at hun fra årsskiftet kunne åbne døren til en af de spritnye almene boliger på havnefronten.

Klart ønske om almene boliger

I Syddjurs Kommune – og i Ebeltoft – er det et bredt politisk ønske at sikre et blandet udbud af boliger på havnen til forskellige målgrupper, slår Lars Høeberg, chef for Kultur og Plan i Syddjurs Kommune, fast.

”Der har været et ønske om, at der også etableres almene boliger på havnearealet i Ebeltoft, hvor Danish Crown engang lå. Som de fleste andre kommuner har vi en interesse i at sikre, at de enkelte boligkvarterer bliver blandede med forskellige målgrupper,” siger chefen, der indtil marts 2024 arbejdede i Aarhus; Danmarks næststørste kommune.

”Erfaringerne fra Aarhus er også, at det gør noget særdeles positivt for et boligområde, når der ikke opstår en enklave af en bestemt type mennesker. I Aarhus er det således besluttet, at 25 procent af boligbyggerierne på Aarhus Ø skal bestå af almene boliger for at sikre en blandet beboersammensætning,” tilføjer Lars Høeberg.

Artiklen fortsætter under billedet

Skal vi stoppe med at bygge ved vandet?

Det bliver generelt opfattet som attraktivt at bo i første række ved vandet. Og i Ebeltoft er interessen for byggeriet stor.

Men er det overhovedet fornuftigt at investere millioner eller milliarder i at bygge boliger på de danske havne, hvis havvandet på sigt vil stige flere meter? Ifølge Ida Sofie Gøtzsche Lange, der er lektor ved Aalborg Universitet, er man nødt til at forholde sig til en række spørgsmål, når der bygges nær vandet.

Ida Sofie Gøtzsche Lange forsker i den samfundsmæssige, kulturelle og historiske omstilling og udvikling i danske og internationale havnebyer. Hun henviser blandt andet til et estimat, som COWI har udarbejdet for Realdania i 2017, der anslår, at Danmark om 100 år vil have udgifter på 43 milliarder kroner hvert år til at udbedre fysiske skader på grund af oversvømmelse.

”Hvis vi skal helt oppe på den høje klinge, skal vi jo helt stoppe med at skabe udvikling i det hele taget. Men sådan er vi jo ikke som mennesker. Hvor der er efterspørgsel på boliger, bygger man boliger,” siger hun.

Forskeren ser altså ikke for sig, at man stopper udviklingen ved vandet. Det handler i højere grad om at designe løsninger, så vi kan leve ved vandet.

Skal findes løsninger

Som universitetslektor vejleder Ida Sofie Gøtzsche Lange studerende på første semester af en masteruddannelse i urban design. De studerende arbejder med kreative og tekniske designløsninger til at håndtere vand, der kommer både oppefra, nedefra og fra siden. Det vil sige grundvand, havvand og regnvand.

Kan det for eksempel være, at boligerne skal stå på noget flydende? Skal vi have nogle sluseløsninger? Eller skal der være mulighed for, at man kan lukke den nederste etage af, når der kommer stormflod, og så åbne den op igen efterfølgende? Sådanne spørgsmål og løsninger arbejder de studerende på masteruddannelsen med at afdække.

”Vi er jo nødt til at finde nogle løsninger, medmindre vi fuldstændig skal trække os tilbage og flytte vores byer ind i landet, op på et højere højdedrag,” siger lektoren og fortsætter:

”Vi er nu engang en søfartsnation og rigtig meget byudvikling er ved vandet. Så det er jo også noget med at se på, hvordan vi kan sikre os på den ene eller anden måde, så vi kan leve bedre med vandet i stedet for kun at se det som en trussel.”

Arbejder aktivt med klimasikring

I en by som Ebeltoft er klimasikring en integreret del af den strategiske udviklingsplan Klimarobust Kystkultur Ebeltoft, der blev vedtaget af byrådet i 2023. Klimasikring er en væsentlig kommunal opgave, og det er ikke kun havvand, men også regnvand, vandløb og søer, der kan gå over sine bredder.

”Som kommune må vi jo vælge, hvad det er for et sikringsniveau, vi ønsker. Hvad er det for klimascenarier, man baserer sig på? Og her følger man typisk de anbefalinger, der kommer fra DMI, men det er grundlæggende den enkelte kommune, der vælger, hvad det er for en risikoprofil, de vil have,” siger Lars Høeberg.

I Klimarobust Kystkultur har man arbejdet med en sikringslinje på 2,3 meter over normalvandstanden, og det overvejes lige nu, om dette er tilstrækkeligt, eller om den for eksempel skal hæves til 3 meter. Man har desuden tænkt klimasikring ved blandt andet at lade et promenadeforløb langs vandet, fra nord til syd, fungere som et værn mod oversvømmelse.

Nogle steder vil det være i form af et naturligt terræn, og andre steder vil det være i form af en anlagt betonplint, som man kan gå på eller sidde på. I det almene boligbyggeri på havnen i Ebeltoft har DjursBO indarbejdet løsninger, som skal bidrage til at værne boligerne og området mod oversvømmelse.

”Blandt meget andet har vi lagt en belægning på vores område, så vandet kan sive ned på stedet i stedet for at blive ført hen til et renseanlæg,” fortæller Fritz Andersen fra DjursBOs byggeudvalg.