Foreløbig vurdering: Dansk lovgivning om omdannelsesområder er direkte forskelsbehandling på grundlag af etnicitet

Gør den danske stat sig skyldig i diskrimination?

Det spørgsmål er man i dag måske kommet et skridt nærmere med EU-Domstolens generaladvokat Tamara Ćapetas foreløbige vurdering i sagen om, hvorvidt parallelsamfundslovens kriterium for udpegning af omdannelsesområder om ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere falder ind under definitionen af ”etnisk oprindelse”.

Tamara Ćapetas vurdering blev læst op på en live-streaming fra EU-Domstolen i dag klokken 9.55 og i den efterfølgende pressemeddelelse fra EU-Domstolen fremgår det bl.a.:

”… opdelingen i ”vestlige” og ”ikke-vestlige” indvandrere og deres efterkommere er baseret på etnisk oprindelse.” Generaladvokaten er af den opfattelse, at selv om ”ikke-vestlige” personer er en etnisk mangfoldig gruppe, er det, der forener denne gruppe, ikke en række fælles faktorer, der skaber et ”etnisk tilhørsforhold” inden for denne gruppe, men snarere den danske lovgivers opfattelse af, at denne gruppe ikke besidder de samme karakteristika som den anden gruppe, de ”vestlige” personer. Efter generaladvokatens opfattelse er det direkte forskelsbehandling, når den mindre fordelagtige behandling er direkte baseret på etnisk oprindelse.”

Ikke muligt at kommentere på konsekvenser 

BL – Danmarks Almene Boliger har fulgt præsentationen af generaladvokatens konklusion og afventer nu at se hele begrundelsen fra generaladvokaten. Her vil fremgå flere detaljer og argumenter for forslaget.

"BL har noteret sig, at det er generaladvokatens vurdering, at den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet. Det er dog ikke muligt for BL at kommentere nærmere på konsekvenserne af denne vurdering, da forslaget til afgørelse fra generaladvokaten er ikke-bindende. Hverken for dommerne ved EU-Domstolen eller dem, der er involveret i sagen,” forklarer chefjurist ved BL – Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.

”Det er først nu, at de 15 dommere skal votere om sagens endelige udfald. En proces, der formentlig vil tage endnu to til tre måneder. De 15 dommeres votering vil tage udgangspunkt i forslaget fra generaladvokaten, men det sker, at den endelige dom afviger fra generaladvokatens anbefaling. Det vil sige, at før vi har den endelige afgørelse, kan vi reelt og desværre ikke vide, hvordan sagen falder ud. Det er dog også vigtigt at understrege, at den endelige dom skal anvendes som et fortolkningsbidrag i de sager, som har ligget til grund for EU-sagen, og derfor er det i Østre Landsret, at sagen skal afsluttes,” tilføjer hun.

Baggrunden for EU-sagen

Baggrunden for sagen ved EU-Domstolen - eller i fagsproget den præjudicielle forelæggelse fra Østre Landsret til EU-domstolen – er egentlig to sager, som er rejst af beboere i Mjølnerparken og af Slagelse Almennyttige Boligselskab. Beboerne i Mjølnerparken har sagsøgt staten med argumentet om, at Boligministeriets godkendelse af udviklingsplanen er i strid med forbuddet mod etnisk forskelsbehandling.

I Slagelse drejer sagen sig om boligafdelingen Schackenborgvænge, hvor boliger i afdelingen er solgt for at nedbringe andelen af almene familieboliger i Ringparken i henhold til den lovpligtige udviklingsplan. De beboere, som ikke levede op til kommunalt fastsatte kriterier, skulle boligorganisationen ifølge lovgivningen opsige i forbindelse med salget.

Beboerne mener, at opsigelserne hviler på et ulovligt grundlag, fordi området blandet andet er udpeget som omdannelsesområde på grund af andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

De to sager er nået til Østre Landsret, som har anmodet EU-Domstolen om at vurdere, hvorvidt parallelsamfundslovens kriterium om ”indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er omfattet af det, man forstår ved ”etnisk oprindelse” i EU’s direktiv om ligebehandling af alle uanset etnisk oprindelse.

Flere retslige afgørelser i vente

Når EU-Domstolens 15 dommere kommer frem til en endelig afgørelse om forventeligt to-tre måneder, vil Østre Landsret genoptage sagerne. Der er også en række andre verserende sager i danske domstole, der afventer udfaldet fra EU-Domstolen.

Beboere i Bispehaven og Gellerup i Aarhus har anlagt sager som følge af kommunens udviklingsplaner, der er udarbejdet i samarbejde med Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig. Også Højesteret venter på en afgørelse i en lignende sag vedrørende boligområdet Nøjsomhed i Helsingør.

Her har Boliggården opsagt beboere i forbindelse med en renovering, hvilket har ført til en retssag om forskelsbehandling. Sagen har allerede været behandlet i byretten og Østre Landsret, hvor Boliggården blev frikendt, men Procesbevillingsnævnet har givet beboerne tilladelse til at anke sagen til Højesteret.

Ligeledes har beboere fra Vollsmose og andre boligområder indbragt spørgsmål om forskelsbehandling for Ligebehandlingsnævnet, som dog har meldt ud, at en afgørelse tidligst kan ventes i slutningen af maj 2025, da sagerne afventer udtalelse fra EU-Domstolen og afgørelsen i Højesteret om Nøjsomhed.

Udviklingsplanerne skal følges

På trods af de verserende retssager og den kommende afgørelse fra EU-Domstolen skal udviklingsplanerne for de udpegede boligområder stadig implementeres.

”Hvis kommuner og boligorganisationer ikke følger udviklingsplanerne, giver parallelsamfundslovgivningen fortsat ministeriet ret til at gribe ind,” forklarer Sanne Steen Petersen.

Hun understreger samtidig, at selvom parallelsamfundslovgivningen ikke nødvendigvis sætter den ramme, som boligsektoren selv har ønsket, så er det gældende lovgivning, som skal efterleves, indtil domstolene konkluderer noget andet.

BL – Danmarks Almene Boliger vil fortsat følge sagen tæt for at sikre, at boligorganisationerne har klare rammer at arbejde inden for.