Solceller på taget: Sådan undgår I dyre fejl

Efter de seneste ændringer i reglerne om sideaktiviteter i almene boligorganisationer kan boligafdelinger nu både opstille solcelleanlæg til eget forbrug og udleje tage til private aktører.

Det har åbnet døren for flere grønne initiativer, men også for nye tekniske og juridiske faldgruber.

Et tag er en bygnings mest sårbare del – og forkert montering af solceller er en af de hyppigste årsager til fugtskader. Derfor opfordrer Byggeskadefonden boligorganisationerne til at søge professionel rådgivning, før de går i gang.

“Solceller skal installeres med omtanke. Taget er bygningens vigtigste klimaskærm, og ændrer man på det, skal projektering, rådgivning og dokumentation være i orden fra starten,” siger Peder Fynholm, teknisk chef i Byggeskadefonden.

Er taget egnet til solceller?

Før der sættes paneler på taget – eller det udlejes til en privat aktør – bør tagets restlevetid, bæreevne og tæthed vurderes nøje.

”Restlevetiden på taget skal gerne være højere end levetiden på et solcelleanlæg – ellers risikerer man at skulle afmontere anlægget igen med store omkostninger til følge,” siger Peder Fynholm.

I forhold til bæreevne og tæthed, øger solceller vægten og gør konstruktionen mere kompleks og svære at drifte og vedligeholde. Det er derfor vigtigt, at man som bygningsejer får udført de nødvendige forundersøgelser og får rådgivning til vurdering af tagets egnethed til solceller.

Elektriske fejl kan øge risikoen for en brand, og hulrummet mellem tag og solceller kan medvirke til, at branden spreder sig. Da solceller ikke er en del af bygningen, er de ikke reguleret af bygningsreglementet på samme måde, som taget er. Derfor er det vigtigt at følge vejledninger om brandsikring af solcelleanlæg.

Fastgørelse: Sørg for tætte og holdbare løsninger

Når først man gennembryder en tagflade, er der ingen vej tilbage – det kræver helt præcise løsninger og dokumenteret tæthed. Ét enkelt forkert beslag kan føre til store vandskader.

Fastgørelse af anlægget skal derfor passe til både tagets konstruktion (fx træspær eller betondæk) og tagbelægning (fx tagpap, tegl eller eternit).

Kan man ikke undgå at gennembryde tagfladen, skal der bruges dokumenterede og branchegodkendte løsninger, som holder tæt og kræver minimal vedligeholdelse.

”Selv små fejl i fastgørelse og tætning kan føre til omfattende fugtskader. Derfor er det vigtigt at planlægge solcelleprojekter sammen med en fagligt kvalificeret rådgiver – ellers kan regningen for vandskader hurtigt overstige gevinsten ved grøn strøm,” siger Peder Fynholm fra Byggeskadefonden.

Klare aftaler mindsker risikoen

Når tagflader bruges til solceller, er tydelige aftaler om ansvar og drift afgørende – både hvis boligorganisationen selv ejer anlægget, og hvis taget udlejes.

Det kan nemlig have konsekvenser for skadedækningen hos Byggeskadefonden, hvis eftermonterede solceller forårsager skader på et ellers dækningsberettiget tag.

Aftalerne skal beskrive:

• Hvem der har ansvaret for tagets tæthed, eftersyn og service.
• Hvordan skader håndteres.
• Hvem der betaler for reparationer.

Leverandøren skal desuden udlevere dokumentation – fx montageanvisninger, belastningsberegninger og vedligeholdsplaner.

Uden den dokumentation kan ansvarsfordelingen blive uklar – og boligorganisationen risikerer at stå med udgifterne, hvis noget går galt. Det bekræfter Henriette Mygind Kempel, der er juridisk chef i Byggeskadefonden:

“Dokumentation er ikke bare papirarbejde – det er jeres sikkerhedsnet, når der opstår tvivl om, hvem der har ansvaret. Når taget udlejes, skal man huske, at det stadig er boligorganisationens tag. Derfor er det afgørende, at det står tydeligt, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt.”

Byggeskadefonden dækker ikke solcelleanlæg

Byggeskadefonden understreger, at solcelleanlæg og tilhørende arbejder ligger uden for fondens dækningsområde, da det betragtes som funktionsforhold.

Det vil sige, at skader, der skyldes anlægget, er som udgangspunkt ikke dækningsberettigede.

“Fonden dækker ikke fejl, svigt eller brandforhold, der knytter sig til solcelleanlæg. Hvis taget tager skade på grund af solcellerne, må boligorganisationen selv betale – medmindre skaden ville være sket alligevel, og taget i øvrigt har været vedligeholdt korrekt,” forklarer Henriette Mygind Krempel.

For at bevare skadedækningen er det derfor vigtigt, at boligorganisationerne udarbejder realistiske driftsplaner, opdaterer driftsjournaler og foretager regelmæssige eftersyn – uanset om de ejer eller udlejer anlægget.

Energistyrelsen har åbnet for en pulje på 8,6 millioner kroner årligt. Puljen er efter først-til-mølle-princippet og løber i perioden fra 2025 til 2030.