17. DEC. 2025 KL. 10:22

Første del af boligaftale er på plads

LGM01860

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har i dag offentliggjort en aftale, der dels hæver maksimumbeløbet i en række byer og dels forbedrer mulighederne for at rive tomme boliger ned. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Maksimumbeløbet øges i hele landet med knap fire procent. I 18 udvalgte kommuner kan det øges med yderligere op til 20 procent.

Et flertal i Folketinget har i dag offentliggjort en indgået aftale, der forenkler reglerne for nedrivning af tomme almene boliger, og forhøjer maksimumbeløbet.

Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, udtaler i den anledning:

”Når almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo og leve i byerne, er det ikke bare et boligproblem. Det er et socialt og et demokratisk problem. For vi risikerer at miste den samhørighed og sammenhængskraft, som kendetegner Danmark. Derfor er blandede byer så vigtige. Og derfor er jeg utroligt glad for denne aftale, hvor vi hæver maksimumbeløbet,  Det vil betyde flere betalbare boliger dér, hvor behovet er størst”.

Hør Sophie Hæstorp fortælle om aftalen i videoen herunder (du skal acceptere cookies for at se videoen)

 

Forhøjelse af maksimumbeløbet

I hele landet hæves maksimumbeløbet i starten af 2026 med knap fire procent. En procent er kompensation for skærpede klimakrav, mens de knap tre procent sker som led i den årlige regulering. Fremadrettet reguleres maksimumbeløbet hvert kvartal. Det sker for at reducere risikoen for, at projekter bliver økonomisk urealiserbare, fordi de ikke kan følge med prisudviklingen.

For overhovedet at kunne bygge almene boliger i områder med særligt høje grund- og byggeomkostninger indføres desuden frem til 2035 en midlertidig mulighed for at hæve maksimumbeløbet med op til 20 procent i 18 kommuner.

Det gælder København, Aarhus og en række forstadskommuner til København. De første 10 procent finansieres efter de gældende regler for alment nybyggeri. Denne del vil medføre en huslejestigning i de berørte projekter. De resterende 10 procent finansieres via et forhøjet kommunalt grundkapitallån. Denne del påvirker ikke huslejen. Det er frivilligt, om kommunerne vil benytte sig af muligheden.

Om Maksimumbeløbet

Maksimumbeløbet fastlægger den øvre grænse for anskaffelsessummen ved opførelse af alment boligbyggeri, herunder familie-, ungdoms- og ældreboliger. Formålet er at sikre, at almene boliger opføres inden for rimelige økonomiske rammer, så huslejen holdes på et rimeligt niveau.

Kommuner omfattet i den midlertidige højprisordning

De 18 kommuner, hvor maksimumbeløbet kan hæves med op til 20 procent yderligere, er: Albertslund, Aarhus, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

De står partier står bag aftalen: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne. Fra oppositionen tilslutter Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten sig aftalen.

"Det er positivt, at den endelige godkendelse af nedrivninger fremadrettet placeres i kommunerne."

Anita Pedersen

Chef for Landsbyggefondens bystrategiske afdeling

Læs senere artikler

Boligaftale er landet: Her er reaktionerne fra tre boligorganisationer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

BL-direktør: Det betyder første del af boligaftalen for den almene boligsektor

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Bedre muligheder for nedrivning

En række almene boliger står i dag tomme som følge af langvarige udlejningsvanskeligheder, fraflytning eller alvorlige byggetekniske forhold. Fagbladet Boligen har tidligere beskrevet dette i flere artikler. 

Den vedvarende tomgang medfører økonomiske tab for boligorganisationerne, øger udgifterne til drift og vedligehold og hæmmer lokal omdannelse, byudvikling og nye boligprojekter, der i højere grad matcher lokale behov.

Efter gældende regler kræver nedrivning, salg og sammenlægning af almene boliger godkendelse både i kommunalbestyrelsen og i Social- og Boligministeriet. Partierne er enige om at give kommunalbestyrelsen den endelige godkendelseskompetence i sager om nedrivning, salg og sammenlægning af almene boliger, når lovens betingelser er opfyldt.

”Det er positivt, at den endelige godkendelse af nedrivninger fremadrettet placeres i kommunerne,” siger Anita Pedersen, chef for Landsbyggefondens bystrategiske afdeling.

”Dels fordi det sparer procestid, når afgørelsen ikke skal forbi Social- og Boligministeriet. Tid, der koster boligorganisationerne penge, da boligerne står tomme. Og dels fordi det er kommunerne, der kender det reelle boligbehov,” forsætter hun.

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Nu skal Fonden for blandede byer virke

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Nu skal Fonden for blandede byer virke

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3154 )

0

Læseliste