Tandsundhed skal være for alle: "Vi kan fortsat måle den sociale ulighed ved at se på tænderne"

For nylig bød en række sundhedsmedarbejdere velkommen i beboerhuset i det almene boligområde Jennumparken i Randers.  

De satte fokus på den nære sundhed, og fra tandplejen kom ”Karius og Baktus” forbi og fortalte om tandsundhed, mens de delte tandbørster ud til de fremmødte børn.

Og nu skrues der endnu en tak op for kampen for flere sunde tænder i de almene boligområder i Randers. Det sker, når Randers’ boligsociale helhedsplan for perioden 2025 til 2029 sætter ekstra fokus på tandsundhed i udsatte familier.

• Helhedsplanen træder i kraft i august 2025, og den lægger op til, at sårbare familier med børn på 0-5 år bliver tilbudt at deltage i en række familiedage, der består af seks mødegange med oplæg og workshops om blandt andet forældreskab, kost, sundhed, søvn og tandpleje.

• Både fagpersoner fra tandplejen, Sundhedsplejen, daginstitutioner og Bysekretariatet, boligsociale helhedsplan er forankret i, deltager i familiedagene.

• Familierne får individuel opfølgning og bliver efter forløbet tilbudt hjemmebesøg af Tandplejen.
  
  

”Der er i den grad behov for et sådant initiativ,” siger Anne Kaae-Nielsen, der er overtandlæge i Randers Tandpleje.

Hun uddyber:

”Når jeg kigger ind i et barns mund, kan jeg fortsat se, hvor i byen barnet bor. I Danmark har vi stadig en alvorlig social slagside, når det gælder tændernes sundhed. Vi kan fortsat måle den sociale ulighed ved at se på tænderne, så det her er den helt rigtige vej at gå. Et barn i et udsat boligområde bør da have samme muligheder for sunde tænder som et barn i en familie på Strandvejen i Gentofte. Og sådan er det ikke lige nu.”

Overtandlægen fortæller videre, at der stadig er børn i skoleklasserne, der ikke kan koncentrere sig om at lære noget, fordi de har huller i tænderne og tandsmerter.

”Dette er jo ganske paradoksalt, da danskerne de seneste fem årtier generelt har oplevet et kæmpe fremskridt, når det handler om at forebygge huller i tænderne,” slår hun fast.

Syge tænder i hver femte familie

Det var i 1972, at Danmark fik en lov om børnetandpleje. Dengang havde en 15-årig dansker i gennemsnit 15 huller i tænderne, mens hun eller han nu har under et hul.

I en kommune som Randers er det over halvdelen af de 15-årige, der har nul huller, men så er der en lille gruppe i samme aldersklasse, hvor syge tænder florerer.

”Mellem 15 til 20 procent af de 15-årige har syge tænder, og de bor næsten altid i boligområder med mange udsatte familier. Vi har de seneste år med andre ord opnået en kæmpe sundhedsgevinst, men samtidig er der fortsat en markant og stigende social ulighed, når det gælder tændernes sundhed,” fortæller overtandlægen og forklarer:

”Vores data helt tilbage fra 1972 viser, at vi har boligområder, hvor børn har mange huller i tænderne og stor sandsynlighed for at udvikle sygdomme andre steder i kroppen. Huller i tænderne giver barnet smerter, kan forhindre, at barnet kan spise mad, påvirke læring i skolen og give anledning til drillerier, idet barnet ikke ser socialt acceptabelt ud.”

Oplever I stadig børn med huller i tænderne og dårlige, sorte tænder?

”Ja, det gør vi. Vi oplever fortsat familier, hvor forældre ikke magter at få børnene til tandlæge, og hvor tandskaderne risikerer at blive så store, at vi må lægge børn på fem år i narkose og fjerne stort set alle mælketænder. Vi har ovenikøbet set en svag stigning i mængden af huller i tænder hos de mindste børn, og de bor typisk i boligområder med mange udsatte familier.”

Hvorfor er det så vigtigt at opbygge sunde tandvaner i hjemmet?

”Huller i tænderne, som jo er den tandsygdom, der fylder allermest, kommer, fordi der er ubalance i munden. Der er for mange af de forkerte bakterier, for meget sukker og ingen fluor fra tandpasta. Når vi vil standse og forebygge sygdommen 'huller i tænderne', skal vi have gang i at børste tænderne hver dag og bruge fluortandpasta. Desuden skal man have begrænset det sukker, som kommer med slik og sodavand. Tandsundhed handler med andre ord om alt det, der skal ske i hjemmet hver eneste dag. Det er de gode vaner, der skal bygges op i den enkelte familie.”

Hvordan kan tandplejen og den boligsociale medarbejder samarbejde?

”Hvis man er en familie med meget andet at slås med, kan det være svært at få oparbejdet de sunde vaner. Vi ser jo tit, at hvis en storesøster har huller i tænderne, har hendes lillebror det også. Og mor og far har måske i virkeligheden også problemer. Netop derfor er det relevant at samarbejde med en boligsocial medarbejder. Hun eller han kender typisk familien og kan gøre det trygt for dem at komme i kontakt med os.”

Anne Kaae-Nielsen uddyber:

”Vi ønsker os, at vi på sigt kan arbejde mere målrettet med de familier, der har meget at kæmpe med i forvejen og oplever det utrygt og svært at finde rundt i for eksempel mange forskellige tandlægetider. Måske har familien flere børn, og det kan være uoverskueligt, hvad der skal ske med det enkelte barn. I de tilfælde kan det være langt tryggere at møde en boligsocial medarbejder, der sammen med en fremskudt medarbejder for tandplejen kommer på besøg i hjemmet, får skabt lidt ro på og får hjulpet med at få etableret de gode sunde vaner.”

Har du endnu et eksempel på jeres ønsker til den fremskudte sundhedsindsats?

”Det kan være forskelligt, hvad den enkelte familie ønsker af støtte, og det lytter vi naturligvis til. Nogle har svært ved at møde op på tandklinikken, og nogle ønsker ikke, at vi skal komme hjem til dem. Men så er der måske den mulighed for, at vi kan mødes til den første snak i de boligsociale lokaler, som de kender i forvejen,” svarer Anne Kaae-Nielsen og tilføjer:

”Men er vi ønsket, vil vi rigtig gerne mere hjem til familien. Det kan nemlig give god mening at se, hvordan vanerne er i hjemmet. Når vi er på besøg, kan vi langt bedre tydeliggøre, at tænderne faktisk skal børstes hver dag, når familien kommer ud på badeværelset om aftenen, og hvor der derfor skal være placeret en tandbørste.”

Fondsansøgning på vej

På sigt er ambitionen i de almene boligområder i Randers at kunne skrue endnu mere op for indsatsen for mere tandsundhed i beboernes hjem.

Overtandlæge Anne Kaae-Nielsen og Louise Hou Kragh, chef for bystrategisk udvikling i Randers, er netop ved at skrive en fondsansøgning, der kan give endnu flere muskler til aktiviteterne i den nye helhedsplan, hvor et formaliseret samarbejde med Tandplejen er skrevet ind.

”Vi har foretaget en række prøvehandlinger. Vi har haft tandplejen med til en række arrangementer. Samarbejdet er skrevet ind i den kommende helhedsplan. Og vi vil rigtig gerne booste det, det vil sige gøre indsatsen endnu større og mere systematisk og måske også få noget mere forskning på området,” siger Louise Hou Kragh og uddyber:

”Vi kan virkelig spille hinanden gode på det her område. Der er en meget tæt sammenhæng mellem andre sundhedsudfordringer i familien, de sociale udfordringer og tandsundhed. Tandplejen har en unik mulighed for at hjælpe med sociale problemer, da de som den eneste sundhedsaktør ser børn fra 0 til 22 år. De kan dermed også være med til at nedbryde andre sundhedsbarrierer og hjælpe med at løse sociale problemer.”

Er det ikke meget sårbart at gå så tæt på den enkelte familie og sige, at I har brug for bedre tandsundhed?

”Jo, og det ligger os meget på sinde, at vi altid går ind med en anerkendende tilgang og møder familierne, hvor de er. Vi skal ikke begynde med en hel masse formaninger og sådan noget. Vi må gå forsigtigt til værks og rykke os et lille skridt i den rigtige retning. Vores dygtige boligsociale medarbejdere er rigtig gode til at skabe en god relation og tale med folk.

Vi er brobyggere

Louise Hou Kragh fremhæver, at hun i samarbejdet mellem daginstitutioner, boligorganisation og tandpleje selv er blevet langt mere opmærksom på, at Tandplejen er det eneste velfærdstilbud i vores samfund, der ser børnene, fra de er nyfødte, til de er 22 år.

”Jeg er også blevet opmærksom på, at tandplejen jo ser mennesker helt tæt på. De ser den øverste del af hoved- og overkrop, og omkring 70 procent af alt, der handler om misbrug, overgreb, anoreksi, vold, kan man faktisk se på et menneske, når man er så tæt på. Tandplejens medarbejdere har med andre ord en helt unik adgang til at få sat tidligt ind eller få hjulpet med andre sociale udfordringer eller sygdomme, fordi man får den her meget, meget tætte vurdering,” siger hun og slår fast:

”Som boligorganisation er vi brobyggeren, når tandplejen skal ud i folks hjem. Vi kan være en rigtig vigtig løftestang for indsatsen. Der er nogle rigtig gode synergier i det her, der jo virkelig er et godt eksempel på fremskudt sundhedsindsats. Vi kan spille hinanden rigtig gode på netop det her område.”

Og så understreger chefen for bystrategisk udvikling i Randers, hvordan andre af områdets boligsociale aktiviteter og håndholdte tilgang også understøtter tandplejens indsats over for familierne. Et konkret eksempel er et såkaldt ”madpakke-forløb”.

”Her taler vi ikke kun om sunde madpakker med familierne, men går også i køkkenet sammen og laver dem. Det er et godt billede på, hvordan sårbare familier tilegner sig nye sundhedskompetencer gennem praksis og ved 'at prøve og gøre' frem for blot at modtage råd og vejledning,” siger hun.

Værdifuldt med boligsocialt samarbejde

”Et fremragende initiativ.”

Sådan lyder det spontant fra Hanne Jacobsen, da hun hører, hvordan Randers’ boligsociale helhedsplan for perioden 2025 til 2029 sætter ekstra fokus på tandsundhed i udsatte familier.

Hanne Jacobsen er overtandlæge i Den Kommunale Tandpleje i Horsens Kommune og forperson for Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), der har nedskrevet i sin formålsparagraf, at foreningen skal arbejde for at mindske ulighed i (tand) sundhed.

”Det har i årtier været en udfordring, hvordan vi får forbedret tandsundheden hos restgruppen på cirka 10-15 procent, selvom den kommunale tandpleje arbejder behovsorienteret, det vil sige bruger ressourcerne, hvor behovet er størst. Derfor er initiativet som det i Randers værdifuldt,” siger hun og forklarer:

”Tandplejen kan ikke alene løfte opgaven med at skabe tandsundhed for denne restgruppe uden et tværfagligt samarbejde. Og den boligsociale medarbejder vil være værdifuld i forhold til at hjælpe medarbejderen i Tandplejen med at få skabt en god og tillidsfuld relation til den enkelte familie.”