Justitsministeren: Lokal politi-indsats bag fremgang i trygheden

Fagbladet Boligen har præsenteret justitsminister, Peter Hummelgård for A&B-analysen om boligorganisationernes oplevelser af udviklingen i kriminaliteten og samarbejdet med politiet i de såkaldte SUB-områder.

”Jeg er utroligt glad for, at boligorganisationerne i SUB-områderne oplever mindre bandekriminalitet. Det er også godt at høre, at boligorganisationernes oplevelser med politiet og samarbejdet med dem om blandt andet det kriminalpræventive arbejde er positive,” siger justitsminister Peter Hummelgaard.

”Der skal i den sammenhæng lyde stor ros til vores dygtige politi og dets samarbejde med boligorganisationerne og andre vigtige aktører,” fortsætter han.

Lokalt politi kommet for at blive

Justitsministeren tilføjer, at det er de seneste års indsatser med blandt andet forankring af lokalt politi med tættere relationer til borgerne, der har båret frugt.

”Vi har ingen planer om at skrue ned for indsatserne. Vi bilder ikke os selv ind, at fordi der nu er mere positive takter – en mere positiv udvikling, når det gælder bandekriminalitet i de udsatte boligområder - så er problemet forsvundet,” siger Peter Hummelgaard.

”Bandekriminalitet er som græs i en have, der hele tiden skal klippes ned. Deres stadig meget aktive forsøg på at involvere og rekruttere børn og unge vil fortsætte. Derfor skal indsatserne selvfølgelig fastholdes,” fortsætter han.

Justitsministeren fremhæver blandt andet nærpolitistationerne, der som konsekvens af politiforliget i 2020 åbnede i flere udsatte boligområder i 2022. Eksempelvis på Motalavej i Korsør.

”Da jeg besøgte nærpolitistationen på Motalavej i Korsør sidste år, fortalte politiet mig, at kriminaliteten er faldet hvert år, siden nærstationens oprettelse. Også den voldsomme familiekonflikt i området er mindre synlig. Det viser mig, at det var helt rigtigt, at stationerne blev opført,” siger Peter Hummelgaard.

Justitsministeren mener dog, det er for tidligt at sige, om der kommer flere lokale politistationer.

”Men grundlæggende vil vi blive ved med at prioritere det lokale politiarbejde,” understreger han.

Kampen mod negativ social kontrol

Ifølge ministeren er energien i de kriminelle familier og banders rekruttering til kriminelle aktiviteter ofte negativ social kontrol.

”Når normen i en familie er voldsparathed og villighed til kriminalitet, er det klart, at det er sværere for familiens medlemmer at undslå sig. Negativ social kontrol er noget af det, jeg lægger vægt på i den dagsorden, jeg selv har sat om voldskultur og multikriminelle familier,” siger Peter Hummelgaard.

”Både i det kriminalpræventive arbejde, det hårde efterforskningsarbejde og i det operative arbejde er vi nødt til at indtænke, at vi er oppe imod negativ social kontrol,” fortsætter han.

De multikriminelle familier

Justitsministeren lover i den sammenhæng, at der meget snart kommer en række tiltag fra regeringen om de multikriminelle familier.

”Vi sidder i øjeblikket og arbejder på, hvordan man kan udvide den operationelle værktøjskasse, så den bliver mere effektiv i forhold til de multikriminelle familier. Ligesom vi nok også skærper straffeloven i forhold til familieorganiseret kriminalitet. Men det er ikke enkelt. Der er mange afvejninger, der skal gå op i en højere enhed,” siger Peter Hummelgaard.

”Når man er ung og begår noget kriminelt, skal man så straffes hårdere, fordi ens brødre og far måske også er kriminelle? Omvendt er det tydeligt, at der er familier, som æder politiets ressourcer og koster samfundet, kommuner og boligorganisationer rigtig dyrt. Der er vi er nødt til at anskue som klan-kriminalitet,” fortsætter han.

Udsættelser

Ud over godt politiarbejde er et af de vigtigste værktøjer i den eksisterende værktøjskasse efter justitsministerens opfattelse hurtig udsættelse af lejere, hvis et medlem af husstanden har begået utryghedsskabende kriminalitet i boligens nærområde.

”Det hele skal hænge sammen. Måske kan udsættelser og fængselsdomme undgås, hvis samarbejdet mellem politi, skoler, kommunale myndigheder og boligorganisationer sikrer en optimal forebyggelsesindsats. Omvendt skal dommene for dem, der insisterer på at være kriminelle, være hårde. Det er den grundlæggende opskrift, som ser ud til bære frugt nogle steder,” siger Peter Hummelgaard.

Barrierer for udsættelser

De almene boligorganisationer benytter muligheden for udsættelse af lejere, der plager naboer med utryghedsskabende kriminalitet. Ofte hører boligorganisationerne bare ikke om forbrydelserne. Derfor har flere boligorganisationer udtrykt ønske om at modtage automatisk information, når deres lejere begår strafbare forhold, der berettiger til udsættelse.

”Udsættelse af kriminelle lejere er et værktøj, vi har givet boligforeningerne, fordi vi ønsker det skal bruges,” siger Peter Hummelgaard

”Vi har undersøgt, om det er farbart med en model, hvor politiet, på eget initiativ og uden konkret at være anmodet om det, skal underrette udlejer, når en af deres lejere bliver sigtet for utryghedsskabende kriminalitet, hvis det antages, at kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af lejemålet. Problemet er, det vil indebære, at politiet hvert år manuelt skal gennemgå cirka 30.000 sager for at undersøge, om der er tale om en sigtet, der bor i en almen lejebolig. Og om de øvrige betingelser for udsættelse er opfyldt,” fortsætter han.

”Når alt nu er sagt, så selvfølgelig…! Der hvor problemerne er størst, og vi kan se, at naboer og genboer og beboere i den anden boligblok intet siger – måske på grund af negativ social kontrol – der vil vi selvfølgelig overveje, om der er bedre muligheder for, at boligområderne kan få den nødvendige information.”