Fagfolk: Flere almene boligbebyggelser bør bevares for eftertiden

Der findes relativt få almene boligbebyggelser i Danmark, der er udpeget som bevaringsværdige. Det er ærgerligt, synes flere fagfolk. De fremhæver, at mange almene boligbebyggelser har oversete arkitektoniske kvaliteter og kulturhistorisk betydning.

Jannie Rosenberg Bendsen er arkitekturhistoriker med egen virksomhed. Hun er blandt dem, der er kritiske over for tingenes tilstand.

”Det er nogle landets dygtigste arkitekter, der har tegnet almene boligbebyggelser i det 20. århundrede. De har formået at arbejde med materialer på materialernes præmisser, og de har været gode til at proportionere og have øje for detaljer,” siger Jannie Rosenberg Bendsen, som er cand.mag. i moderne kulturhistorie og har skrevet ph.d. om arkitekturhistorieskrivning.

”Desuden er almene boliger i høj grad en del af fortællingen om opbygningen af velfærdssamfundet i det 20. århundredes Danmark,” siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Én million bor i den almene boligsektor

Sidse Martens Gudmand-Høyer er adjunkt på Arkitektskolen Aarhus, og hun anker især over den manglende opmærksomhed om almene boligbebyggelsers betydning som kulturarv. Hun hæfter sig ved, at den almene boligmasse udgør en stor del af det fysiske miljø i Danmark, og at almene boliger er hjem for næsten én million mennesker.

”Almene boligbebyggelser er boliger, der vidner om sociale strukturer, politikker, forestillingen om det gode boligliv og stilidealer. Det er vigtigt at passe på de bebyggelser, der er bevaringsværdige, for de er med til at give os som mennesker en følelse af kontinuitet, tilhørsforhold og forankring til sted og kultur,” siger Sidse Martens Gudmand-Høyer, som er cand.arch. og har lavet erhvervs-ph.d. om renovering af bevaringsværdige almene bygninger.

Når der gælder bevaringsværdier, appellerer Gudmand-Høyer til også at inddrage beboernes oplevelse af disse værdier.

Det præcise antal er ukendt

Hvor mange almene boligbebyggelser, som i øjeblikket er erklæret for bevaringsværdige, er svært at fastslå præcist.

Kommunerne har det primære ansvar for at udpege bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen driver en ukomplet database over fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark. Et nyt system er på vej, men det nye register vil kun indeholde fredede bygninger. Så et komplet overblik over bevaringsværdige bygninger ville kræve en kontakt til samtlige 98 kommuner.

Det, der kommer nærmest, er en kortlægning almene boligers bevarings-værdier, der blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2015-16 i samarbejde med Landsbyggefonden.

Kommunernes udpegning af bevaringsværdige bygninger foregår ved at optage bygningerne som bevaringsværdige i kommuneplanen eller i en lokalplan. Den mest anvendte metode har været en såkaldt SAVE-registrering, som er beregnet til at kortlægge bystrukturers dominerende træk og de arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige værdier ved bydele, kvarterer, bymiljøer og enkeltbygninger i byer og i det åbne land.

Længe blev der kun udpeget bygninger fra før 1940. Men Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler nu også at registrere bygninger, der er opført i de følgende årtier frem til 1990’erne, som har været domineret af montagebyggeri med færdige elementer.

”Betonbyggeri er meget udskældt. Men der er mange montagebebyggelser, der har stor kulturhistorisk værdi, fordi de afspejler den tids idealer,” siger Sidse Martens Gudmand-Høyer.

”Der er virkelig mange kvaliteter i den måde, som elementer og beton er blevet brugt på,” siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Generel opdatering ville være ønskeligt

Kommunerne har ikke nogen fælles politisk linje i spørgsmålet om bevaringsværdige bygninger, oplyser KL, kommunernes interesseorganisation.

Fagbladet Boligen har derfor spurgt to tilfældigt udvalgte kommuner om deres tilgang. Det er Herning og København.

”Vi er endnu ikke stødt på almene byggerier, hvor det har været taget op, om de skulle bevares. Vi arbejder konsekvent med SAVE-modellen,” erklærer Ulrik Hyldgaard (V), som er formand for Byplan- og Bosætningsudvalget i Herning. Han karakteriserer Herning som en meget ung by.

Agnes Amelie Kristina Nilsson oplyser, at der er udpeget ”ret mange” bevaringsværdige bebyggelser i København. Hun er teamleder og chefkonsulent inden for Område for Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

”Det er ofte ældre, historicistiske bebyggelser med stor detaljerigdom, som har høj bevaringsværdi. De mere moderne stokbebyggelser fra efterkrigstiden har typisk en middel bevaringsværdi, men der er også flere eksempler med høj bevaringsværdi,” siger Agnes Amelie Kristina Nilsson.

Det er planafdelingen i samme forvaltning, der står for den konkrete vurderingsmetode. Her siger Lise Pedersen, enhedschef inden for Område for Byplanlægning, at udgangspunktet er en SAVE-registrering i 1990’erne.

”Men vi ser også på, om der sket noget siden - for eksempel i forbindelse med en renovering? Desuden er der de seneste årtier kommet meget mere fokus på kulturmiljøer,” siger Lise Pedersen. Hun tilføjer, at der altid foretages en ny konkret vurdering af et områdes bevaringsværdier i forbindelse med ny lokalplanlægning.

”Man kunne opdatere og udvide SAVE-registreringerne, men det forudsætter finansiering,” siger Lise Pedersen.

Flyt ansvaret over til staten

Hvad skal der til, for at flere almene boligbebyggelser i Danmark bliver udpeget som bevaringsværdige?

Både Jannie Rosenberg Bendsen og Sidse Martens Gudmand-Høyer håber, at højere bevidsthed hos især kommuner om kvaliteterne i almene boligbebyggelser kan føre til, at flere af dem bliver erklæret for bevaringsværdige. Måske kan klimakrisen skubbe i retning at bevare mere, vurderer Rosenberg Bendsen, men det er ikke sikkert, at det rækker.

”I øjeblikket er der stor forskel på praksis fra kommune til kommune. Nogle kommuner har udpeget ingen eller kun få, og de har måske alene vurderet bygninger, som er opført før 1940,” siger Jannie Rosenberg Bendsen.

”Måske skal der en ændret lovgivning til, så ansvaret flyttes over til staten. Det ville give en mere ensartet tilgang,” siger Rosenberg Bendsen.