Mandag starter sag ved EU-Domstolen om parallelsamfundsloven

Beboere i omdannelsesområder, boligorganisationer, advokater og politikere vil på mandag rette deres opmærksomhed mod Luxembourg. Blandt andre væsentlige EU-institutioner huser det lille land nemlig EU-Domstolen.

Mandag begynder sagen, der måske giver et fingerpeg om, hvordan de mange retssager, beboere i en række almene boligområder ved en række forskellige retsinstanser har rejst mod staten om lovligheden af parallelsamfundslovens kriterium om ”indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande”, falder ud.

EU-Domstolen skal tage stilling til, om kriteriet er omfattet af det, som man forstår ved ”etnisk oprindelse” i EU’s direktiv om etnisk ligestilling.

På mandag skal advokaterne, der repræsenterer sagens parter, præsentere synspunkterne for EU-Domstolen. Rettens dom forventes dog først i løbet af de første måneder i 2025.

Parallelsamfundsloven

I efteråret 2018 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte parallelsamfundslovgivning.

Loven indeholder blandt andet kriterier for, hvornår almene boligområder opnår prædikater som udsatte områder, parallelsamfund og omdannelsesområder.

Udpegning som omdannelsesområde betyder blandt andet, at andelen af almene familieboliger i området skal nedbringes til 40 procent, medmindre der gives dispensation. Denne konsekvens har foreløbig ramt 17 boligområder, der enten aktuelt eller tidligere har været udpeget som omdannelsesområder.

Flere høringssvar

Nedbringelsen af andelen af familieboliger skal ske gennem såkaldte udviklingsplaner, der udarbejdes af boligorganisationen og kommunen. Efterfølgende skal de godkendes af boligorganisationens repræsentantskab, kommunalbestyrelsen og Boligministeriet. Nedbringelsen kan for eksempel ske via nedrivning, salg eller ommærkning af boligerne.

Da lovgivningen blev vedtaget, var der i høringssvar fra en række organisationer fokus på, om udlejningskriterier og godkendelsesordningen i omdannelsesområder, som blandt andet rammer personer, der modtager førtidspension, udgør en diskrimination.

Der var også stort fokus på, om reglerne om omdannelsesområder – herunder muligheden for, at staten overtager administrationen, hvis ikke kommunen og boligorganisationen laver den påbudte udviklingsplan – udgør ekspropriation. Der var ikke fokus på udpegningskriterierne, heller ikke fra Institut for Menneskerettigheder.

Sagerne ved EU-domstolen

Nogle beboere i Mjølnerparken mener, at Boligministeriets godkendelse af udviklingsplanen, herunder salget af boliger i deres boligområde, er ugyldig. Efter deres opfattelse er planen i strid med forbuddet mod etnisk forskelsbehandling. De har derfor anlagt sag mod staten.

I Slagelse har Slagelse Almennyttige Boligselskab været nødt til at anlægge sag mod en gruppe beboere i boligafdelingen Schackenborgvænge, som er en del af boligområdet Ringparken.

Boligerne i afdelingen skal sælges for at nedbringe andelen af almene familieboliger i Ringparken. De beboere, som ikke levede op til kommunalt fastsatte kriterier, skulle boligorganisationen ifølge lovgivningen opsige i forbindelse med salget.

Slagelse Kommune besluttede, at når lejere eller deres eventuelle ægtefælle eller samlever modtog kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, integrationshjælp eller uddannelseshjælp, skulle boligen opsiges ved salget. Herudover skulle der ske opsigelse, hvis en af parterne var dømt for visse typer af grov kriminalitet.

Nogle af de opsagte beboere har nægtet at flytte. De mener, at opsigelserne hviler på et ulovligt grundlag, fordi området blandet andet er udpeget som omdannelsesområde på grund af andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

For at overholde lejelovgivningen har boligorganisationen været nødt til at indbringe sagen for domstolene, da beboerne har ret til at få vurderet opsigelsernes gyldighed ved domstolene, uanset at opsigelserne er foreskrevet i parallelsamfundslovgivningen.

Begge sager bliver behandlet af Østre Landsret på grund af sagernes principielle karakter. Landsretten har besluttet at gennemføre en såkaldt præjudiciel forelæggelse for begge sager ved EU-Domstolen på grund af tvivl om, hvorvidt den danske parallelsamfundslovgivning er i strid med EU's direktiv om etnisk ligestilling.

EU-Domstolen tager altså ikke stilling til de konkrete sager, men afgør, om den danske lovgivning udgør usaglig diskrimination.

Først efter afgørelsen ved EU-Domstolen skal de konkrete sager behandles ved de danske retsinstanser. Og det kan tage lang tid.

Andre sager afventer EU-domstolens udtalelse

Udover de to sager, der skal for EU-domstolen, behandles og forberedes en række andre sager.

Beboerne i omdannelsesområderne Bispehaven og Gellerup i Aarhus har anlagt sager som konsekvens af de udviklingsplaner, som Aarhus Kommune i samarbejde med Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig har udarbejdet og skal gennemføre i fællesskab i henhold til loven.

Også Højesteret venter

En lignende sag, der vedrører boligafdelingen Nøjsomhed i Helsingør, er blevet behandlet ved både byretten og Østre Landsret og afventer nu Højesterets afgørelse.

Boligorganisationen Boliggården har i forbindelse med en renovering været nødsaget til at opsige nogle beboere. På trods af at opsigelserne ikke var en konsekvens af en udviklingsplan, har beboere indbragt disse opsigelser for retten, idet boligorganisationen beskyldes for at bryde loven om etnisk ligebehandling. Boliggården er frikendt i både byretten og Østre Landsret.

Procesbevillingsnævnet har givet beboerne i Nøjsomhed tilladelse til, at sagen må ankes il Højesteret. En afgørelse har dog lange udsigter. Højesteret afventer nu – ligesom Østre Landsret – udtalelsen fra EU-domstolen vedrørende sagerne om Mjølnerparken og Schackenborgvænge, inden den øverste retsinstans behandler sagen vedrørende Nøjsomhed.

Ligebehandlingsnævnet

Beboere i en række omdannelsesområder – herunder Vollsmose i Odense – har valgt at indbringe spørgsmålet om forskelsbehandling ved Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet har meldt ud, at der på grund af uventet mange sager ved nævnet er en længere sagsbehandlingstid, og at en afgørelse indtil videre er udskudt til ultimo november 2024.

Udviklingsplanerne skal følges

Uanset udfaldet af EU-Domstolens dom – vil det formentlig vare nogen tid, inden de danske domstole tager stilling til, om reglerne for ligebehandling konkret er overtrådt.

Ventetiden betyder ikke, at arbejdet med implementeringen af udviklingsplanerne kan indstilles. Tværtimod har boligorganisationerne pligt til at sikre fremdrift i overensstemmelse med udviklingsplanen.

”Hvis kommuner og boligorganisationer ikke følger en udviklingsplan, giver parallelsamfunds-lovgivningen fortsat ministeriet ret til at gribe ind. Ministeriet kan give påbud om en afviklingsplan for området sådan, at højst 25 procent af den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være almene boliger. Og følges påbuddet ikke, kan der ske en statslig overtagelse af området,” siger chefjurist ved BL – Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.

”Selv om parallelsamfundslovgivningen ikke har groet i vores baghave, så er lovgivningen gældende og skal overholdes. Udviklingsplanerne skal derfor følges, indtil domstolene eventuelt mener noget andet,” fortsætter hun.

Ser frem til en afgørelse

Som alle andre involverede i sagen ser BL’s chefjurist frem til, at sagerne afgøres.

”Sagernes omdrejningspunkt er, om parallelsamfundslovgivningens kriterier for omdannelsesområder – med en vis andel af beboere med ikke-vestlig baggrund – er diskriminerende og strider mod regler om ligebehandling. En sådan tvivl vil alle gerne have ryddet af vejen. Også os i BL. Det har vi faktisk gerne villet fra den gang, lovgivningen var under planlægning,” siger Sanne Steen Petersen.

”Den nuværende situation er uholdbar for alle – både for boligorganisationerne og for beboerne – så vi ser frem til en nærmere afklaring,” tilføjer hun.