Tre læger drømmer om at åbne et lægehus i Tønder: ”Det kan være hårdt – men her kan vi gøre en forskel”

Det var på flere måder tilfældighedernes spil, da Nadja Westergaard, Elinor Sønderby og Helene Hørløck Karstensen rykkede teltpælene op og flyttede til det sydlige Danmark, kun få kilometer fra grænsen til Tyskland.

Som lægestuderende trak de i forbindelse med deres turnus et ’dårligt’ nummer, som de siger med et glimt i øjet.

Lodtrækningen sendte alle tre til Sønderjylland. Et område, der - ligesom flere andre yderområder - i fremtiden kan kigge ind i lægemangel.

Det er efterhånden seks år siden, Nadja Westergaard flyttede til Tønder fra Nørrebro med sin mand. Hun har i dag etableret sig i byen, købt hus og er i 2026 færdig med at specialisere sig i almen medicin.   

Og det er netop i Tønder, at hun gerne vil fortsætte sit lægevirke i samarbejde med Elinor Sønderby og Helene Hørløck Karstensen, som ligeledes flyttede til Tønder-området for seks år siden. Drømmen er at åbne et lægehus i byen.

”Som læge føler man virkelig, man kan gøre en forskel i Tønder. Vi ser mange forskellige patienter, hvor flere af dem er multisyge og samtidig kan have svære psykiske sygdomme. Og selvom det kan være hårdt, kan man som læge virkelig være med til at gøre en forskel for de patienter. Det giver så meget mening,” siger Nadja Westergaard.

”Samtidig bliver jeg tit spurgt af patienter, om jeg er kommet for at blive. Det er en stor anerkendelse, og man bliver nogle gange lidt overvældet over, hvor meget de sætter pris på, at man er her. Folk er jo virkelig taknemmelige for, at vi som læger er til stede i Tønder,” fortsætter hun.

Kræver en bred faglighed

Fagbladet Boligen besøger de tre læger i en tid, hvor indretningen af det nære sundhedsvæsen er en af de varme politiske dagsordener, der lige nu forhandles om. Det er evident, at det er svært at trække læger til Vandkantsdanmark – for eksempel Tønder, som er den fjerde største kommune i Danmark målt på areal.

Netop i de dele af landet, hvor borgerne er mest syge – og der er flere såkaldte multisyge – er der langt mellem sundhedsydelser. Ser man helt konkret på antallet af diabetikere, er Tønder for eksempel den kommune i Syd- og Sønderjylland med flest patienter med type 2-diabetes. Samtidig er Tønder en af de kommuner, hvor der bor flest med en psykisk sygdom opgjort i procent ifølge en analyse fra 2019.

I deres daglige arbejde i det lokale lægehus møder Nadja, Elinor og Helene netop de patienter hver dag. De patienter, der kommer ind med flere kroniske sygdomme, og som godt kan kræve en længere konsultation. Patienter, som man gerne så vidt muligt vil hjælpe lokalt, så de ikke skal på en længere transporttur for at få behandling.

Med andre ord oplever og genkender de den ulighed i sundhed, som politikerne taler om. Og man skal ikke tage fejl af, at de tre læger netop er drevet af at udøve deres faglighed. At gøre en forskel for de borgere, som kan stå med et mere kompliceret og broget sygdomsbillede.

”Jeg kender jo kun til det at være læge i Tønder. Men når jeg møder og taler med kolleger fra for eksempel København, kan jeg godt høre, at der er forskel på sygdomsbilledet og tiden, vi skal bruge på hver patient. På den måde kræver det en bred faglighed at være læge i et område som Tønder, og det, synes vi, er rigtig givende,” siger Nadja Westergaard.

Vil gå langt for patienter

Alle tre understreger, at de ikke skal gøre sig dommer over, hvilke områder der er gode eller dårlige at være læge i. Men der er ingen tvivl om, at der er forskel på, hvilke opgaver man tager sig af, alt efter hvor på Danmarkskortet man er læge. 

Et af flere eksempler, der bliver nævnt, er at lægge spiraler, p-stave og andre gynækologiske opgaver. Det kan Nadja Westergaard gøre flere gange om dagen i det lokale lægehus. Den fortælling kan godt overraske hendes kolleger i København, som i flere tilfælde sender patienten videre til en gynækolog, der typisk ligger tæt på.

”Men der ligger ikke lige en gynækolog rundt om hjørnet her i Tønder. Vores patienter kan i nogle tilfælde ende med at skulle på en længere rejse til en nabokommune – eller vente længere – for at komme til et specialiseret tilbud,” uddyber Nadja Westergaard.

Bor man i Tønder og skal på akutsygehuset, er det i Aabenraa. Nogle af specialerne på Sygehus Sønderjylland ligger i Sønderborg, som for flere i Tønder Kommune ligger over 70 kilometer væk. Derudover er der stadig et daghospital i Tønder, som ikke har døgnåbent. Og ejer man ikke en bil, kan det være et dagsprojekt og en overvindelse at tage offentlig transport til en nabokommune for at få behandling, hvilket alle tre læger ser direkte eksempler på i deres arbejde.

”Derfor er mentaliteten også, at man gerne vil gå lidt længere for ikke at sende patienterne på en lang tur for behandling. En del af de patienter, vi ser, har ikke nødvendigvis en bil, eller kan være socialt udsatte. Så kan det godt være, der kun er 40 kilometer til Aabenraa sygehus, men det kan hurtigt blive en lang rejse, hvis du ikke har så mange ressourcer. I sidste ende kan det faktisk betyde, at de desværre ikke kommer afsted til behandlingen i tide,” uddyber Helene Hørløck Karstensen.

Det fedeste sted at arbejde, hvis..

Alle tre læger kan se idéen i at styrke det nære sundhedsvæsen, hvor de som praktiserende læger er tiltænkt en hovedrolle. Men de håber på en bedre balance, så de får den tid, det kræver at arbejde i et område med en tungere patientgruppe. Noget, som ikke lade sig gøre, hvis der dels er mange multisyge patienter per læge, og der samtidig ikke er det nødvendige personale og fysiske rammer til at understøtte deres arbejde.

”Som læge i Tønder har man langt flere kronikere, langt tungere patientkategorier og ældre patienter – og borgere, der ikke nødvendigvis er så ressourcestærke, end man har i for eksempel hovedstadsområdet. Det er også patienter, som vi ser oftere og på en anden måde, fordi de typisk har flere følgesygdomme, som selvfølgelig skal kontrolleres, og de skal hjælpes med,” siger Nadja Westergaard.

Enstemmigt understreger de, at det ikke er en klagesang – snarere giver det deres arbejde værdi, at de har en bred faglighed og ser en lang række af forskellige patienter.

”Men det betyder også, at en række af de konsultationer kan tage længere tid, og man skal arbejde hårdere og mere effektivt for at kunne nå alle patienterne. Det er en helt konkret udfordring ved at være læge i et område som Tønder,” siger Elinor Sønderby.

I 2017 dokumenterede en SDU-undersøgelse, at Tønder var en af de kommuner, hvor borgerne i gennemsnit havde mest kontakt til den praktiserende læge. Helene Hørløck Karstensen peger på, at en bedre fordeling af patienter kan være en vej at gå for at tiltrække læger til yderområderne:

”Det giver jo en hel masse værdi at være læge et sted, hvor man kan mærke, man gør en forskel for patienterne. Så hvis man har bedre tid til den enkelte patient og føler, at man ikke skal gå på kompromis, fordi man har travlt, så er det jo det fedeste sted at arbejde.” 

Boligorganisation vil gerne hjælpe, men regler udfordrer

Så er vi tilbage til drømmen om det lægehus, som læge-trioen gerne vil etablere sammen. I 2026 er de færdige med at specialisere sig, og de er allerede på udkig efter en bygning, som de kan se sig selv i.

”Vores vision og plan er en stor drivkraft for at etablere os i Tønder. For det, tror vi på, kan blive vanvittig godt. Jeg vil have svært ved at se mig selv bare gå ind i det eksisterende lægehus og drive det videre, som det var, fordi vi gerne vil have nogle andre rammer og mulighed for mere personale, end der nødvendigvis er i dag,” siger Nadia Westergaard og tilføjer, at hun kun har rosende ord at sige om det eksisterende lægehus. Men der er ikke plads nok. 

Netop i den forbindelse er de også i dialog med Tønder Andelsboligforening – en almen boligforening. En grund i boligområdet står nemlig tom. Både for boligforeningen og for de tre læger er det oplagt at undersøge muligheden for at opføre et lægehus nær boligområdet.

Det ligger tæt på nogle af de borgere, som er overrepræsenteret i sygdomsbilledet. Og det giver mulighed for at tænke flere nære sundhedsydelser ind i for eksempel fremskudte sundhedsindsatser som en del af et større lægehus. Samtidig kan det give en god synergi i samarbejdet med hjemmeplejen.

”Det giver god mening, at man tænker et lægehus tæt på boligområdet. Helt konkret kan det også lette vores arbejdsdag, at vi er tæt på de patienter, som vi også ser mest. Det giver også patienterne en tryghed, at vi er tæt på. Hvis man så samtidig kan samle en række sundhedsydelser under et tag, vil det give en anden fleksibilitet i vores arbejde også,” siger Helene Hørløck Karstensen.

Hos Tønder Andelsboligforening vil man gerne hjælpe de tre læger med at realisere deres visioner – men på grund af den nuværende lovgivning, er dette ikke en mulighed. Almene boligorganisationer må ikke opføre lægehuse, som det er i dag. Det har vi beskrevet i artiklen: Boligforening vil gerne bygge lægehus til tre læger i Tønder, men regler spænder ben.

Her appellerer den tekniske chef i boligforeningen til, at den kommende boligaftale indeholder mulighed for at understøtte de nære sundhedsindsatser.