Nynne Robinson er social vicevært: ”Mit ansigt er altid det første, de anviste unge møder”

Da statsministeren i sidste uge åbnede Folketinget, var det med fortællingen om Henrik. Henrik havde levet i hjemløshed, men havde nu fået egen bolig. I overgangen fra hjemløshed til en bolig havde han dog mistet sit fællesskab, lød fortællingen fra Mette Frederiksen.

Selvom boligen er enormt vigtig i en hjemløshedsindsats, og vi i Danmark arbejder ud fra den såkaldte ’Housing First’-tilgang, hvor det at sikre egen bolig bliver anset som værende fundamentet for alt andet, kan den ikke stå alene.

For når en udsat borger som Henrik først sidder alene i en bolig, hvad skal der så ske?

”Hvis man har været i hjemløshed, har man mange andre problemer end bare det at mangle en bolig. Det kan være psykiske lidelser, stofafhængighed, dårlig økonomi eller mange andre ting,” fortæller Kira West, direktør i Hjem til Alle alliancen.

Derfor er det vigtigt, at den udsatte borger ikke bare får en bolig, men at den bolig kobles med en social støtte, der kan adressere de andre udfordringer.

”Man skal have en bolig, som er fundamentet for, at man kan arbejde med de problemer, man har, men man skal også have den støtte, der skal til. Det hedder ’Housing First’ ikke ’Housing Only’,” siger Kira West.

Og her kan samarbejdet mellem kommunerne og boligorganisationerne spille en central rolle. For det er ude i den lokale boligorganisation, at den daglige kontakt med den nu tidligere hjemløse finder sted.

Derfor afholdt Kommunernes Landsforening sammen med BL – Danmarks Almene Boliger for nylig et webinar, som netop havde fokus på, hvordan kommuner og boligorganisationer kan hjælpe hinanden i den opgave.

Altid det første ansigt

Heldigvis er der også mange boligorganisationer, hvor der allerede i dag er ansat sociale viceværter, der er med til at løfte den vigtige opgave. De udgør nemlig et vigtigt tillæg til den sociale støtte, som kommunerne leverer.

En af de sociale viceværter er Nynne Robinson. Siden 2021 har hun haft titlen social koordinator på Øresundskollegiet – nordens største kollegium, som bliver administreret af FA09.

”Jeg tager imod anviste unge, der kommer via kommunen. Mit ansigt er altid det første, de ser, når de kommer herud første gang,” siger Nynne Robinson.

Hendes opgave, som blev defineret gennem et samarbejdsprojekt mellem Socialstyrelsen, tre fonde og Hjem til Alle alliancen, handler i høj grad om at hjælpe en anvist ung, som muligvis kommer direkte ind fra et herberg, i at føle sig tilpas i sine nye omgivelser og i fællesskab med øvrige unge.

”De kan altid kontakte mig, hvis de har brug for noget, og der er en tryghed i at gå igennem mig, som de har fået sat ansigt på. Det vigtigste i min rolle er kontinuerligt at vise, at jeg er her, hvis eller når de har brug for noget,” siger Nynne Robinson.

Fra herberg til bolig til hjem

Når en hjemløs borger bliver anvist til en bolig og rykker ud af herberget, er det ikke kun den plads, man sover på, der ændrer sig. Det er et liv, der bliver revet op ved roden, og fra den ene dag til den anden skal et menneske finde sig til rette i en helt ny hverdag, som er meget anderledes end den, de kommer fra.

”Nu skal man så i egen bolig, og hvad skal man så lave for at fylde hverdagen ud? Der er det vigtigt, at der bliver åbnet døre til fællesskaber, som passer til den enkelte, og som ikke kun kredser om dét at være udsat,” siger Kira West.

At bekæmpe ensomheden og skabe fællesskaber er et af de vigtige fokuspunkter i Nynne Robinsons arbejde. Hun har nemlig et helt særligt fokus på, at de unge mennesker, der får anvist en bolig på Øresundskollegiet, finder sig til rette i de fællesskaber, kollegiet kan tilbyde.

”Vi har erfaring med, at fællesskaber giver tryghed i de rammer, man bor i, og det kan give et nyt socialt miljø, hvis man kommer fra et lidt mere udsat socialt miljø. Trygheden er også vigtig i forhold til at skabe en stabil boligsituation, som baner vejen for nye muligheder,” siger Nynne Robinson.

Hvad er et fællesskab?

Men et drømmefællesskab kan se ud på mange forskellige måder. Borgere, der er eller har været i hjemløshed, er lige så diverse som alle andre, og hvordan de ønsker at indgå i sociale sammenhænge ligeså.

”Det er vigtigt, man spørger den enkelte: Hvad er det for en slags fællesskab, du har lyst til og brug for at være en del af? For det er ikke alle, der kan lide at være sammen med mange mennesker på en gang,” siger Kira West.

Et perspektiv, Nynne Robinson er meget enig i.

”Fællesskab er mange forskellige ting. Fællesskab kan både være at komme ned til de koncerter, vi holder på kollegiet. Det kan også være at komme ned i de lidt mindre fællesskaber, hvor man har en krea-workshop, og der sidder fire-fem mennesker. Men vi inviterer dem alle sammen hver gang, også selvom de skriver: jeg gider ikke. Vi inviterer igen, fordi bare det med at blive inviteret også kan føles, som om man er en del af et fællesskab,” fortæller Nynne Robinson.

En god rollefordeling

En social vicevært kan dermed gøre meget, for at en nu tidligere hjemløs kan føle sig tryg og tilpas i sin nye bolig. Men der er grænser, for hvad de sociale viceværter kan, og de er afhængige af et godt samarbejde med kommunen for at lykkes.

”Sociale viceværter er et vigtigt supplement til ’Housing First’-indsatsen, men vi skal også passe på, at vi ikke lægger for meget over på dem. En social vicevært hverken kan eller skal lave rusmiddelbehandling eller udrede for psykiske sygdomme,” siger Kira West.

Et synspunkt, der møder fuld opbakning hos Nynne Robinson. Med en klar rollefordeling kan hendes og kommunens arbejde nemlig være gensidigt understøttende.

”Vi har et mundtligt møde en gang om måneden, hvor kontaktpersonerne for dem, der har et forløb, og jeg sparrer omkring, hvordan det går med de unge. Det er virkelig blevet godt, fordi vi kan bare nogle forskellige ting. Vi har forskellige rammer at arbejde ud fra,” siger Nynne Robinson.

Nynne Robinson oplever blandt andet, at fordi hun – i den rolle, hun har – ikke agerer inden for samme ramme som de kommunale medarbejdere, åbner nogle af de unge sig nemmere op.

”I nogle tilfælde kan mit fravær af myndighedsansvar være en fordel. Mange anviste unge har været vant til kommunale medarbejder hele deres liv, og de kan godt have en følelse af, at de skal passe ind i en specifik ramme,” siger Nynne Robinson.

”Det er et job, som både giver mig op- og nedture, for man oplever jo lidt af hvert. Men hvis jeg på nogen måde kan være en lille hjælp på deres vej mod et liv, hvor de trives bedre og tror på sig selv, bliver jeg glad helt ned i maven,” slutter Nynne Robinson.