Ny kortlægning: Så stor er forskellen på affaldsgebyrer i kommunerne

I én kommune kan det koste helt op til 5.000 kroner om året pr. bolig for at håndtere affald. I en nærliggende kommune kan prisen ligge på omkring 2.000 kroner om året pr. bolig.

Altså er der en markant forskel på, hvad man som borger betaler for at få håndteret affald, alt efter hvilken kommune man bor i.

Det viser en ny kortlægning af affaldsgebyrer på tværs af 98 kommuner, som BL har udarbejdet. Ikke nok med, at der kan være store forskelle på kommunalt niveau, er gebyrer for affaldshåndtering også steget markant i de seneste år:

• Forsyningstilsynet opgør den gennemsnitlige stigning for affaldsgebyrer til 46 pct. for etageboliger og 37 pct. for enfamilieshuse i perioden 2019-2023.

• Landsbyggefonden finder en gennemsnitlig stigning i renovationsudgifter på 40 pct. for almene boliger – uanset om der er tale om etageboliger eller tæt, lavt byggeri - i perioden 2017-2023.

   

  Danmarkskortet viser henførbare affaldsgebyrer pr. etagebolig. Der ses en stor forskel i affaldsgebyrer på tværs af kommuner. Kilde: Status på kommunal affaldspraksis 

Udfordringen er blandt andet, at kommuner og kommunale selskaber tolker lovgivningen forskelligt. Det efterlader en uensartet og uigennemskuelig kommunal affaldspraksis – til frustration for både boligselskaber og beboere.

Svært at gennemskue

Der kan være flere årsager til, at affaldsgebyrer er steget over de seneste år. Det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte kommune gør noget forkert.

En del af prisstigningerne kan tilskrives de nye regler i forhold til sortering af affald i flere fraktioner end tidligere, der var en konsekvens af vedtagelsen af klimaplanen i 2020. Flere beholdere og fraktioner giver større kompleksitet på affaldsområdet, og det medfører naturligt en stigning i affaldsgebyrerne.

Men flere steder oplever man også prisstigninger, der ikke hænger sammen med ændringer i serviceniveauet, lyder det i rapporten. Det betyder, at boligorganisationer – og i sidste ende beboerne – betaler for håndtering af affald, uden egentlig at kunne gennemskue, hvad de betaler for.

Og for husstande i den almene sektor, der huser godt 1 millioner mennesker og har en omkostningsbestemt husleje, er det bestemt ikke underordnet, om der betales en for stor del af kagen. 

”Den nye kortlægning viser med al tydelighed, at der er brug for mere gennemsigtighed på området, så det reelt er muligt for boligorganisationer at se, om de kommunale affaldsgebyrer er omkostningsægte. Den gennemsigtighed eksisterer desværre typisk ikke ude i kommunerne i dag,” siger Vibeke Borch Henning, som er seniorøkonom i BL og har været med til at udarbejde den nye analyse.

Forsyningstilsynet: Flere uhensigtsmæssigheder

BL er ikke de eneste, der har dokumenteret en manglende ensartethed og gennemsigtighed i den nuværende affaldspraksis. 

Tidligere på året var Forsyningstilsynet ude med deres første afrapportering om kommunale affaldsgebyrer - Kommunale affaldsgebyrer - hvordan sikres gennemsigtighed, ensartethed og omkostningsægthed?

En analyse, der konkluderede, at ”de nugældende regler må anses at være uhensigtsmæssige i forhold til at skabe gennemsigtighed, ensartethed og sikre omkostningsægthed i de kommunale affaldsgebyrer”.

Med andre ord: De nuværende regler for affaldsgebyrer er uigennemskuelige, når man kigger på tværs af de 98 kommuner i Danmark.

”Rapporten afdækker flere uhensigtsmæssigheder i de gældende regler og varierende praksisser i kommunerne. Det er der behov for at rette op på, hvis vi skal sikre gennemsigtighed, ensartethed og omkostningsægthed, som er afgørende for, at vores tilsyn fører til størst mulig gavn for forbrugerne,” lød det fra forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, da første rapport blev udgivet i april.

Forsyningstilsynet er nu på vej med anden delrapport, der kommer med anbefalinger til ændring af regler og praksis for affaldsgebyrer. Det forventes, at anden delrapport sendes i høring på fredag.

I BL ser man frem til en fortsat god dialog om affaldsgebyrer:

”Der er brug for et gennemsyn af omkostningsstrukturen på affaldsområdet i kommunerne, og derfor ser vi i BL frem til den næste rapport fra Forsyningstilsynet. Den kan forhåbentlig være udgangspunkt for en god dialog med kommunerne, så vi sammen kan få sikret, at takststrukturerne efterlever principperne om gennemsigtighed, ensartethed og omkostningsægthed på affaldsområdet,” siger Vibeke Borch Henning.

Forskel på service

Dykker man længere ned i den nye kortlægning, viser den, at mange kommuner ikke skelner mellem etageboliger og enfamiliehuse, når de opkræver gebyrer for affaldshåndtering.

Den væsentligt højere omkostning pr. beboer for en lang række kommuner kan være endnu en indikation af, at der ikke opkræves omkostningsægte takster og gebyrer for affaldshåndteringen. Kilde: Status på kommunal affaldspraksis 

Selvom der er vidt forskellige omkostninger for forsyningsselskaberne forbundet med håndteringen af affald, er der ikke skelnet mellem affaldsgebyrerne i 26 af landets 98 kommuner. Her opkræves beboere i etageboliger det samme som beboere i enfamiliehuse.

Det vil sige, at kommunen i sin takststruktur ikke forholder sig til, at den service, den yder til de to boligformer, er forskelligartet. Det giver en klar indikation af, at gebyrer ikke fastsættes omkostningsægte set fra borgerens synspunkt.

”Det er problematisk, at så mange kommuner opkræver det samme for de kollektive affaldsløsninger, hvor beboere i etageboliger sorterer og indleverer deres affald i, som de opkræver for individuel afhentning ude ved det enkelte enfamiliehus. Særligt, når man tænker på, at der i gennemsnit bor langt færre personer i etageboliger end i enfamiliehuse, og at de typisk ikke afleverer haveaffald til de kommunale genbrugspladser,” lyder det fra Vibeke Borch Henning.

BL har derfor fire ønsker til principper for en fremtidig – og mere fair – affaldspraksis. Det er gennemsigtighed, ensartethed, omkostningsægthed og åbenhed for dialog.