Højhuset, der ikke vil dø: Domea vil redde Amagers ældste højhus

Det føles som at træde ind i et spøgelseshus – med en sjæl, der nægter at forlade bygningen.  

Vi står i Amagers ældste højhus, som siden 2022 har været menneskeforladt. Svalegangene, der engang prydede det karakteristiske højhus, hænger i dag på lånt tid i 16 etager. De er trætte og slidte – kun holdt sammen af armeringsspyd i betondækket.

Lugten af gammel røg hænger i luften fra dengang, hvor smøger, bajere og billard var en del af hverdagen i det grå betonhus. Billardbordet står ensomt efterladt i ”Rød stue”, som engang var samlingsstedet for mange af beboerne.

I dag er højhuset fra 1971 erklæret uegnet og farligt at bo i – tilbage er kun navnene på dørene, som vidner om, at bygningen på Peder Lykkes Vej engang var en tryg base for flere hundrede unge og ældre.

Domea København har ikke opgivet håbet om, at det grå tårn på Peder Lykkes Vej kan få en lys fremtid som Amagers stolte vartegn for øens unge studerende.

Artiklen fortsætter under billederne.     

Nedrivning eller renovering

For 15 år siden indgik Domea København og Københavns Kommune en aftale om, at når betonbyggeriet ikke længere var forsvarligt at bo i, skulle det nedrives, for det var for dyrt at fremtidssikre huset.

Men meget har ændret sig siden 2009.

”Vi står med en klode, som ikke tåler, at vi bare river ned og bygger nyt. Vi står også med et stykke kulturhistorie på Amager, som set med et lokalt perspektiv er bevaringsværdigt. Derudover står vi med dugfriske tekniske beregninger, som slår fast, at råkernen i højhuset er intakt og lever op til nutidens byggekrav til armering og brandsikkerhed. Det forpligter os da til seriøst at arbejde videre med at renovere fremfor at sende bulldozerne ind,” siger Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i Domea.dk.

Se Realdanias nye rapport her, som dokumenterer, at renovering er bedst for klimaet

Med nye analyser i hånden, der viser, at betonen i højhuset er tilstrækkeligt armeret, og at robustheden lever op til kravene om, at bygningen kan stå imod en eventuel brand, har boligorganisationen regnet sig frem til, at de kan spare 40 millioner kroner på ekstra afstivning i en eventuel renoveringssag.

Samtidig er vurderingen, at der er en del bygningselementer og materialer, som sagtens kan genbruges. Det har givet Domea København et håb om, at der kan pustes nyt liv i Amagers ældste højhus.

Derfor er boligselskabet og Domea.dk gået i dialog med Københavns Kommune og Landsbyggefonden, om hvorvidt – og i givet fald hvordan – en transformation af Peder Lykke-højhuset kan komme i stand.

Artiklen fortsætter længere nede.

Flere ungdomsboliger til København

Det er ikke en hemmelighed, at Domea.dk sammen med Domea København igennem længere tid har arbejdet med ideer til, hvordan det 16. etagers højhus, som i 53 år har været en del af Amagers skyline, kan ”genfødes” på ny.

Står det til dem, skal 12.445 af husets bevaringsværdige kvadratmeter transformeres til 240 moderne ungdomsboliger på hver 50 kvadratmeter i gennemsnit – suppleret af fællesområder op langs sydgavlen på bygningen, hvor de unge kan mødes på tværs af etagerne.

”Vores vision er at skabe de bedste rammer for en masse unge studerende. Det bliver ikke kun et plus for Amager, det vil også være en kæmpe gevinst for Københavns Kommune, at vi kan bidrage med flere ungdomsboliger, som der er stor mangel på i hovedstaden,” fortæller Villy Brejning, der er formand for Domea København og med på dagens besigtigelsestur.

Han har fulgt højhuset på Peder Lykkes Vej igennem flere årtier og har altid håbet, at der kunne findes en løsning.

”Jeg krydser alt for, at Københavns Kommune og Landsbyggefonden kan se det geniale i at støtte op om en version 2.0 af Peder Lykkes Vej,” siger han forhåbningsfuldt.

Artiklen fortsætter længere nede.

Ny forklædning

Overlever højhuset på Peder Lykkes Vej, bliver de forvitrede og nedstyrtningstruede svalegange, som i dag kendetegner højhuset på godt og ondt, skraldet af hele bygningen, så kun kernen af huset bevares.

Byggeteamet i Domea.dk har gjort sig mange tanker om, hvilket visuelt udtryk de kunne tænke sig, at højhuset får i fremtiden.

”Huset er tænkt pragmatisk, og det er måske i den ånd, det skal gentænkes, så det står ved en ny tid, hvor kravene til vores boliger er nogle andre. Vi vil fx gerne trække mere dagslys ind, skabe gode fællesarealer – og så vil vi gerne udnytte potentialet i Amagers vel nok bedste udsigt. Naturligvis med en respekt for udgangspunktet,” siger Mette Mogensen fra Domea.dk.

Bygningens udtryk er i det hele taget et tema, der er mange holdninger til.

”Nogle elsker brutalismen i arkitekturen, andre synes, det er ganske forfærdeligt. Men vi skal nok finde et godt kompromis,” fortsætter hun.

De har også fokus på i videst muligt omfang at bruge genbrugsmaterialer til opbygning af facaden. Det vil de blandt andet gøre for at fremme den cirkulære økonomi, hvor materialer holdes i brug så længe som muligt.

”Vi undgår at fastlåse, hvilke materialer vi bruger som facadebelægning, da vi ikke ved, hvad der er af genbrugsmaterialer på markedet, når vi – forhåbentlig – kan starte op på en projektering. Men vi skal tænke bæredygtighed ind i vores materialevalg, også i forhold til at et højhus med så mange etager er tungt at drifte på det udvendige. Derfor er fx træ, som jævnligt skal udskiftes, nok ikke den rigtige løsning her,” forklarer Ionee Skovgaard, projektchef i Domea.dk.

Som tænkte eksempler nævner hun indfarvede sinusplader (alu), fiberbetonplader eller andre tilgængelige upcyclede materialer som mulige løsninger.

”Det afhænger helt af markedet på det givne tidspunkt, at projektet skal igangsættes.”

Artiklen fortsætter længere nede.

Fokus på klimaaftryk

Genbrug af inventar og bæredygtige materialer går igen i alt, hvad Domea.dk taler om på dagens rundvisning i højhuset på Peder Lykkes Vej. For et sundt klimaregnskab er det helt fundamentale i, at højhuset skal renoveres – og ikke rives ned.

”Bygningen lever op til nutidens bygge- og brandkrav, så vi er ret fortrøstningsfulde i, at Københavns Kommune og Landsbyggefonden vil bakke op om en transformation af højhuset. Vi kan derudover fremlægge en projektplan, som ligger langt under værdigrænserne for CO2-udledning, fordi så meget af huset og inventaret kan bevares i den form, det har nu,” forklarer Ionee Skovgaard, da vi går ind i en af de tomme boliger på 4. sal.

Hun peger ned på bøgeparketgulvet og fortæller begejstret, at de ved gennemgangen af ejendommens boliger kunne konstatere, at de fleste massive trægulve er i så fin stand, at de kan genbruges. Det samme gælder de dyre stålbordplader i køkkenerne, som er de oprindelige fra 1971.

”Ikke nok med det, vil det også være muligt at bevare badeværelserne, nu hvor vi ved, at armeringen i byggeriet er i orden. De farveneutrale vægfliser og terrazzogulvene holder jo stadig i dag, så det ville være hul i hovedet at ændre på det. Det taler direkte ind i vores vision om at være et bæredygtigt renoveringsprojekt,” siger hun.

Hun tilføjer:  

”Vi håber virkelig, at vi på denne matrikel får lov at lave et eksempelprojekt, som kan være med til at skubbe den almene sektor i den rigtige retning. At vise, at vi kan lave noget rigtig attraktivt ud af sådan et hus. Det vil jo også være til inspiration for andre boligorganisationer,” siger hun, inden vi forlader den høje, grå betonklods på Amager – som måske forbliver en del af Amagers skyline mange år endnu.