EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Mandag den 30. september klokken 14.30 gjaldede ordren om, at alle skulle rejse sig i den imponerende retssal, der er opført i Luxembourg.

Væggene er beklædt med ædeltræ. Møbler skabt i matchende træ og beklædt med enten læder eller stoffer med EU-Domstolens logo påsyet.

Retten var sat til et længe ventet opgør, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt staten handlede inden for rammerne af EU-lovgivningen, da et bredt flertal af Folketingets partier i forbindelse med den såkaldte parallelsamfundslov i 2018 vedtog kriteriet om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Advokater for beboere i områder med udviklingsplaner, BL - Danmarks Almene Boliger, boligorganisationer, FN, Institut for Menneskerettigheder, EU-Kommissionen og ikke mindst repræsentanter for den danske stat rejste sig. De blev fulgt af cirka 50 beboere fra boligområder og nogenlunde lige så mange andre tilhørere. De repræsenterende interessenter fra forskellige steder i Europa.

Herefter trådte de 15 dommere ind i salen og indtog deres podiepladser ­– 15… Større bliver det næsten ikke. Det er meget sjældent, at domstolen møder en sag med så stor dømmende kapacitet. Det sker kun, når noget stort er på spil. Sagen skal være meget principiel.  

I halvanden time blev det store dommerpanel gennem mundtlige indlæg fra alle parter præsenteret for mange argumenter for og imod, at staten med kriteriet om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande holder sig inden for EU's direktiv om ligestilling.

Set fra beboerne

Et af de første indlæg kom fra de sagsøgende beboeres advokat.

”Her er i dag mange beboere fra Mjølnerparken – såkaldte ghettobeboere. De er her, fordi de har været nødt til at fraflytte deres hjem. Grunden til, at de skal flytte, finder de krænkende,” sagde Eddie Khawaja, som repræsenterede beboerne i Mjølnerparken.

”I Danmark reguleres alle såkaldte ghettoer ved, at beboere pålægges at flytte. Hvornår gør de det? Det gør de, når der bor for mange personer med ikke-vestlig baggrund i boligområdet. Og i Danmark kædes dette sammen med, at disse ikke-vestlige beboere ikke kan eller vil integrere sig i det danske samfund. At de har udanske værdier. At de ikke behandler kvinder lige så godt som mænd. Og at de i øvrigt ikke kan finde ud af at begå sig i det danske samfund. Man møder disse beboere med tiltag, som anses for at være 'nødvendige', fordi beboerne har og opretholder påståede negative livsmønstre og livsstile,” fortsatte han.

Stigmatiseringen af beboerne i Mjølnerparken, som ifølge Eddie Khawaja opstår, fordi de har en religion, en kultur – Ja! En hudfarve, der adskiller sig fra majoritetsbefolkningens, er efter advokatens opfattelse helt central i sagen.

”Stigmatiseringen, beboerne er udsat for, i kombination med, at de er tvunget til at flytte fra deres familieboliger, som de har boet i igennem mange år, udgør den ulige behandling, de udsættes for,” sagde han.

FN-rapportørerne

Beboerne fik efterfølgende opbakning fra advokater, der repræsenterede flere tunge institutioner. Herunder FN’s særlige rapportører om racisme, racediskrimination og fremmedhad.

”Efter FN-rapportørernes opfattelse er den danske lovgivning og de afledte konsekvenser ikke i overensstemmelse med internationale menneskeretlige standarder,” sagde advokat ved Rosenberg Khawaja Law Firm, Petra Alexandra Fokdal, der repræsenterede FN’s særlige rapportører om racisme, racediskrimination og fremmedhad.

Hun gjorde videre opmærksom på, at FN gjorde den danske regering opmærksom på netop dette ved fremsendelse af en hastemeddelelse den 16. oktober 2020. Og at FN’s Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har udtrykt stærk bekymring over kategorien ikke-vestlige indvandrere og efterkommere over for den danske stat.

Begrundelsen er, at komiteen mener, at almenboliglovens tiltag medfører forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Petra Alexandra Fokdal henviste også til adskillige FN-konventioner, som alle EU-medlemsnationer ­– herunder Danmark – har tiltrådt. Herunder den internationale konvention om afskaffelse af racediskrimination og konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Institut for menneskerettigheder

Det Danske Institut for Menneskerettigheder var repræsenteret ved instituttets egen juridiske chef, Maraya Akhtar, der blandt andet sagde:

”Hvis Domstolen accepterer, at man i en ordning som den danske kan anvende nye og andre ord, der dækker over etnisk oprindelse, så udhuler vi den beskyttelse, som direktivet har til formål at sikre.”

Mararya Ahtar mente videre, at den danske ordning er særegen.

”Der er instituttet bekendt ikke andre lande i unionen, der har vedtaget regler, hvor man udsætter borgere fra deres hjem på grund af deres etniske oprindelse. Og det er her, vi støder på problemet. Den danske ordning bygger på antagelser om gruppen. Om hvordan deres normer adskiller sig fra vores normer,” fortsatte hun.

Statens forsvar

Det var herefter op til den danske stat, repræsenteret ved advokat Rass Holdgaard fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, at forklare sig.

”Det er og har længe været en central målsætning for skiftende regeringer og for lovgivere at arbejde for blandede by og boligområder, fordi det giver de bedste forudsætninger for sammenhængskraft. Hvilke kriterier kan en medlemsstat så bruge til at udpege boligområder, som man vil bruge væsentlige ressourcer på at bringe tættere på det omkringliggende samfund? Det er spørgsmålet grundlæggende, som Domstolen skal forholde sig til i dag,” indledte Rass Holdgaard.

”Beboere i parallelsamfund lever ofte isoleret fra den øvrige del af befolkningen og har af den grund særligt vanskeligt ved for eksempel at lære værtslandets sprog, forstå kulturelle normer og deltage i det sociale og økonomiske liv. Vi har i Danmark i årtier forsøgt os med en lang række løsninger. Ingen tiltag havde dog indtil 2018 haft tilstrækkelig effekt. Det er baggrunden for de tiltag, der er genstand for sagerne her,” fortsatte han.

Rass Holdgaard forklarede videre, at Danmark efter regeringens opfattelse har gjort  meget for løbende at indføre tiltag, der er balancerede og proportionale, og som ikke diskriminerer på baggrund af personers race eller etniske oprindelse, hverken direkte eller indirekte.

"Efter regeringens opfattelse er den sondring (red: mellem vestlige og ikke-vestlige lande) relevant og meningsfuld, når myndighederne skal udpege de boligområder, der er behov for at investere særlige ressourcer i. Sondringen er ikke direkte og uløseligt forbundet med race eller etnisk oprindelse, som blandt andet lejerne siger. Landene i de to grupper her har nemlig ingen fællestræk i den forstand, hvori Domstolen i sin praksis har defineret begrebet etnisk oprindelse,” fortsatte han.

Rass Holdgaard underbyggede det ved at bemærke, at landegruppen – ikke-vestlige lande – er så bredt repræsenteret, at den ifølge Danmarks Statistiks oplysninger omfatter 88 procent af jordens befolkning.

”Denne gruppe af personer har ingen etniske fællestræk,” sagde han.

BL: Boligorganisationer diskriminerer ikke

BL deltog også, men argumenterede hverken for eller imod diskrimination. BL's rolle var at forklare dommerne om de almene boligorganisationer og boligafdelinger i Danmark, som ikke findes tilsvarende i andre dele af EU.

Samtidig understregede BL’s advokat, at de danske boligorganisationer i forbindelse med deres virke i forhold til beboerne ikke diskriminerer. Boligorganisationerne har i forbindelse med udlejning, opsigelser og andre aktiviteter ikke viden om beboernes geografiske og etniske oprindelse eller statsborgerskab.

Spørgerunden

Derefter en runde med spørgsmål fra dommerne og afslutningsvis var der mulighed for, at parterne kunne give replik, hvis der var behov for at tilføje eller rette, i forhold til hvad der tidligere var blevet sagt.

Efter advokaterne havde fremsagt deres indlæg, kunne de 15 dommere spørge advokaterne om forskellige forhold, de ønskede svar på. En dommer spurgte blandt andet til udviklingen i forhold til parallelsamfundskriterierne i Ringparken i Slagelse, siden boligområdet blev et omdannelsesområde.

Her blev de nyeste nøgletal for boligområdet fremlagt, hvor der fremgik en positiv udvikling vedrørende kriterierne om kriminalitet, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. Andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, er samtidig steget.

En anden dommer spurgte statens advokat, om staten kunne have nået målet om reduktion af familieboliger uden kriteriet om andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Således at hvis et boligområde levede op til to af de resterende kriterier, ville det bringe området på listen over udsatte områder, og på sigt på listen over omdannelsesområder.

Svaret fra Rass Holdgaard var nej!

Det fik advokaten, der repræsenterer beboerne i Mjølnerparken, Eddie Khawaja, til i sin afsluttende replik at nævne, at mange almene boligområder, der i dag ikke er omdannelsesområder - herunder et i Svendborg - i dag ville være på listen, hvis det ikke var en forudsætning, at området skal opfylde kriteriet om andelen af indvandrere og efterkommere.

Direkte og indirekte diskrimination

Undervejs argumenterede flere af advokaterne for, om de mente, at kriterierne var udtryk for direkte eller indirekte diskrimination.

”Det kan gøre en meget stor forskel, om dommerne når frem til at konkludere, om kriteriet eventuelt er indirekte eller direkte diskriminerende,” forklarer BL’s chefjurist, Sanne Steen Petersen.

Direkte diskrimination er forbudt. Men indirekte diskrimination kan være tilladt, hvis diskriminationen er saglig og proportionel,” siger Sanne Steen Petersen.

Staterne vil ofte have en vis skønsmargin, i forhold til hvad der konkret er sagligt og proportionelt.

”Hele spørgsmålet om diskrimination skal i sidste ende afgøres ved de danske retsinstanser, hvor sagerne kører, og hvor EU-Domstolens afgørelse vil udgøre et afgørende fortolkningsbidrag i sagernes behandling. Heriblandt Østre Landsret, hvor de to sager, der er behandlet ved EU-Domstolen, venter på behandling,” siger Sanne Steen Petersen.

Kigger på andre sager 

Både staten og flere af de øvrige parter lænede sig i deres argumentation i nogen grad op ad andre sager, som EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere har behandlet. Sagerne blev dog tolket forskelligt af advokaterne.

En af sagerne var den såkaldte Biao-sag mod Danmark.

I sagen fik personen "Biao", der er dansk statsborger med udenlandsk baggrund, afslag på familiesammenføring. Man havde vedtaget en lov, der gav lettere adgang til familiesammenføring for personer, der havde været danske statsborgere i 28 år. Loven blev anset for indirekte diskrimination, fordi den reelt begunstigede danske statsborgere, der var født med dansk statsborgerskab, frem for dem, der havde opnået statsborgerskab på et senere tidspunkt, hvilket ifølge Menneskerettigheds-domstolen gjorde den diskriminerende.

Beboerne optimistiske

Dem, retssagerne i høj grad handler om, er beboerne i de såkaldte omdannelsesområder. Selvom retshandlingen foregik så langt væk som Luxembourg, var de mødt talstærkt op.

”Jeg er stadig meget positiv overfor, at EU-Domstolen vil give os ret i, at loven er diskriminerende. Det vil falde ud til vores fordel”, sagde beboernes talsmand, Muhammed Aslam, umiddelbart efter retsmødet.

”Jeg og mine børn har mistet vores hjem og alle de minder, det repræsenterer, på grund af det her. Det vil vi have tilbage,” fortsatte han.

Hvordan det hele ender, vil tage lang tid at finde ud af.

”Nu skal EU-Domstolens generaladvokat skrive et forslag til en afgørelse på baggrund af de mundtlige indlæg i dag og parternes skriftlige indlæg. Derefter skal dommerne tage stilling til udkastet og træffe den endelige afgørelse. Det vil også tage lidt tid, da alle 15 dommere skal være enige – og derefter skal sagerne ved de danske domstole afgøres,” siger Sanne Steen Petersen, chefjurist i BL.

Retspræsidenten spurgte afslutningsvist på mødet generaladvokaten om en dato, hvornår forslaget til afgørelsen kunne være færdig. Det meddelte hun, at hun på nuværende tidspunkt ikke kunne svare på, men hun ville offentliggøre en dato senere.

”Jeg tror, at man skal forvente, at vi nok skal ind i det nye år, før vi får generaladvokatens forslag til afgørelse – og der går formentlig et halvt års tid, inden vi ser en dom,” siger Sanne Steen Petersen.