Et blik på fremtidens Vollsmose

Nye veje og stier åbner den ellers lukkede firkant. Det samme skal en gennemkørende letbane. De trætte blokke, der for mellem 50 og 60 år siden blev skabt af en af modernismens store arkitekter, Jørgen Stærmose, må for nogens vedkommende lade livet.

Andre gennemrenoveres, får ny beklædning og bliver i en ikke fjern fremtid nabo til private udlejningsboliger og måske også ejerboliger. Initiativerne, der skal sikre nyt liv og herlighedsværdi i Odenses til dato størst anlagte prestigebyggeri, står i kø.  

Cirka 150 ledende medarbejdere fra boligorganisationer og kommuner, herunder borgmestre og boligdirektører, private bygherrer, rådgivere m.v. havde tirsdag den 29. oktober taget imod Landsbyggefondens invitation til Bystrategisk Udsyn, der denne gang havde fokus på samarbejdet mellem boligorganisationer, private aktører og kommuner for at udvikle boligområder. 

Der blev sat fokus på tre case-områder, nemlig Vollsmose, Brøndby Strand og Skovvejen/Skovparken i Kolding. Konferencen blev afholdt i Vollsmose Centret, der netop selv må lade livet i forbindelse med omdannelsen af boligområdet, fordi den nye letbane skal køre tværs gennem centret. 

Skal rejse sig med 50 års forsinkelse

Ambitionerne var store, da Vollsmose blev planlagt, forklarede direktør i arkitektforeningen Lars Autrup, men de blev aldrig rigtig indfriet.

Istedet fik boligområdet måske det dårligste brand i Danmark. Et panel med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juhl, direktør Jens Pilholm fra Civica, Peter Olsson fra AP-pension og direktør Tove Skrumsager Frederiksen for arealudviklingsselskabet forklarede om samarbejdet om området.

Borgmesteren fortalte, at der gennem tiderne har været mange planer for at forbedre forholdene i Vollsmose, men nu er man igang med "den sidste Vollsmose-plan", for denne gang er der bred enighed om, at området skal ind på en varig ny og positiv kurs.  

Blandt initiativerne i udviklingsplanen, som gæsterne blev præsenteret for, var blandt andet nedrivning af 1.000 eksisterende almene boliger.

Gennemrenovering af 1.900 almene boliger. Opførelse af 1600 nye boliger som ejerboliger og private udlejningsboliger samt opførelse af 30.000 kvadratmeter erhverv.

Dyrt men rentabelt

”Det koster mange penge. Når vi er færdig, har vi brugt 10 milliarder kroner. Af dem bruger den almene boligsektor cirka tre milliarder på nedrivninger og renoveringer. Kommunen – inklusiv gennemføring af letbane – cirka en milliard. AP Ejendomme har foreløbigt forpligtet sig til at bruge 700 millioner. Staten 700 millioner. Fem til seks milliarder skal skaffes fra private aktører, der skal bygge nye boliger og erhverv,” forklarede formanden for Arealudviklingsselskabet Vollsmose P/S, Peter Winther.

Det er mange penge. Men kan det trække bydelen op, bliver det en god forretning:

”Beboerne i Vollsmose tjener i dag kun 65 procent af, hvad gennemsnitsborgeren tjener i Odense. Kan vi få det løftet, så beboerne tjener det samme som resten af odenseanerne, vil statskassen få 100 millioner ekstra om året i skatteindtægter. Kommunen vil få 200 millioner ekstra, fortsatte han."

Bystrategi

Der er på tværs af kommuner, boligorganisationer og private investorer tænkt bystrategisk i udviklingen af initiativerne, som skal løfte Vollsmose. Det gælder åbningen af området med god infrastruktur. Oprettelse af ny skole, der vil tiltrække børn fra andre bydele med mere. 

”Bystrategi skal være med til at sikre, at løsningerne bliver langtidsholdbare. Når Landsbyggefonden har investeret i et så stort løft, skal vi helst ikke tilbage de første 30 år, sagde afdelingschef for bystrategi ved Landsbyggefonden, Anita Pedersen.

Barrierer

Men det er ikke altid enkelt.

”Juraen kan være en barriere. Det kan eksempelvis være svært at finde rundt i juraen, når boligorganisationer, kommuner og private aktører arbejder sammen på tværs. Det er forskellige og mange lovgivninger, der regulerer almene boligorganisationer og kommunerne.

Det tager tid og ressourcer at få overblik over lovgivningen, så vi forhindrer, at de støder sammen. Her vil vi bistå med at finde den rette vej,” sagde Anita Pedersen.

Barriererne omfatter eksempelvis boligorganisationers muligheder for at opføre og ombygge eksisterende bygninger til andre formål end boliger.

Lovgivningen kan eksempelvis også gøre det vanskeligt for kommuner og boligorganisationer at samarbejde om opførelse af veje, stier og andre infrastrukturelle anlæg gennem almene boligområder.

”Vi ved, der skal forhandles en ny boligaftale i løbet af næste år. Det vil for kommuner, boligorganisationer og private aktører være ønskeligt, hvis der ved samme lejlighed ses på nogle af barriererne,” fortsatte hun.