Direktør for Ældre Sagen: Sundhed skal tænkes helt ind i boligerne

”Hvis det ikke er svært, kan det løses nært.”

Ordene falder fra Bjarne Hastrup. Han gør et ophold, tygger lidt mere på ordene og fortsætter:

”Og det, der er svært, skal behandles af en lærd,” fortsætter han.

Den administrerende direktør for Ældre Sagen taler om det nære sundhedsvæsen. Det sundhedsvæsen, der i fremtiden skal løse flere opgaver tættere på borgeren. Og i nogle tilfælde – hvis det ikke er svært – helt inde i hjemmet.

Man skal ikke kigge længe i befolkningsfremskrivninger for at finde, at hver fjerde dansker er fyldt 65 i 2030. Det stiller unægtelig nogle krav til dels vores sundhedsvæsen og måden at tænke sundhed på. Men det betyder ligeledes noget for, hvordan fremtidens bygningsmasse skal modelleres.

Her er boligen et vigtigt element, for flere ældre vil gerne blive længere tid i egen bolig. Og boliger er og har altid været et socialt fænomen i Danmark, hvor familier og mennesker skal trives. Det er et sted, hvor der gerne skal være et netværk og et fællesskab, som Bjarne Hastrup formulerer det.

”Men det er også der, vi i de kommende år skal tænke sundhed ind,” konstaterer den administrerende direktør.

Boligmassen skal kunne meget mere

Men hvad mener Bjarne Hastrup, når han siger, at sundhed kommer til at fylde mere i fremtidens bolig? I regeringens udspil til en ny sundhedsreform er der lagt op til et sundhedsvæsen, der skal tættere på borgerne – og særligt dem, der har mest brug for det, også i yderområderne.

Her er direktøren klar i sin analyse: Det er de boliger, der står i dag, som skal huse det stigende antal ældre, vi ser ind i om blot 10 år – ”plus en lille tilføjelse”, som han indskyder i den sammenhæng. 

”Det betyder, at investeringerne i høj grad skal ske i den eksisterende boligmasse, som skal kunne meget mere, end den kan i dag,” siger Bjarne Hastrup og påpeger, at det blandt andet handler om at sikre, at fremtidens boliger passer til flere faser i livet.

Vigtig medspiller

I dag bor omkring hver femte person over 65 år og mere end hver fjerde person, som er fyldt 80 år, i almene boliger. Bjarne Hastrup ser derfor den almene sektor som en vigtig medspiller i at sikre øget tilgængelighed i boligerne og understøtte den nære sundhedsindsats og ældreplejen.

Vender man tilbage til direktørens indledende citater om, at det, der ikke er svært, skal løses nært, er der en grund til, at han siger det ”lidt firkantet” med Bjarne Hastrups egne ord. For den nære sundhed spirer allerede, og flere bliver i dag behandlet i hjemmet. En udvikling, vi kun kommer til at se mere af, mener direktøren.

”Det er man interesseret i fra hospitalernes side, og samtidig er dem, der bliver hjemmebehandlet, meget glade for det. Det betyder for eksempel, at kronikerne ikke hele tiden skal ind til hospitalet og monitoreres. Det kan man gøre ved hjælp af apparater i hjemmet, hvor lægen har det hele med sig.”

Føler sig tryg i eget hjem

Sammenkoblingen af sundhed og boliger er der flere aspekter i, som Bjarne Hastrup kalder ”meget, meget spændende.”

”Og det matcher meget godt med det udspil til en sundhedsreform, som netop er blevet lagt frem. Heri ligger hele tanken om, at man vil flytte en del af de sundhedsydelser, som kan løses nært, tættere på de borgere, som har mest brug for den.”

Et af elementerne er, at der uddannes flere læger i almen medicin. Og ydernumrene skal nu ligge i yderdistrikterne. Så man kommer ud der, hvor de syge er; i bebyggelserne over alt i landet.

Det andet aspekt, som direktøren vender tilbage til, er hjemmebehandling. Undervejs i samtalen erindrer Bjarne Hastrup flere besøg hos medlemmer, der har gjort indtryk på ham. 

En af dem er Knud, der var indlagt på hospitalet. Dagen før sin operation sad han i sit hverdagstøj på hospitalsstuen, hvilket undrede Bjarne Hastrup.

”Jeg spurgte Knud, hvorfor han sad i sit eget tøj, hvortil svarede lød: ”Jo, fordi når jeg har mit eget tøj på, kan jeg mærke, at jeg snart kommer hjem i min bolig igen.”

Pointen er ikke, at Knud skal opereres i eget hjem. Det, der er svært, skal som sagt behandles af en lærd. Nej, pointen er, at det kan være en voldsom oplevelse at blive indskrevet, være ude af sit hjem i flere dage og dernæst gennemgå en hård genoptræning. Og jo mere den enkelte kan få klaret i eget hjem, desto tryggere vil den ældre føle sig i forløbet, uddyber Bjarne Hastrup.

”Det skaber tryghed for den enkelte at blive behandlet i kendte omgivelser – og det frigiver samtidig sengekapacitet på sygehusene og kan lette presset.”

Her kan man ifølge direktøren godt forestille sig, at sundhedsydelser rykker tættere på de ældre – og endda helt ind i boligområderne. For eksempel ved at boligorganisationer, som er til stede i alle landets kommuner, stiller lokaler til rådighed, der kan bruges til rehabilitering og fremskudte sundhedsindsatser.

Et andet element er uddannelse af viceværter, der også kan bruges til at spotte og opspore sygdom og få en brobyggerfunktion – og aktiveringen af et stærkt civilsamfund.

Flere tryghedsboliger

For Bjarne Hastrup er det imidlertid vigtigt at understrege, at sundhed er mere, end hvad der kan monitoreres. Stærke fællesskaber, der modvirker ensomhed, er også med til at holde folk raske.

Særligt to boligtyper ser han i fremtiden gerne flere af: Tryghedsboliger og bofællesskaber. Fællesnævneren er, at de bygger på fællesskaber.

Førstnævnte tryghedsboliger er et relativt nyt fænomen. De er et alternativ til de klassiske plejeboliger med inspiration fra seniorbofællesskaber for ældre, der ikke er hårdt plejetrængende. De er indrettet med fællesarealer, og der er samtidig tilknyttet personale med socialpædagogiske og sundhedsmæssige kompetencer.

”Der er snart en halv million ældre mennesker over 80 år. Med tryghedsboliger får man ikke kun det boligsociale ind, men man får også det boligsundhedsmæssige ind, og det giver mening. Der er en tryghed i at have gode og fagligt kompetente medarbejdere tæt på, samtidig kan et fællesskab være med til at modvirke ensomhed, så beboerne også er opmærksomme på hinanden,” siger Bjarne Hastrup.

Han har netop besøgt tryghedsboliger i Sundparken på Amager, hvor han oplevede en stor begejstring blandt beboerne for netop den type af boliger, der understøtter fællesskaber.

Fællesskaber er også medicin

Den anden boligform, bofællesskaber, er en gammel kending, som nu igen spirer.

”Jeg ser et kæmpe potentiale i bofællesskaber. Vores fremtidsstudie i Ældre Sagen viser, at en halv procent af befolkningen over 50 år, bor i bofællesskaber. Men om fem år er der 14 procent, der gerne vil.”

”Det er ikke bare sådan, at vi kan bygge nogle nye, som står klar om fem år. Og dem, der bliver bygget af private, er meget dyre. Derfor er der behov for også at finde bofællesskabstanken inden for den eksisterende boligmasse. Og der tænker jeg ikke kun på tryghedsboliger, men også på ganske almindelige bofællesskaber på tværs af aldre.”

Her kan boligen og rammerne netop blive en medicin i sig selv, lyder det fra Bjarne Hastrup.

”Med et stærkt bofællesskab kan man nedtrappe ensomheden. Hvis en person har en svær ensomhed, er det typisk, fordi man heller ikke har nogen at betro sig til. Og det kan godt være, at man ikke kender alle i et bofællesskab, men mon ikke, man kan finde en eller to, man kan betro sig til. Så har man en god chance for at bekæmpe ensomhed i bofællesskaber.”

”Jeg synes også, man har en chance for at holde øje med hinanden. I min familie var vi otte søskende, og når jeg husker min barndom, blev jeg også indfanget af mine søskende, som sagde, at nu skal du til tandlæge, så hankede de op i mig.”

”Samme mekanismer gør sig gældende i et bofællesskab. Her spotter beboerne typisk, når der er noget galt med en. Man bliver inkluderet – og man kommer til at lave noget sammen.”

På den måde er boligområderne og fællesskaberne heri en vigtig søjle i fremtidens nære sundhedsvæsen, lyder det fra direktøren, der slutter med en appel:

”Noget af det vigtigste er, at fremtidens boliger har en overkommelig husleje, og de inspirerer til fællesskab, så vi i sidste ende får nogle boliger med gode fælleslokaler, som beboerne kommer i,” slutter Bjarne Hastrup.