BL’s tidligere formand Henning Kirk Christensen er gået bort

Henning var nærmest født ind i den almene boligsektor med en far, der var med til at etablere Andelsboligforeningen Højstrup, hvor Henning voksede op. Han blev bankuddannet og arbejdede 10 år i Arbejdernes Landsbank, men endte også selv i den almene boligsektor.

Først som fuldmægtig i Andelsboligforeningen Højstrup og senere som direktør samme sted. Senere blev Højstrup fusioneret med OAB og blev til det, som vi i dag kender som CIVICA. 

Hans virke i den almene boligsektor startede i 1972, og han har gennem sit virke oplevet store forandringer i den almene boligsektor affødt af store samfundstendenser. Tilbage i 1972 var der fortsat en stærk efterklang af den optimistiske og modernistiske tilgang til byudvikling med opførelse af store velgennemtænkte og velplanlagte boligområder som for eksempel Vollsmose, som Højstrup også var en del af og havde store forventninger til.

Den senere samfundsudvikling betød dog, at de store velplanlagte boligområder fungerede anderledes end forventet. I stedet for store visioner og fremtidsoptimisme blev der talt om problemramte områder. 

Henning var politisk aktiv – og også aktiv i BL. Han blev i 1996 valgt som formand for BL, hvilket han var frem til 2008. Det var en periode, hvor boligpolitikken var under forandring.

Boligministeriet, som havde været en naturlig samarbejdspartner for BL, blev ved årtusindeskiftet nedlagt. Og der var også en tid tale om at sælge almene boliger.

Senere begyndte ordet ”ghetto” for alvor at blive anvendt i den offentlige debat, særligt om de boligområder, der årtier forinden var rammen om en stor fremtidsoptimisme.

Selv om de boligpolitiske bølger kunne gå højt i den periode, hvor Henning var formand for BL, så var han altid et roligt gemyt og havde altid et lunt smil på læben. Han var god til at få alle til at føle sig godt tilpas i hans selskab, og sådan var det også i bestyrelsesarbejdet i BL.

Han lyttede og var inkluderende og også afvæbnende. Henning var indbegrebet af ordentlighed, længe før begrebet kom på mode. Når der en sjælden gang faldt en skarp bemærkning eller to, kunne han sige “Nå da da” og storsmilende sige ud i rummet “Hvad siger vi så til det” på sit klingende fynske. Så kunne den gode stemning ligesom ikke holdes tilbage.

Henning havde et sikkert politisk kompas i forhold til de strategiske valg i boligpolitikken med en forankring i grundfæstede værdier om, at også de svageste i vores samfund skal have en god bolig og et trygt hjem. Det var også det kompas, der var med til at bringe den almene sektor godt igennem de lidt turbulente boligpolitiske år.

Vi siger stort tak for den tid, du brugte på os. Du vil være savnet.

Æret være dit minde

Bent