23. OKT. 2024 KL. 10:00

Almen arkitektur modtager Særpris

Økohuset Facade

Facaden på Økohuset, der netop har vundet en Særpris i Aarhus. Foto: Boligforeningen Ringgården

Økohuset i Skejby startede som et økologisk forsøgsprojekt i 1996 og bliver i dag hædret som et arkitektonisk forbillede for bæredygtigt byggeri, social mangfoldighed og høj kvalitet.

Det almene boligbyggeri – Økohuset i Skejby – er netop blevet hædret med Stadsarkitektens Særpris.

Den 26-årige gamle bygning får prisen, fordi den står som et godt arkitektonisk svar på fremme af bæredygtigt byggeri, social mangfoldighed og høj boligkvalitet. Samtidig markerer Økohuset sig ved at være et økologisk forsøgsprojekt.

Økohuset er et af to vinderprojekter fra By- og Boligministeriets konkurrence i 1996 med titlen ØKOHUS 99. Det bliver i dag brugt som eksempel for studerende på Arkitektskolen Aarhus.

Byggeriet markerer også starten på Boligforeningen Ringgårdens grønne rejse.

”Vi har arbejdet med bæredygtighed i mange år – ja, allerede inden ordet blev opfundet. At vi nu 26 år senere får et klap på skulderen for at have tænkt de rigtige tanker allerede dengang, er vi meget glade for. Økohuset står som et tidligt og stærkt eksempel på, hvordan almene boliger kan forene bæredygtighed og socialt ansvar,” siger Martin Hersom Bien, direktør i Boligforeningen Ringgården.

Et stærkt eksempel

Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, fremhæver den almene sektors bidrag til udviklingen af bæredygtige boliger.

”Det ligger i vores DNA at tage ansvar på en lang række samfundsmæssige områder, og vi går forrest, når det gælder socialt ansvar og bæredygtighed. I den almene sektor har vi tradition for at eksperimentere, og vi er ikke bange for at dele vores erfaringer med resten af byggebranchen,” forklarer Bent Madsen.

”Vi har et langsigtet perspektiv, da vi selv skal drifte boligerne, når de er opført. Økohuset er et rigtig godt eksempel på det, vi er sat i verden for: at sikre gode, billige og bæredygtige boliger til alle,” fortsætter han.  

Økohuset i Skejby

  • Økohuset er et vinderprojekt fra en arkitektkonkurrence udskrevet af By- og Boligministeriet i 1996.
  • Arkitekten bag er Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten.
  • Økohuset var en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme i 1998.
  • Den sydlige facade udgøres af næsten ubrudt glas. Bag facaden er der en stor uopvarmet udestue, der fungerer som hele boligens passive solfanger.
  • Byggeriet er udført med genbrugsbeton og miljøvenlige materialer.

Læs senere artikler

Fra klasseværelse til seniorbolig: Rudkøbing Gamle Skole løber med årets Renoverpris

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Eksperimenter er viden

Arkitekten bag Økohuset, Søren Nielsen, kalder projektet sit svendestykke. Han var ansat i Vandkunsten og tegnede alle tegninger selv. Han fremhæver Økohuset som et eksperiment med stor herlighedsværdi, men også med indbyggede modstande.

"Det opvarmede areal i boligerne er ret lille, men herlighedsværdien er stor med de markante, sydvendte udestuer, der fungerer som boligernes passive solfangere. Der er ingen tvivl om, at man er i tæt dialog med økologien, når man bor i Økohuset, og at man kan mærke, at årstiderne skifter. Skulle jeg have tegnet det i dag, ville jeg have lavet udvendig solafskærmning," forklarer Søren Nielsen og slutter:

"Når vi eksperimenterer, bliver vi klogere. Det er det, vi lærer af, og det skal vi fortsætte med."

Om skribenten

Jbn Niklas Asp 00579
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

BL er med i nyt partnerskab: Skal hjælpe flere unge i uddannelse og job

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

BL er med i nyt partnerskab: Skal hjælpe flere unge i uddannelse og job

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3022 )

0

Læseliste