Regeringen foreslår ny gymnasie-uddannelse

Den 8. oktober fremlagde regeringen et udspil til en omfattende reform, der, hvis den vedtages, vil ændre ungdomsuddannelserne.

Mest markant i reformforslaget er, at regeringen foreslår at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), som skal være et supplement til de to øvrige ungdomsuddannelsesspor – det almene gymnasium (stx) og handelsgymnasiet (hhx).

Den nye gymnasieuddannelse skal ifølge regeringen være et nyt gymnasietilbud for de unge, der i dag savner en mere praktisk undervisningsform i skolen, og som måske har en interesse for et bestemt erhverv eller branche, men ikke er klar til at binde sig til en specifik uddannelse endnu.

De unge skal på epx tilbydes en undervisningsform, der kombinerer praktisk læring i for eksempel værkstedet med teorien i klasselokalet.

Udspillet skal ses som en opfølgning på de anbefalinger, Reformkommissionen kom med i deres rapport 'Reformveje 2', om flere uddannelsestilbud til de unge, som ønsker andet end gymnasiet.

Udelukker ikke universitetet

Optagelse på epx er rettet mod at sikre de unge adgang til erhvervs- og professionsuddannelser. Men det nyoprettede gymnasie kan ifølge regeringens oplæg også give adgang til akademiske uddannelser på universitetet.

To år på epx vil give den unge adgang til alle erhvervsuddannelser og er desuden adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne samt en række professionsbacheloruddannelser.

Tre år på epx giver generel adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

For adgang til de akademiske bacheloruddannelser kræves en udvidet fagpakke, der tages i et efterfølgende forløb på op til seks måneder.

Modnes forskelligt

Adgangen til at læse videre og til eventuelt at tage en længere uddannelse, herunder universitetsuddannelse, er ifølge BL – Danmarks Almene Boliger vigtig.

”Det er meget forskelligt, hvornår og hvor hurtigt man som ung modnes. Det kan også handle om, hvilket miljø man er vokset op i. Det er vigtigt, at de valg, man træffer tidligt i livet, når man beslutter sig for en ungdomsuddannelse, ikke lukker døren for muligheder senere i livet,” siger viceadministrerende direktør ved BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

”Lysten til en længere uddannelse kan jo opstå, når man begynder på den nye gymnasieuddannelse. Der skal være en god vej til at bygge ovenpå for alle unge,” fortsætter hun.

Nyt karakterkrav

Med udspillet lægger regeringen desuden op til at hæve karakterkravet til de treårige gymnasieuddannelser, stx og hhx, der giver adgang til universitetet, fra 5,0 til 6,0 i både de afsluttende standpunktskarakterer og i folkeskolens lovbundne prøver, dog således at man, uanset standpunktskaraktergennemsnit, kan optages, hvis man opnår 7,0 i de lovbundne prøver ved afgangseksamen.

En skærpelse af karakterkravet skal ifølge regeringen medføre en fagligt stærkere elevgruppe, der kan gøre det muligt at løfte det faglige niveau på uddannelserne. 

Almene unge udfordret

Selvom unge fra almene boligområder gennem de seneste år, hvad karakterer angår, er gået frem – også i forhold til andre unge – ligger de karaktermæssigt efter andre unge.

Ifølge beregninger, AE-rådet har foretaget for BL, var der i skoleåret 2018/2019 mere end dobbelt så mange unge fra almene boliger, der ved de lovbundne afgangsprøver fra 9. og 10. klasse ikke opnåede et karaktergennemsnit på 6,0, som unge, der ikke bor alment.

Figur 1: Karakterfordeling ved de lovbundne prøver i 9. og 10. klasse for unge, der startede på en treårig gymnasial uddannelse i skoleåret 2018/2019

Note: Afgrænset til unge, der gik i gang med en treårig gymnasial uddannelse i skoleåret 2018/2019 direkte efter 9. klasse eller 10. klasse. Inddelingen i almen og ikke-almen sektor er pba. den unges adresse ultimo 2017, dvs. midt i 9. eller 10. klasse. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på vegne af BL.

Dermed kan et højere karakterkrav risikere at ramme en stor del af de almene unge. 

Beregningerne fra AE-rådet viser imidlertid også et højere frafald fra de 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser blandt unge, der har boet alment, da de afsluttede 9. eller 10. klasse, end det er tilfældet for unge, der ikke bor alment.

Figur 2: Andel, der dropper ud af ungdomsuddannelsen fordelt på grundskolekarakterer og ungdomsuddannelse.

Note: Eleverne er fulgt over en femårig periode fra august 2018 til september 2023. Uddannelsesskift inden for samme type ungdomsuddannelse, f.eks. fra én erhvervsuddannelse til en anden, er ikke medregnet som frafald. Frafaldet blandt unge med et karaktergennemsnit over 10 på erhvervsuddannelser er ikke opgjort for den almene sektor af hensyn til diskretion. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på vegne af BL.

”Der er flere unge fra almene boligområder, som falder fra ungdomsuddannelserne. Det gælder både gymnasiet og erhvervsuddannelser, og det kan være udtryk for, at det faglige niveau er for højt, eller uddannelserne ikke møder de unges behov. Det er derfor fornuftigt at se på, om de ungdomsuddannelsestilbud, der er i dag, er gode nok,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Og måske ligger der løsninger i det udspil, som er kommet fra regeringen. Vi vil holde øje med udviklingen. Der er flere unge, der bor alment, som skal have uddannelse – ikke færre,” fortsætter hun.