Næsten hver tredje hjemløs er under 30: ”De er sårbare, ensomme og angstramte unge”

Hvis du bliver bedt om at forestille dig en hjemløs, hvem ser du så for dig?

For mange vil det nok være billedet af den midaldrende mand med hunden, hvor længere tids alkoholforbrug har sat sig i kroppen og i udseendet. Men hjemløshed kan se ud på rigtig mange forskellige måder.

Ifølge hjemløsetællingen, der laves af VIVE hvert andet år i uge 6, var der 1.577 hjemløse under 30 år i 2024. Det svarer til 27 procent af alle danske hjemløse.

De er sofasurfere, de bruger datingapps, eller hvad der ellers er til rådighed for at finde et sted at sove om natten. Og de kan være svære at få med i statistikken.

”Dem, der er nemmest at tælle, selvom de er svære nok, befinder sig på de gængse hjemløsetilbud. Der kommer de unge hjemløse ikke i samme omfang. I stedet kræver det, at de har en sagsbehandler, der identificerer dem som hjemløse og registrerer dem i kortlægningen,” fortæller direktør i Hjem til Alle Alliancen, Kira West.

Derfor kan antallet også være væsentligt højere. VIVE skriver selv, at hjemløsetællingen kun fanger et øjebliksbillede. Ifølge VIVE ville det være tættere på det faktiske antal hjemløse for hele året, hvis man ganger med 2,5.

Sofaer og mistillid

Men hvorfor er det, at de unge hjemløse er sværere at tælle end andre hjemløse? Det kan der være flere årsager til, men noget, der går igen, er en mistillid til det etablerede system.

Det fortæller Steffen Rasmussen, der er stifter og tidligere leder af Fundamentet. Et initiativ, hvor unge mennesker i sårbare positioner kan få hjælp til at ændre livsbane. I dag er han indehaver af Center For Social Nytænkning og slår til januar dørene op for en ny skole for sårbare unge ved navn Paradigmeskiftet.

”De unge kan være svære at få talt korrekt med i optællingerne, fordi de kan være svære at finde indenfor de rammer, som ofte bruges i optællingsregi. Mange hjemløse unge befinder sig ikke i offentlige og private CPR-tilknyttede tilbud, og de opholder sig ofte ikke på væresteder, forsorgstilbud eller lignende. Derfor går mange under radaren og betegnes eksempelvis som sofa-surere. Nogen gemmer sig endog for familie eller ønsker ikke at kunne findes, grundet eksempelvis gæld eller kriminalitet, og søger derfor nogle helt andre steder og miljøer,” fortæller han.

Blandt andet derfor er der mange unge hjemløse, som ikke kommer på herberget eller på de andre tilbud, som kommunerne har. I stedet surfer de rundt blandt venner og bekendte.

”Min opfattelse er således, at der er mange, som sover på sofaer rundt omkring. De er reelt set hjemløse, men kender slet ikke til de muligheder og tilbud, som eksisterer. Hvis de er blevet hjemløse på grund af manglende netværk og støtte, er det endnu sværere at opsøge. Hvis du er 17-18 år, er du måske ikke typen, der lige ringer til kommunen. I stedet ringer du rundt til dine kammerater, og det kan være kammerater fra et skidt netværk,” siger Steffen Rasmussen.

Dyre lejligheder og dårlig kultur

Ifølge Steffen Rasmussen er der to spor, som vi skal sætte ind på, hvis vi vil komme hjemløshed blandt unge til livs. Den ene er oplagt og giver næsten sig selv: Vi skal have langt flere billige boliger. Det andet spor handler om, hvilken kultur de udsatte unge befinder sig i.

”Min erfaring er, at de hjemløse unge ofte kan være sårbare, ensomme eller angstramte. Af forskellige, ofte forbundne grunde, kan de nu og her derfor ikke arbejde og studere, og derfor har de ikke penge til de boliger, der er tilgængelige,” siger Steffen Rasmussen og tilføjer:

”Den anden del er manglende netværk, som gør, at de nemt kan komme til at sidde fast i dårligere miljøer, hvor der måske handles med stoffer, er aktivt misbrug, kriminalitet eller vold. Når det som en dagligdag og kultur først er normaliseret, så kan et negativt fællesskab være med til at holde en fast i en udsat position.”

Positive fællesskaber

Derfor ser Steffen Rasmussen det som noget af det vigtigste, at man får hjulpet de unge mennesker, som befinder sig på kanten af samfundet, ud af eventuelt skadelige relationer og ind i nye rammer og fællesskaber, der kan hjælpe dem på rette vej.

”Der, hvor jeg har oplevet, at vi har kunnet flytte de unge, er, når vi får bygget deres netværk op forfra på en positiv måde. På samme tid får man de unge væk fra det netværk, der fastholder dem. At møde nye mennesker, herunder voksne,  som de kan spejle sig i, og som har ressourcer og handler mere langsigtet,” siger Steffen Rasmussen.

Et af de steder, hvor de arbejder hårdt for at forene de to spor, er Øresundskollegiet på Amager.

Her bliver unge fra hjemløshed anvist til en bolig, de har råd til at betale. Samtidig står der et positivt fællesskab klar, når de altså er klar til at blive en del af det.

Fagbladet Boligen har tidligere beskrevet, hvordan social koordinator, Nynne Robinson, står klar til at byde velkommen samt skabe en tryg hverdag. Alt efter hvad den enkelte har brug for.

”Vi har erfaring med, at fællesskaber giver tryghed i de rammer, man bor i, og det kan give et nyt, socialt miljø, hvis man kommer fra et lidt mere udsat socialt miljø. Trygheden er også vigtig i forhold til at skabe en stabil boligsituation, som baner vejen for nye muligheder,” siger Nynne Robinson.

En indsats, der netop har fået et rygstød, da et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at der over de næste fire år afsættes 30,9 millioner kroner fra SSA-reserven til at støtte sociale viceværter.