Med to træplader sparer boligforening 17 arbejdstimer om ugen på affaldshåndtering

Du kender det sikkert godt. Du går ned med dit affald med de bedste intentioner om at sortere det helt korrekt. Præcis ligesom den pjece, kommunen bliver ved med at smide i din postkasse, siger du skal gøre.

Men når du kommer derned, ligger alt i en stor bunke, som det ikke er til at finde hoved og hale i.

Det var i hvert fald situationen for mange af beboerne i boligområdet Pontoppen i Helsingør, som er en del af Boliggården.

”Da jeg startede, brugte otte ejendomsfunktionærer en halv time om dagen på at sortere i affaldet. Det er fire arbejdstimer om dagen,” fortæller Carlo Cignitti, der er driftsleder hos Boliggården.

Men ved at eksperimentere sig frem har de fundet ud af, hvordan de kan skære den tid markant ned – Fra 20 timer om ugen til to en halv time.

”Nu har jeg skrevet en halv time til en mand om dagen. Og så ved de andre godt, at de lige skal give et nap med, hvis der er meget,” siger Carlo Cignitti og tilføjer:

”Det frigiver en masse tid til at løfte kvaliteten og servicen på nogle andre parametre.”

To brædder der lå og flød

Løsningen kan virke så simpel, at man skulle tro, det var løgn. Faktisk har de ikke gjort meget mere end at sætte et bræt op foran containerne. Brættet sørger for, at vognene står fast, der er opdelte fraktioner, og det er sværere for klunsere at hive affald op af containerne igen.

”Det er alt sammen lavet ved genbrugsmaterialer, som vi lige havde ved hånden. Forsyningen har også været flinke til, at vi kunne hente de klistermærker og rullevogne, vi havde brug for,” siger Carlo Cignitti.

Den simple løsning har skabt en orden, som gør, at beboerne får sorteret deres affald rigtigt. Carlo Cignittis oplevelse har nemlig været, at orden avler mere orden.

”Når først der ligger to ting på jorden og flyder, føles det omkostningsfrit at lægge den tredje. Det eneste, vi har gjort, er tydelig skiltning, altså at der er en form for plan for at smide tingene de rigtige steder, og så gør folk det simpelthen,” siger Carlo Cignitti.

”Man skal kaste det ind”

Den morgenlige affaldssortering var ifølge Carlo Cignitti ikke ligefrem en opgave, der løftede trivslen blandt medarbejderne. Og ikke nok med, at det var en hadeopgave for afdelingens ejendomsfunktionærer, var den tidligere mangel på sorteringen også en rigtig dyr løsning.

”Det plejede at være sådan, at der lå en stor bunke med affald. Den 1. og 15. kunne der nogle gange ligge en halv lejlighed. Omkring ti gange om året fik vi hentet bunken, ved at der kom en kran ud og tog det med grab,” siger Carlo Cignitti.

En dyr løsning. For som Carlo Cignitti fremhæver, kan en enkelt afhentning med grab nemt koste 5-6000 kroner. Det kan altså hurtigt løbe op i 60.000 om året.

Derfor tog de spørgsmålet op på et personalemøde: Hvad kan vi gøre ved det affald der?

Og så begyndte de ellers bare at prøve sig frem. Lidt justeringer her og lidt justeringer der.

”Det har været en meget eksperimenterende proces, hvor vi først fik nogle vogne og nogle flere containere. Men det var først, da en af ejendomsfunktionærerne sagde, at man skulle kunne kaste sit affald ind, at tiøren faldt,” siger Carlo Cignitti, der fortæller, at de nu er nede på to til tre hentninger med grab om året.

Med få greb har de altså hentet en affalds-besparelse på op mod 40.000 kroner.

Ikke raketvidenskab

Selvom løsningen er simpel og lavet ad hoc med de materialer, som Carlo og hans ejendomsfunktionærer lige havde tilgængelige, virker det. Hvilket også bliver anerkendt af afdelingens beboere.

”På det seneste afdelingsmøde sagde beboerformanden: Driften har fået styr på affaldet. Det ligger ikke længere og flyder, og vi bruger et minimum af arbejdstimer på det. Det er jo så positiv respons, som man kan få,” siger Carlo Cignitti.

Nu vil Carlo og hans team i Drift 2 arbejde på at lave løsningen mere permanent, måske endda en smule pænere. Men oplevelsen bekræfter Carlo Cignitti i, at affalds-nudging eller adfærdsdesign ikke behøver være raketvidenskab, og at selv små, simple greb kan rykke meget.

”Det er bare gået fra at være noget, der fyldte både i bevidstheden og i arbejdstiden, til at være noget, vi hurtigt kan ordne, så kan vi køre ud og klippe græs eller ordne andre opgaver,” slutter han.