07. MAR. 2024 KL. 09:12

”Vi ser en kæmpe efterspørgsel på bæredygtighedstiltag i byggeriet”

Scene1

Der gik ikke mange minutter, før emnet bæredygtige boliger kom i fokus på Boligforeningernes Dags hovedscene. Foto: Malte Dan Møller Henriksen

Med en stor efterspørgsel efter bæredygtige løsninger i byggeriet, satte den private organisation Min Boligforening lørdag spot på fremtidens boligforening.

Hvordan skal fremtidens boligforening se ud?

Det var temaet og spørgsmålet, som blev forsøgt besvaret, da den private organisation Min Boligforening i lørdags afholdt messen Boligforeningernes Dag i Forum på Frederiksberg.

Og temaet var ikke et helt upassende valg, hvis man spørger direktør for partnerskaber og strategisk udvikling hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sisse Norman Canguilhem:

”Der er en kæmpe efterspørgsel på bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen. Dels er det, fordi folk i højere grad ønsker at arbejde med det, men i høj grad også på grund af EU-regulering.”

Sisse Norman Canguilhem henviser til den nye lovgivning fra EU, det såkaldte CSRD-direktiv. Det er et direktiv, som stiller krav til, at bestemte virksomheder skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed. 

Og selvom boligorganisationerne ikke nødvendigvis vil blive omfattet, kan lovgivningen stadig få konsekvenser.

”Det er slet ikke alle, der bliver direkte berørt af det her, men mange bliver indirekte berørt. Nogle af de små bygningsejere vil ikke blive berørt, men hvis man skal indgå i en større sammenhæng, vil det være relevant,” siger Sisse Norman Canguilhem.

”Vi vil gøre boligforeningerne opmærksomme”

At bæredygtighed er relevant for alle boligforeninger uanset størrelse, kan ikke være gået manges næser forbi på lørdagens messe. Temaet blev nemlig understreget med flere oplæg, der kredsede om bæredygtighed i hele boligsektoren.

For det er nemlig en udvikling, som Min Boligforening, der er arrangøren bag Boligforeningernes Dag, gerne vil gøre opmærksom på.

”Den nye lovgivning fra EU vil højst sandsynligt føre til forskellige priser på grønne og sorte løsninger. Det vil vi gerne gøre boligforeningerne opmærksomme på,” lyder det fra Carsten Jagerkilde, der er direktør i Min Boligforening.

Min Boligforening er en privat organisation, der har en mission om at levere viden, inspiration og netværk til bestyrelser i primært andels- og ejerboligforeninger, mens deres årlige messe også bliver besøgt af almene beboere og beboervalgte.  

Ifølge Min Boligforening har der været en stigende andel af de 1.500 tilmeldte deltagere, der kommer fra netop den sektor.

”20 procent at de besøgende bor i almene boligforeninger. Det tal har været stigende og var kun på 10-12 procent det første år,” siger Carsten Jagerkilde.

Artiklen fortsætter under Læs senere artikler

Fakta om Boligforeningernes Dag

Boligforeningernes Dag er en kommerciel messe, arrangeret af Min Boligforening.

Min Boligforening er en selvstændig organisation og har intet med BL - Danmarks Almene Boliger at gøre.

Min Boligforenings mission er at levere viden, inspiration og netværk til bestyrelser i boligforeninger.

Messen Boligforeningernes Dag blev i år besøgt af 1.500 gæster.

20 procent af de besøgende var fra bestyrelser i almene boligforeninger.

Der var 130 udstillere på årets messe.

Christine1

Det var anden gang at Christine Christensen tog turen fra Odense til Frederiksberg for at deltage i Boligforeningernes Dag. I år havde hun særligt øje på oplægget om fremtidens energiproduktion. Foto: Malte Dan Møller Henriksen

”Det bedste byggeri er det, der ikke bliver bygget”

En af de almene beboere, der besøgte lørdagens messe, var Christine Christensen. Hun havde taget turen fra Fyn, hvor hun sidder i afdelingsbestyrelsen i en mindre afdeling i Odense Boligselskab.

Hun var kommet for at få inspiration til, hvordan afdelingen kan føre deres planer ud i livet og blive mere bæredygtige:

”Der er så mange ideer til, hvad man kunne eller burde gøre. Derfor er det spændende at komme her i dag, hvor der er mange forskellige udbydere og høre de forskelliges forslag.”

Og det er ikke en dårlig idé. For hvis boligforeningerne kan finde løsninger, som gør de eksisterende bygninger mere klimavenlige, er det ifølge Sisse Norman Canguilhem den bedste løsning.

”Det bedste byggeri er det, der ikke bliver bygget. Så hvis der er bygninger, der allerede står, som man kan transformere og renovere, har det et meget mindre CO2-aftryk end at bygge nyt,” fortæller hun.

Læs senere artikler

Boligdirektør: Sådan nåede vi vores energisparemål syv år før tid

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Henriksen 03983
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Hvordan åbner man boligområder op? Kvartershuse kan være nøglen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Hvordan åbner man boligområder op? Kvartershuse kan være nøglen

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste