Trænger beboerdemokratiet til en renovering?

Skal beboerdemokratiet nytænkes? Og hvordan? Det var spørgsmålene, som onsdag den 20. marts satte scenen for en fyldt konferencesal i Boligselskabernes Hus.

Her havde BL – Danmarks Almene Boliger åbnet dørene til en "Morgenudsigt" om beboerdemokrati. Et arrangement, hvor BL inviterer oplægsholdere udefra til at sætte spot på en problemstilling i den almene sektor over en kop kaffe og en croissant.

Og denne gang faldt spotlyset på beboerdemokratiet. For beboerdemokratiet er det guld, som den almene sektor er bygget på. Men det er guld, der ifølge professor Anker Brink Lund efterhånden trænger til at blive pudset.

Han mener, at den almene boligbevægelse og beboerdemokratiet kører på restdampene fra 40’erne og 70’ernes nyskabelser.

”Boligbevægelsen rykker sig selvfølgelig, men det går ofte så langsomt, at man kan blive i tvivl,” fortæller Anker Brink Lund.

Han har sammen med en af de andre oplægsholdere, ph.d. Søren Christensen, skrevet bogen ’Associative Governance in Scandinavia: Organizing Societies by “Combining Together”’, som dykker dybt ned i emnet omkring de demokratiske strukturer.

En nordisk tradition

Med udviklingen af den universelle velfærdsstat adskiller Skandinavien sig fra de fleste andre lande. En udvikling, som er præget af en særlig nordisk tradition.

”Udviklingen i Skandinavien er i høj grad defineret ved, at samfundet styres gennem foreningslivet og foreningsdemokratiet,” forklarer Søren Christensen.

Det er tradition, som ifølge en anden af dagens oplægsholdere, Jardar Sørvoll, der er ph.d. fra det norske center for velfærd- og arbejdslivsforskning, er særligt udpræget i den almene sektor.

”Den danske almene sektors beboerdemokrati er noget af de nærmeste, vi kommer en idealtype,” siger Jardar Sørvoll.

For det, som beboerdemokratiet viser, når det fungerer godt, er potentialet i almindelige mennesker.

”Det, vi ser i beboerdemokratiet, er, at såkaldte almindelige borgere engagerer og sætter sig ind i komplekse emner, hvis de føler, det er muligt for dem,” forklarer Søren Christensen.

Ingen dans på roser

Selvom beboerdemokratiet hyldes fra mange leder og kanter, hersker der dog ingen tvivl i salen om, at det ikke er en ordning uden problemer.

”Selvom det mange steder fungerer godt, er der også udfordringer. Det er især en udfordring at få folk til at deltage,” siger ph.d. i offentlig forvaltning, Elizabeth Toft Kristjansen.

Hun mener, at beboerdemokratiet har et stort potentiale, men at det mister noget af sin legitimitet, hvis de beboervalgte ikke afspejler afdelingens beboere.

Et problem, som hun ikke er alene om at påpege.

”Vi er nødt til at gøre noget i forhold til repræsentativitet,” konstaterer Anker Brink Lund tørt.

Et problem, der er nødt til at blive adresseret. Ikke blot, fordi det er dejligt, at flere folk bliver hørt, men også, fordi den lave repræsentativitet kan gøre beboerdemokratiet mindre effektivt.

”Når der er lav deltagelse, bliver beboerdemokratiet svækket, og det gør det sværere at tage beslutninger, der rammer inden for skiven,” forklarer Elizabeth Toft Kristjansen.

Demokratisk genstart

At engagementet og deltagelsen i beboerdemokratiet er faldet, er der ifølge deltagerne mange grunde til. Men blandt de største er det, at mange beboere simpelthen mangler viden om, hvad det vil sige at være beboerdemokrat.

”Nogle af de grunde, vi ofte hører, er, at folk ikke tror, de har tid, de tror ikke, de har evnerne, eller at de ikke blevet spurgt,” siger Anker Brink Lund.

Der er altså behov for, at boligorganisationerne prøver noget nyt for at engagere beboerne og giver dem den fornødne information, men hvordan? Ifølge Elizabeth Toft Kristjansen giver det god mening at starte i det små.

”Det kan eksempelvis være opgavegrupper, hvor en mindre gruppe af beboere skal finde en løsning til et konkret problem,” siger hun.

Men det ikke nok bare at gøre opmærksom på beboerdemokratiet og oprette en opgavegruppe. Det skal basere sig på et oprigtigt ønske om demokratisk inddragelse fra alle involverede.

”Det er vigtigt, at både administrationen og de politisk valgte synes, det er en god ide,” siger Elizabeth Toft Kristjansen og slutter:

”Og så skal man være sikker på, at man vil høre svaret og ikke har taget en beslutning på forhånd.”