Nu er Danmarkshistoriens største nedrivning overstået

Over to år skulle det tage at rive de fem ikoniske PCB-ramte højhuse ned i Brøndby Strand. Nu er det endelig slut - og Brøndby Strand har i dag fået en ny skyline.

300 boliger er fortid. 10.000 betonelementer er hejset ned fra de 16-etagers højhuse, og mere end 30.000 ton PCB-inficeret beton er fragtet til Holland til rensning for miljøgiften.

Brøndby Strand-projektet kan skrive sig ind i historiebøgerne som Danmarks største nedrivning til dags dato.

”Vi kan alle være stolte af at være nået så flot i mål. Og det skyldes primært et megasejt samarbejde på tværs af boligorganisationer, beboere, Brøndby Kommune, entreprenør og fagfolk. Vi har haft næsen i sporet hele vejen og været meget forstående og solidariske overfor hinandens udfordringer undervejs,” fortæller Ulrik Brock Hoffmeyer, der er administrerende direktør i BO-VEST.

BO-VEST administrerer boligorganisationen Tranemosegård, der sammen med boligorganisationerne PAB og BAB var ejere af de nu nedlagte højhuse.

Boligdirektøren forklarer til Fagbladet Boligen, at de siden 2017 har vidst, at det var uundgåeligt, at de fem ikoniske højhuse skulle rives ned. I forundersøgelser til en stor renovering af de fem store blokke fandt man et forhøjet PCB-niveau i fugemassen og på betonoverfladerne i hele byggeriet, som de hverken teknisk eller økonomisk forsvarligt kunne renovere sig ud af.

”Vi kunne heller ikke bare sprænge de PCB-inficerede højhuse i luften. Vi blev nødt tiI at pille betonelementerne ned ét efter ét for at undgå, at PCB-miljøgiften spredte sig i luften. Så det har været et fysisk nedrivningsprojekt, som har kørt fra august 2021 til november 2023,” forklarer Ulrik Brock Hoffmeyer.

I dag står de fem byggetomter klar til nye byudviklingsprojekter, som skal være med til at skabe et mere sammenhængende Brøndby Strand.

Læs historien bag de ikoniske højhuse i Brøndby Strand her

Artiklen fortsætter under billederne

Vild og udfordrende opgave

Der sker ingen succesfuld nedrivning af den kaliber uden en erfaren entreprenør, et hårdtarbejdende mandskab på byggepladsen og kraner, som rager op i himmelen. Bag det hold står nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen, som blev hyret ind af boligorganisationerne i 2020.

Projektleder Nico Jørgensen er stadig helt høj over, hvor vild og udfordrende en opgave, de har været på i Brøndby Strand.

”Vi er vanvittigt stolte af det her forløb. For os som entreprenør var det jo en gigantisk opgave at tage på os. Men vi gjorde det, og det lykkedes endda at blive færdige ni uger før den oprindelige plan. Vi er nu kommet hjem med uvurderlig god læring og erfaring, som vi kan bruge i fremtidige opgaver,” fortæller en glad projektleder til Fagbladet Boligen.

Han fortæller, at han ofte er blevet spurgt, om det ikke var vildt kedeligt at gøre det samme igen og igen for hver etage igennem fem blokke.

”Svaret er nej, for vi kunne jo se, hvordan vi blev bedre og hurtigere for hver blok vi kom til. Det første højhus tog seks måneder at pille ned. Derefter kørte vi stort set en uge pr. etage. Effekten af gentagelser er enorm, og det har vi taget med os hjem som læring i den her proces,” forklarer han.

Det er vigtigt for Nico Jørgensen at understrege, at han er fuld af beundring for det tætte samarbejde, de har haft med boligorganisationerne, beboerne omkring byggepladsen, kommunen og alle de andre parter, som har haft en aktie i projektet.

”For en garvet projektleder som mig har det gjort indtryk at opleve, hvor dedikerede alle parter var. De ville lykkes med projektet med færrest mulige gener for beboerne omkring. Alle gik hele tiden efter den bedste løsning, og der var styr på, hvem der gjorde hvad,” fortæller Nico Jørgensen.

Projektlederen kan med ro i sindet også gøre op, at de har gennemført Danmarkshistoriens største nedrivning uden påtaler fra Arbejdstilsynet og kun ganske få arbejdsskader – hvoraf den værste skade var et forvredet knæ.

Artiklen fortsætter under billedet

Hvad med beboerne omkring byggepladsen?

Kai Dinesen fra PAB, der er talsmand på vegne af beboerne, er også imponeret over, hvor godt det er gået i forløbet med at jævne de fem bygninger med jorden. Han er især imponeret over, hvor flot de mange hundrede naboer til byggepladserne har tacklet at være plaget af støj og støv i over to år.

”Det er gået bedre, end vi havde turdet håbe på. I starten troede vi, at beboerne ville tæppebombe os med spørgsmål, men det gik lige modsat. Så vi skylder alle beboerne en meget stor tak for deres tålmodighed og forståelse, for selvfølgelig har det været udfordrende at bo klos op ad byggepladsen med byggerod og støj. Så jeg er meget glad for, hvor fint det hele er lykkedes,” siger han.

Han har været en del af nedrivningens kommunikationsudvalg og været en af dem, som har haft den tætte kontakt til beboerne, som skulle have en dagligdag til at spille sammen med en byggeplads i baghaven. Og mange har endda været midlertidigt genhuset andre steder i området, fordi deres bolig lå for tæt på den såkaldte sikkerhedszone.

Han tager en særlig læring med sig fra det store nedrivningsprojekt:

”Jeg vil godt fremhæve det store forarbejde, alle parter gjorde, inden vi gik i gang med nedrivningen. At udvalgene koordinerede deres indsatser, så vi i Kommunikationsudvalget var på forkant med, hvad vi skulle kommunikere ud til beboerne. Det har været helt afgørende for, hvor få klager vi faktisk har fået, taget i betragtning, hvor stort og besværligt et projekt vi har været ude i,” fortæller Kai Dinesen.

Artiklen fortsætter under billedet

Vigtig beboerinddragelse

Sammen med Kommunikationsudvalget har nedrivningsselskabet Kingo Karlsen brugt mange kræfter på at inddrage beboerne, som har skullet leve side om side med byggepladsen.

”Jeg er overbevist om, at den fælles indsats med tidlig beboerinddragelse har været en stor gevinst for beboernes tolerance med projektet. Det har taget gassen af ballonen, at vi har stået til rådighed for beboernes spørgsmål og sørget for sikkerhed omkring byggepladsen. Blandt andet med kranvagt, så de kunne passere sikkert forbi,” forklarer Nico Jørgensen.

Kingo Karlsen og boligorganisationerne har sammen afholdt flere ”Åben byggeplads”, hvor de blandt andet har inviteret beboerne inden for sikkerhedshegnet, så de kan se kranen løfte elementer ned fra etagerne og givet børnene mulighed for at banke noget af det rene beton i stykker.

”Det giver dem en forståelse for, hvad vi rent faktisk går og laver her bag hegnet. Og det giver dem et oplyst forhold til projektet,” fortæller Nico Jørgensen.

På beboermøder har Kingo Karlsen meldt tidsplaner ud for afspærring af områder i god tid. Og beboerne har kunnet stille spørgsmål til nogle af de bekymringer, de har haft – for eksempel om de skulle være bange for PCB-inficeret byggestøv.  

”Det er jo reelle bekymringer at have, når man bor stå tæt på byggepladsen og jo kender baggrunden for nedrivningen. Det har helt sikkert haft en tryghedsskabende effekt, at vi har været transparente og til rådighed hele vejen igennem. Så beboerinddragelse vil vi bestemt også tage med os videre,” siger han.

Hvad så nu?

Tilbage står nu tre boligdirektører, som er spændte på, hvad der skal ske med de fem tomme grunde, som PAB og BAB hver havde to højhuse på og Tranemosegård et. Det er nemlig endnu ikke afklaret, hvordan køreplanen bliver for Brøndby Kommunes byudviklingsplan ”Fremtidens Brøndby Strand” lander.

Til gengæld skal boligorganisationerne over den næste årrække bruge kræfter på at renovere de resterende syv højhuse og lavhusene omkring. Derudover skal de grønne arealer udvikles og fornyes.

”Vi kommer ikke til at kede os. Og så må vi jo se, om vi også skal bidrage med almene boliger i byudviklingsplanen,” afslutter Ulrik Brock Hoffmeyer.

Artiklen fortsætter under billedet

Hør Ulrik Brock Hoffmeyer fortælle fra Brøndby Strand, da det allerførste betonelement blev hejset ned fra 16. etage af det første af fem højhuse den 26. august 2021.

Video: BL – Danmarks Almene Boliger