07. MAR. 2024 KL. 08:41

Fra ufaglært til velfærdslært

Natasha1

Flere og flere almene unge som Natascha Aarge uddanner sig inden for de store velfærdsprofessioner. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Siden årtusindeskiftet er der blevet færre ufaglærte almene unge. En udvikling, der særligt er drevet af, at flere bliver uddannet i de klassiske velfærdsfag.

Et stillingsopslag, der bliver slået op igen og igen, uden at stillingen bliver besat.

Sådan kan hverdagen ofte se ud, hvis den medarbejder, der søges, er en velfærdsmedarbejder som eksempelvis en pædagog, SOSU eller sygeplejerske.

Men der er en gruppe, der kan rumme nøglen til at få mere velfærdspersonale i Danmark: Unge, der vokser op i den almene sektor.

For siden årtusindeskiftet er andelen af 30-årige, der er vokset op i almene boliger og fuldfører en velfærdsuddannelse, steget fra 8,1 procent til 16,4 procent. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet i samarbejde med BL – Danmarks Almene Boliger.

En markant udvikling, som er særligt iøjnefaldende blandt de almene unge. Det fortæller chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Troels Lund Jensen:

”Det er en udvikling, som også er sket uden for den almene sektor, men stigningen er mere markant for unge, der er vokset op i almene boliger.”

 

Siden 2016 har unge fra den almene sektor overhalet unge fra øvrige boligformer, i forhold til hvor stor en andel afslutter en velfærdsuddannelse. I dag er det 14,1 procent af unge fra øvrige boligformer og 16,4 procent fra den almene sektor, der får en velfærdsuddannelse. Kilde: AE

En mere sikker fremtid

En af de almene unge, der netop nu er i gang med en velfærdsuddannelse, er Natascha Aarge. Hun er 24 år gammel, læser til socialrådgiver, og siden hun i anden klasse flyttede med sin mor til Fredericia, har hun boet i det almene boligområde Korskærparken i Fredericia.

Med en opvækst, der ikke altid har været den nemmeste, er det særligt i ønsket om en sikker fremtid, hun finder motivation.

”Jeg kan sikre en fremtid i en anden grad. Både for mig selv, men også for min datter. Det har været utroligt vigtigt med den opvækst, jeg selv har haft, som har været meget ustabil,” lyder det målrettet fra hende.

En fremtid, hun er kommet i gang med at sikre med hjælpen fra den boligsociale indsats i Fredericia. De var nemlig opmærksomme og gav hende et skub, da der ellers var fare for stilstand.

Et skub, hvor de boligsociale medarbejdere hjælper de unge med at finde ud af, hvad deres muligheder er og lægger en plan i samarbejde med de unge.

”Alle, der kommer i tilbuddet, får ligesom et forløb, som handler om: Hvad er din plan. Fordi nogen ved ikke, hvad de skal, og nogen ved ikke, hvad de kan. Så får du ligesom en socialrådgiver, der hjælper dig med at holde styr på, hvad din plan er,” siger Natascha.

Og spørger man Troels Lund Jensen, er boligsociale indsatser, som den, der har hjulpet Natascha, ikke uden betydning, når de almene unge rykker sig fra ufaglærte til velfærdsuddannede:

”Jeg tror, de boligsociale indsatser har en stor betydning. Vi har også kigget på mønsterbrydere i den almene sektor, hvor der også ser ud til at være et sammenfald, i forhold til hvor der er boligsociale indsatser.”

Et stort potentiale

Unge almene mønsterbrydere som Natascha er dem, der driver udviklingen. De er unge, der ikke nødvendigvis kommer fra et hjem med en stor bogreol eller et klaver i hjørnet af stuen.

Men de er unge mennesker, som indeholder et stort potentiale.

”Meget af det skal ses som en udvikling fra ufaglært til faglært. Vi ved jo, at mange, der vokser op i den almene sektor, kommer fra mindre uddannede hjem,” fortæller Troels Lund Jensen.

Siden årtusindeskiftet er andelen af ufaglærte 30-årige fra den almene sektor nemlig faldet med 10,4 procentpoint. Men på trods af udviklingen er der stadig flere almene unge uden uddannelse end unge fra andre boligformer. Og det mener Troels Lund Jensen er en mulighed:

”Der er et potentiale i de unge fra den almene sektor. Vi ved, at der er mangel på velfærdspersonale, og det er en mangel, der kommer til at stige de næste mange år, så der er et potentiale i at aktivere unge i den almene sektor.”

Læs senere artikler

Boligsocial projektleder: Vi skal ikke putte udsatte unge i en kasse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Dan Møller Henriksen BL
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Kredsvalg: ”Vi kommer til at kigge mere på sundhed”

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Kredsvalg: ”Vi kommer til at kigge mere på sundhed”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste