Boligorganisationer klar til samarbejde med skoler

”Folkeskolen skal sættes mere fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – elevernes faglige udvikling og dannelse.”

Sådan lød ordene fra børne og undervisningsminister, Mathias Tesfaye, da han tirsdag formiddag bød pressen velkommen til Færøsk Pakhus på Slotsholmen.

Sammen med repræsentanter fra Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fremlagde han det netop indgåede folkeskoleforlig.

”Vi har først og fremmest aftalt, at flere beslutninger om folkeskolen skal træffes lokalt, og at færre skal træffes på Christiansborg,” sagde børne- og undervisningsministeren.

”Det er lokalsamfundets skole  – ikke statens,” fortsatte han.

Erhvervslivet skal aktiveres

Lokalsamfundet er i følge forligstekstens mere end 30 nye initiativer da også tiltænkt en stor rolle i fremtidens folkeskole.

Eksempelvis skal alle elever fremover på et tidspunkt i erhvervspraktik. Endnu mere ambitiøst er det, at kommunerne fremadrettet forpligtes til at oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse.  I begge tilfælde skal elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU institution eller evt. den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen.  Det lader sig selvsagt ikke gøre, uden en tæt relation mellem skole og distriktets virksomheder – herunder også de almene boligorganisationer.

For at knytte den tætte relation opfordres landets skoler blandt andet til at benytte nye muligheder for at udpege repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner med mere til skolebestyrelsen. Forældre skal dog fortsat udgøre et flertal i skolebestyrelsen.

Hjælp til de mest udfordrede elever

Forligskredsen har også prioriteret en ekstra indsats i forhold til de svageste elever. Der er derfor afsat en halv milliard kroner til at støtte de 10 procent fagligt mest udfordrede elever. Støtten skal især omfatte fagene dansk og matematik.

Skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft. Skolerne får ligeledes frihed til selv at planlægge, hvordan støtten skal praktiseres.

Allerede et godt samarbejde

Ifølge afdelingschef for samarbejde og udvikling i BL – Danmarks Almene Boliger, Rikke Lønne, er der allerede gode eksempler på, at den lokale folkeskole samarbejder med den lokale boligorganisation og andre aktører – et samarbejde der med fordel kan udvikles endnu mere.

”Jo bedre vi samarbejder i et lokalområde, jo bedre kan vi understøtte børn og unge på deres vej i livet. Både når det handler om deres skolegang og deres trivsel. Vi støtter i det boligsociale op om skolerne ved at tilbyde både matematik- og læseunderstøttende indsatser, herunder i den klassiske lektiehjælp, men også som brobyggere mellem skole, hjem og fritidsliv,” siger Rikke Lønne.

”De almene boligorganisationer har allerede gode erfaringer med at beskæftige børn og unge fra boligafdelingerne i lommepengejobs, og flere afdelinger samarbejder allerede med skolerne om skolepraktik. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at skabe endnu flere samarbejder med skolerne om mulighed for junior-mesterlære for de større elever,” fortsætter hun.

En hjørnesten

Ifølge børne- og undervisningsministeren er folkeskolen god. Men den trænger til støtte og fornyelse.

”Folkeskolen er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Hver eneste dag møder der hundreder tusinde børn ind, som får rigtig god undervisning. Og eleverne er generelt rigtig glade for at gå i skole,” siger Mathias Tesfaye.

”Men det er også klart, at folkeskolen er presset… Det her skal sikre et økonomisk og pædagogisk løft.