Regeringen rykker for alvor i forhold til fritidsjob

For at skabe flere jobtilbud til unge 13 til 17-årige vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lempe de gældende arbejdsmiljøregler for ungarbejdere. Det gav hun blandt andet udtryk for, da hun i april deltog i en debat i forbindelse med kommunalpolitisk topmøde.

”Fritidsjobbet er det rigtige til at give de unge appetit på arbejdslivet. Men strikse arbejdsmiljøregler afholder børn og unge fra at arbejde,” siger ministeren, der mener, at flere unge i fritidsjob ikke bare er godt for de enkelte unge. Det vil også bidrage godt i et samfund, hvor der er mangel på arbejdskraft.

”Det skal være slut med 'utidssvarende og uforståelige' arbejdsmiljøregler, som er udformet for at afholde børn og unge fra at tage et fritidsjob. Det er det modsatte, der er brug for,” fortsætter hun.

Bred opbakning

Ministeren har efterfølgende fået opbakning til opgøret med regeltyraniet fra både fagbevægelse og arbejdsgiversiden.

Blandt andet præsenterede Dansk Arbejdsgiverforening for nylig et udspil med forslag til 13 konkrete initiativer, der kan styrke etableringen af flere fritidsjob. Herunder afskaffelse af arbejdsmiljøregler, der i dag er forældede, og derfor – med arbejdsgiverforeningens egne ord – fremstår skøre.

Som eksempel nævnes, at de nuværende regler forhindrer unge under 18 år at bruge en gulvvaskemaskine, selvom den er helt lukket og afskærmet og har en tophastighed på fem kilometer i timen. Ligeledes må undervisningspligtige unge modsat øvrige unge ikke brygge en kop kaffe på en café eller betjene flaskeautomaten i et supermarked, alene på grund af undervisningspligten.

Almene fritidsjob

I mange almene boligorganisationer er der etableret fritidsjob i boligafdelingerne, og forskellige aktører formidler fritidsjob til det nærliggende erhvervsliv.

En af disse aktører er FRAK, der har lejet sig ind i KAB's afdeling Lundtoftegade på Nørrebro i København.

FRAK er en socialøkonomisk virksomhed, der har specialiseret sig i "at gøre unge gode til at gå på arbejde". Siden 2013 har foreningen hjulpet 1.100 unge i gang med et fritidsjob.

”Vi oplever mange barrierer i forhold til at hjælpe børnene og de unge i arbejde. Skal man have løn, skal man have en bankkonto. Har man ikke et dansk pas, kan det være en lang og bureaukratisk proces, hvor barnet bliver henvist til bankens internationale afdeling. Her er sproget engelsk. Når man er et barn, der bor og er opvokset i Danmark, er det en udfordring og fremmedgørelse,” forklarer partnerskabsansvarlige hos FRAK, Susanne S. Rénard.

”Før de 13-15-årige kan få udbetalt løn, skal de først have deres frikort aktiveret hvert år. Vi ved, at jo yngre man starter i fritidsjob jo bedre. Hvorfor kan frikortet ikke aktiveres automatisk for de 13 og 14-årige, når det sker for de 15-årige? Det er heller ikke nogen enkel proces – slet ikke for børn, som kommer fra hjem, hvor der måske ikke er de store ressourcer, når det kommer til at forhandle og samarbejde med myndighederne. Vi ønsker de unge ind på arbejdsmarkedet. Men det er ødelæggende for deres motivation, når de bliver fremmedgjort i banken og bliver trukket 55 procent i deres første løn. Det vil være fantastisk at få ryddet op i det her,” fortsætter hun.

Bryder den sociale arv

Hos BL – Danmarks Almene Boliger hilser man også regeringens løfte om snarlig oprydning i de for unges samfundsdeltagelse barriereskabende love velkommen.

”Børnene og de unge mennesker i fritidsjob har gjort en stor forskel for deres boligområder og for de mennesker, der bor der. Ikke mindst har det gjort en forskel for dem selv. Nogle af de børn og unge, som har det svært i skolen, som ikke er faldet til i idrætsforeningen, oplever gennem fritidsjobbet, at de også betyder noget, og at de på lang sigt også kan gøre en forskel,” siger afdelingschef for strategisk udvikling og samarbejde i BL – Danmarks Almene Boliger, Rikke Lønne.

Ifølge Rikke Lønne er det i høj grad børnene fra  familier med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, som kan få mest ud af fritidsjobbet, da de blandt andet får andre voksne at spejle sig i. Desværre er netop den gruppe underrepræsenteret. Cirka 35 procent af landets børn og unge i alderen 13-17 har ifølge Danmarks Statistik et fritidsjob.

Ifølge den centrale myndighed for dansk statistik er det i landets fattigste familier kun 20 procent af børnene, som har et fritidsjob.

”Familier, der er veletablerede på arbejdsmarkedet, har i højere grad mulighed for at støtte deres børn i vejen til et fritidsjob på grund af deres kendskab til arbejdsmarkedskultur, netværk og ikke mindst de lavpraktiske forhold som bankkonti og ansøgning," siger afdelingschefen.

”Fritidsjob er godt for alle - derfor er det vigtigt, vi giver de unge, der ikke har de samme forudsætninger, støtte i form af en fritidsjobindsats,” fortsætter hun.

Bred vifte af initiativer

Til afdelingschefens store tilfredshed ligger regeringens løfte om at nedbryde barriererne omkring skabelse af flere fritidsjob i naturlig forlængelse af en række andre initiativer, regeringen allerede har taget, i forhold til at introducere børn og unge for fremtidens arbejdsmarked.

I skolereformen, som børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, præsenterede i marts i år, fremgår det eksempelvis, at alle elever fremover på et tidspunkt skal i erhvervspraktik.

Endnu mere ambitiøst er det, at kommunerne fremadrettet forpligtes til at oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse.  I begge tilfælde skal elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU institution eller eventuelt den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen. 

”Skal kommunerne opfylde den forpligtigelse, lader det sig selvsagt ikke gøre, uden en tæt relation mellem skole og distriktets virksomheder. Her vil også almene boligorganisationer være klar til at løfte,” siger Rikke Lønne.

Fritidsjob som kriminel forebyggelse

Ifølge regeringen skal fritidsjob hjælpe alle unge til en indholdsrig fremtid, hvor de gør en positiv forskel. Og regeringen mener alle.

Af et lovforslag, som beskæftigelsesminister Ane Halsbo-Jørgensen den 24. april fremsatte for Folketinget, fremgår det, at regeringen vil prioritere kriminelle børn og unge i forhold til at få et fritidsjob. Ifølge forslaget skal kommunerne forpligtes til at tilbyde unge i alderen 13-17 år et lommepengejob, hvis de unge bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, eller kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at de er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

”Alt for mange unge er overladt til kriminelle bander. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Vi skal hjælpe de unge væk fra gaden, væk fra kriminalitet og vise dem, hvordan de kan tjene deres egne penge, hvad enten det er i supermarkedet, boligforeningen eller svømmehallen,” sagde ministeren i forbindelse med fremlæggelsen.

BL: Alle fortjener en chance til

BL – Danmarks Almene Boliger er også positive i forhold til dette forslag.

”Når der arbejdes med fritids- og lommepengejob i 4 ud af 5 boligsociale helhedsplaner, er det først og fremmest for at sikre vores unge beboere et indholdsrigt liv til glæde og gavn for dem selv, for boligområdet og for hele samfundet. Langt de fleste af de unge, som hos os eller andre steder har fritidsjob, er bestemt ikke kriminelle eller i fare for at blive det,” siger Rikke Lønne, der udover at være afdelingschef for strategisk udvikling og samarbejde i BL også er formand for By- og Boligudvalget i Det Kriminalpræventive Råd.  

”Men vi er både glade og stolte over de gange, hvor vi eventuelt med et fritidsjob har forebygget, at børn eller unge i stedet bruger deres tid på hærværk eller i en bandegruppering. Og er et barn eller ung kommet galt af sted og er havnet på den forkerte side af loven, er der helt sikkert boligorganisationer, der sammen med lokale samarbejdspartnere stiller op for at hjælpe kommunen med at give den eller de pågældende en chance til,” fortsætter hun.

Afdelingschefen understreger dog, at der her kan være tale om en gruppe unge med særligt tunge problemer.

”Derfor kan der være behov for, at de ejendomsfunktionærer, som skal arbejde med denne gruppe, får ekstra uddannelse. Det skal sikre det pågældende barn eller unge størst mulig succes med forløbet,” siger Rikke Lønne.