Kommune rykker helt ind i opgangen i boligområde for at løfte beskæftigelse og sundhed

Forestil dig, at beskæftigelsesindsatsen rykker ind i opgangen. Faktisk helt ind i stuen hos en familie eller borger.

Samtalen om, hvordan man finder vej tilbage på arbejdsmarkedet, sker i hjemmet. Og er der udfordringer med barnets trivsel eller sundhed, hjælper en kommunal medarbejder med at finde den rigtige vej gennem systemet.

I Aarhus er det ikke blot en tanke. Det er en konkret måde, som Aarhus Kommune arbejder på for at hjælpe familier i beskæftigelse og øge trivslen. Opgang til Opgang er indsatsen blevet døbt.

Kernen i projektet er at skabe en tættere relation til udsatte familier i boligområdet, hvor den ene eller begge forældre er langtidsledige og samtidig har hjemmeboende børn.

”Det, som Opgang til Opgang kan, er den relationelle velfærd. Medarbejdere bruger tid på at opbygge en relation til familierne. Og vi er på tværs af alle forvaltningsområder repræsenteret til at gribe en problemstilling for en familie, som har komplekse problemstillinger. Det skal ikke være vores grad af kompleksitet i kommunen, der står i vejen for de her borgere. Med nogle familier og problemstillinger er der brug for, vi rykker sammen massivt og hos den enkelte,” siger Anja Fynbo Christiansen, der er sundhedsfremme- og forebyggelseschef i Aarhus Kommune. 
 
Startede i Gellerup

Indsatsen blev første gang rullet ud i 2019 som et 4-årigt pilotprojekt i Gellerup, hvor 62 familier deltog. Resultaterne herfra har været så lovende, at Byrådet i Aarhus i 2023 har valgt at udvide Opgang til Opgang med nye afdelinger i Viby og Tilst.

Afdelinger, hvor et team på 10 fuldtidsmedarbejdere, der tæller alt fra beskæftigelse- til sundhedsområdet, rykker fysisk ind i et rækkehus i hjertet af et udsat boligområde.

Kommunale medarbejdere banker for eksempel på døre og spørger familierne, om de har lyst til at indgå i et samarbejde med kommunen, forklarer Saima Mushtaq, der er leder af Opgang til Opgang i Viby.

”Fra de familier, vi er i kontakt med i Gellerup, hører vi tit, at vi ikke er kommunen, som de havde forestillet sig. Netop fordi vi er med til at give kommunen et mere menneskeligt ansigt i Opgang til Opgang, som man faktisk kan få hjælp og støtte fra,” fortsætter hun.

Skal samles under et fælles tag

Vi møder Saima Mushtaq og Anja Fynbo Christiansen i et fælleslokale i boligområdet Viby.

Og der er en grund til, at vi mødes netop her. For kommunen lejer sig nemlig ind i lokaler hos boligforeningen Aarhus Omegn for at skabe en lokal forankring og tilstedeværelse; en ”relationel tilgang til borgeren”, som Anja Fynbo Christiansen formulerer det.

På sigt er det planen, at kommunen og boligorganisationen kommer til at holde til under samme tag i et fælleshus.

”Rækkehuset er et skridt henimod, at det faktisk er besluttet, at vi skal have bygget Viby-huset, som arbejdstitlen hedder. Det er nogle år ude i fremtiden, men der skal bygges et fælleshus herude, som både er boligforeningens beboerhus. Men hvor vi også rykker fremskudte indsatser i kommunalt regi ud og er fælles om kvadratmeterne,” siger Anja Fynbo Christiansen.

Hinandens forudsætninger

Saima Mushtaq både roser og ser store potentialer i samarbejdet med de almene boligorganisationer.

”Der er selvfølgelig de fysiske rammer, vi samarbejder om. Men i samarbejdet med helhedsplanen er vi jo også hinandens forudsætninger. Det er de samme borgere, vi er i berøring med i boligområdet. Og hvis vi i høj grad kan tænke indsatserne sammen, så vi for eksempel også kan understøtte de forebyggende indsatser, som de fremskudte sundhedsmedarbejdere arbejder med, for eksempel med rygestop eller diabetes-forløb, så står vi meget stærkere.”

Marianne Brammer, direktør i Åarhus Omegn, ser utroligt positivt på, at Opgang til Opgang nu rykker ind i Viby, hvor de allerede i dag arbejder med den nære sundhedsindsats. For eksempel er der i den boligsociale helhedsplan tilknyttet en fremskudt sundheds- og trivselsmedarbejder.

”Det er rigtig positivt, at kommunen nu kommer endnu tættere på – også baseret på de erfaringer, man har gjort sig i Gellerup, hvor man hjælper nogle familier, som har været svære at nå tidligere. Vi ser frem til at bidrage med den viden, vi har på området, blandt andet med de boligsociale medarbejdere og viceværter, som allerede kender beboere og området og kan støtte op om Opgang til Opgang,” siger Marianne Brammer.

Kommune vil være en del af lokalområdet

I Aarhus Kommune har den nære beskæftigelses- og sundhedsindsats længe været højt på dagsordenen, forklarer Otto Ohrt, der er sundhedschef i Aarhus Kommune.

På landsplan har BL tidligere dokumenteret en ulighed i sundhed, der er særligt udtalt i almene boligområder. Og i Aarhus Kommunes egen sundhedsprofil kan de se, at borgere med de største sundhedsudfordringer samtidig er dem, der har sværest ved at navigere i sundhedsvæsenet.

Derfor har man i Aarhus – via blandt andet samarbejder med boligorganisationerne – udfordret de traditionelle måder at tænke både beskæftigelse og sundhedsfremme på.

For eksempel ved at skabe en samlet myndighedsfunktion med støtte for hele familien i Opgang til Opgang. Men det tæller ligeledes fremskudte lokale sundhedsmedarbejdere, som laver sundhedstilbud, og koordinering i tæt samarbejde med boligsociale indsatser.

”Vi ønsker at være en del af et samlet lokalområde, hvor borgerne helt naturligt ved, at de kan få hjælp i nærområdet – for eksempel komme på diabeteshold. Samtidig med at viceværterne for eksempel kan tage fat i os i boligområdet, og vi omvendt ved, hvem viceværterne er, så det bliver en integreret del af et lokalsamfund. Det tror vi på kan være med til at løfte både beskæftigelses- og sundhedsdelen,” fortsætter han.

Sundhedschefen lægger imidlertid ikke skjul på, at det kræver risikovillighed og tid at opbygge en tværfaglig måde at organisere sig på. Samtidig er det en model, der kræver ressourcer, og den kan mest af alt bruges til at hjælpe de borgere, der har været svære at hjælpe igennem flere år og kræver en bred vifte af indsatser.

Stort potentiale i den almene boligsektor

Når snakken falder på beskæftigelse, sundhed og trivsel, mener Otto Ohrt samtidig, der er brug for at vende perspektivet om og ikke kun fokusere på, når skaden er sket – og en borger er blevet syg:

”Hvorfor er det ikke, vi også bliver bedre til at understøtte, at borgerne holder sig raske?” som han spørger retorisk ud i lokalet. 

Og i den snak ser Ohrt et stort potentiale i den almene boligsektor. For bystrategi og sundhed hører sammen. De almene boligorganisationer er en afgørende brik i at løfte sundheden. For eksempel er kontakten til borgene meget stærk ude i boligområderne, hvor viceværter, de boligsociale medarbejdere og beboerne kender hinanden.

”Hvis vi har et stærkt samarbejde, så sikrer vi, at det ikke bliver os i kommunen og dem i boligområdet, men det i højere grad går hen og bliver os i lokalsamfundet.”

Man kan ikke løfte folks sundhed, hvis man ikke tænker det i kombination med andre ting, tilføjer Otto Orth. Et eksempel er, at Folkesundhed i Aarhus og den boligsociale helhedsplan har en fælles medarbejder til at varetage sundhedsindsatsen, hvor de deler udgifter mellem sig.

”Man skal huske på, at sundhedsproblemstillinger langt hen ad vejen løses andre steder end i sundhedsvæsenet. Og hvis man ikke forstår det, bliver det svært at løse problemet. Derfor ser jeg for eksempel også den boligsociale indsats både som en sundhedsindsats og en socialindsats, da de ting også smelter sammen,” slutter Otto Ohrt.