26. JUN. 2024 KL. 08:00

Nyt varehus med data på alle hylder er åbnet

Datavarehus Illustration

Foto: BL/Chatgpt

Landsbyggefonden har netop åbnet for sit almene datavarehus. Her kan almene boligorganisationer og kommuner i én samlet portal boltre sig på tværs af datakilder og geografiske områder.

I dag åbner et alment slaraffenland for bolignørder – eller ”Det Almene Datavarehus”, som Landsbyggefonden netop har slået dørene op til.

Her finder man et unikt univers af data, som giver almene boligorganisationer og kommuner en let og samlet adgang til strukturerede data til områder, hvor de kan lave analyser på tværs af datakilder og se sammenhænge i egne data.

Med ét login kan man i portalen hente data om alt fra husleje, lån, energimærker, effektiviseringstal og PPV-planer i boligafdelingerne – og sammenligne data fra sin egen organisation med andre på tværs af kommuner og regioner.

”Med ’Det Almene Datavarehus' har vi skabt en væsentlig forbedring af adgangen til vores data. Boligorganisationer og kommuner får en lettere adgang til essentielle data, som er helt afgørende for at sikre et godt beslutningsgrundlag. I datavarehuset har vi samlet en bred vifte af data, og vi vil løbende udbygge med yderligere data og funktioner,” siger Evy Ivarsson Nielsen, afdelingschef i Afdelingen for Almen Analyse i Landsbyggefonden.

Via dynamiske dashboards og standardrapporter kan en organisation eller kommune for eksempel indsamle data på den gennemsnitlige husleje i Skive Kommune og sammenligne det med Assens og Slagelse kommuner. Eller tjekke ud, i hvor i landet der er flest familieboliger med energimærke C.

Nogle data er forbeholdt boligorganisationer og kommuner – eksempelvis beboerdata. Anden data, såsom afdelingers regnskabsdata, er også tilgængelig for kommuner og ministerier.

Få adgang til Det Almene Datavarehus her

OM DATAVAREHUSET

I ”Det Almene Datavarehus” er der samlet data og funktioner fra en lang række af Landsbyggefondens eksisterende selvbetjeningsløsninger og statistikker. Disse data og funktioner i samlet i følgende:

  • Husleje (data om husleje fra Huslejeregister mv.)
  • Økonomi (regnskabsdata, Almenstyringsdialog, Tvillingeværktøj, almene satser m.fl.)
  • Udlejning (data om ledige boliger og fraflytninger mv)
  • Beboerne (data fra beboerdata, boligsociale data og parallelsamfundskriterier)
  • Bygninger og vedligehold (data fra DCAB herunder PPV-plansdata og bygningsdata fra granskning)
  • Energi (energimærker og energiforbrug mv.)
  • Stamdata (data om boliger, afdelinger mv.)

Datavarehuset vil løbende blive udbygget med yderligere data.

Kilde: Landsbyggefonden

”Den store fordel ved datavarehuset er, at tilgangen og den tværgående brug af disse data bliver lettere for boligorganisationer og kommuner, så data kan gøre større nytte i hverdagen."

Evy Ivarsson Nielsen,

afdelingschef i Afdelingen for Almen Analyse i Landsbyggefonden.

Én samlet portal

Formålet med at etablere datavarehuset er at forbedre adgangen og dermed anvendelsen af Landsbyggefondens mange data, så man som bruger har én fælles indgang til data om almene boligorganisationer, boligafdelinger, boliger og beboere.

Via en brugerplatform kan man lave ad hoc-analyser og få overblik over de store datamængder, som er tilgængelige i Landsbyggefonden – data, som man kan arbejde med i portalen eller nemt hente ud i PDF-rapporter eller Excel-filer.

Det kan være, at en boligorganisation vil lave en analyse, hvor de kobler oplysninger om beboersammensætning og driftsøkonomi sammen, eller vil sammenligne huslejeniveau eller tomgang på tværs af boligtyper – og lave benchmark op mod andre almene boligorganisationer i eller udenfor kommunen.

”Den store fordel ved datavarehuset er, at tilgangen og den tværgående brug af disse data bliver lettere for boligorganisationer og kommuner, så data kan gøre større nytte i hverdagen,” siger Evy Evy Ivarsson Nielsen.

Den enkelte boligorganisation kan også berige sine data med yderligere lokale data, ved brug af en særlig portal i datavarehuset og ved brug af et API/upload af yderligere data.

Udover rapporter tilbyder ”Det Almene Datavarehus” også import og abonnement af datapakker i CSV-format samt API-integration, hvilket gør det muligt at arbejde videre med data i lokale systemer og analyseværktøjer. Dermed får boligorganisationer og kommuner lettere adgang til fondens data på en integreret måde.

Adgang til datavarehuset kan ske direkte via almendatavarehus.lbf.dk, eller via selvbetjeningsløsninger på fondens hjemmeside på https://lbf.dk/selvbetjeninger/det-almene-datavarehus/

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Monsterregn i Esbjerg og Vejle: ”Vi slap billigt – men der skal gøres noget ved kloakkerne”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Monsterregn i Esbjerg og Vejle: ”Vi slap billigt – men der skal gøres noget ved kloakkerne”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2961 )

0

Læseliste