06. JUN. 2024 KL. 09:00

Nyt udspil: Regeringen vil luge ud i regler om fritidsjob

Foto6

Den almene sektor har i mange år arbejdet med fritidsjob - også i stærkt samarbejde med kommuner og erhvervsliv. 117 unge er kommet i fritidsjob ved hjælp af Jobplaneten Roskilde. Foto: Foto: Katrine Nadia Jørgensen/ Jobplaneten

I et nyt udspil vil regeringen have flere unge i fritidsjob. Der skal skabes stærke partnerskaber, og alderen for at få tildelt et automatisk frikort skal sænkes fra 15 til 13 år. Det møder opbakning flere steder fra.

Bøvl og bureaukrati skal sløjfes, og flere unge skal motiveres til at tage et fritidsjob.

Sådan lød det tidligere på ugen til et pressemøde, da Ane Halsboe-Jørgensen (S), Stephanie Lose (V) og Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterede regeringens nye udspil ’Flere unge skal have et fritidsjob’.

Virkeligheden er nemlig, at der er 70.000 færre unge med fritidsjob siden 1980’erne, fremgår det af udspillet.

Det skal derfor være nemmere for unge at tage et fritidsjob i private virksomheder, på offentlige arbejdspladser og i foreningslivet. Og der skal ryddes op i, hvad regeringen betegner som ’ulogiske regler’.

For eksempel skal unge mellem 15 og 17 år kunne arbejde på mere skæve tidspunkter end tidligere. Derudover lægger regeringen op til, at unge på 13-14 år må arbejde med ufarlige maskiner som små skruemaskiner, softicemaskiner og et kassebånd.

I Brabrand Boligforening har man længe arbejdet med fritidsjob, og Louise Buch Viftrup, der er boligsocial leder, hilser det nye udspil velkommen. I Brabrand oplever de nemlig, hvordan barriererne omkring arbejdsmiljøreglerne og håndtering af ufarlige maskiner kan spænde ben for at få flere unge i fritidsjobs.

”Det nye udspil kan åbne op for, at unge mellem 13 og 14 år kan varetage flere jobtyper, hvilket vi også hører fra brancherne kan være en udfordring. Det skal selvfølgelig være forsvarligt, når de unge håndterer maskiner, men reglerne skal også følge med tiden. Og derfor giver det også god mening at se på, hvordan reglerne kan gøres mere fleksible, så der åbnes op for, at flere unge kommer ud i fritidsjob, som vi kan se, har en rigtig positiv effekt,” siger Louise Buch Viftrup, boligsocial leder i Brabrand Boligforening.

Opbakning til nye regler om frikort

Regeringen lægger samtidig op til at ændre på reglerne for en automatisk oprettelse af frikort. I dag sker det, når man fylder 15 år. Det vil regeringen nu sænke til 13 år. Og det møder opbakning fra flere sider.

I Holbæk møder Mia Møller-Andersen, projektleder for den boligsociale helhedsplan for Holbæk by, rigtig mange helt unge, som gerne vil finde et fritidsjob. Men her kan de nuværende regler om frikortet være bøvlede og bureaukratiske.

”Det vil være rigtig positivt, hvis reglerne for frikort bliver ændret. For som reglerne er nu, oplever vi, at de unge – og deres forældre – kan have rigtig svært ved at finde rundt i den proces omkring en oprettelse af frikort. Jeg ser flere gode takter i det nye udspil, og det er dejligt, at der kommer fokus på fritidsjob, da vi ved, hvordan fritidsjob er med til at udvikle helt unge og give dem en masse gode kompetencer og ansvar,” siger Mia Møller-Andersen.

FRAK, en socialøkonomisk virksomhed, har tidligere i Fagbladet Boligen påpeget, at reglerne omkring frikort kan være en barriere for at få helt unge i fritidsjob. Derfor glæder de sig over, at den knast bliver adresseret i regeringens udspil.

”Det er afgørende, at vi giver de unge en positiv start på arbejdsmarkedet uden bureaukratiske forhindringer. Ved at aktivere frikort automatisk for 13-15-årige, sikrer vi, at deres første møde med arbejdsmarkedet ikke bliver præget af unødige skattemæssige træk og en negativ oplevelse. Dette vil ikke blot motivere dem til at tage fritidsjob, men også sikre, at de associerer arbejdsmarkedet og hele ’arbejdsmøllen’ med noget positivt,” siger partnerskabsansvarlige hos FRAK, Susanne S. Rénard.

Regeringen har fremlagt fire spor i det nye udspil

  • Nye tidssvarende regler
  • Gennemgribende forenkling og bedre vejledning
  • Større motivation til at tage et fritidsjob
  • Kulturændring og synliggørelse

Læs hele udspillet her.

”Vi er jo helt enige i, at et fritidsjob kan være en gevinst for rigtig mange unge mennesker. Fritidsjobindsatser er derfor også et centralt greb i det boligsociale arbejde, hvor unge, der har særligt behov for det, støttes på vejen til et fritidsjob.”

Rikke Lønne

Afdelingschef for strategisk udvikling og samarbejde i BL – Danmarks Almene Boliger

Læs senere artikler

Rapport: Fritidsjob giver unge selvtillid

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Fritidsjob tændte en drøm i Freruz

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Hilser partnerskab velkommen

I BL ser man ligeledes gode takter i udspillet. Fritidsjobindsatser er langt fra ukendt i den almene boligsektor, hvor mange boligorganisationer i flere år selv har etableret fritidsjob – eller hjulpet unge med at komme i fritidsjob i det lokale erhvervsliv.

Ser man på udbredelsen af fritidsjob i den almene boligsektor, er det i dag 39 ud af 49 helhedsplaner med støtte fra Landsbyggefonden, der har lommepenge- og/eller fritidsjobaktiviteter som en del af helhedsplanen.

Ofte starter de unge i et såkaldt lommepengejob i nærområdet – og herefter brobygges de videre til fritidsjob.

”Vi er jo helt enige i, at et fritidsjob kan være en gevinst for rigtig mange unge mennesker. Fritidsjobindsatser er derfor også et centralt greb i det boligsociale arbejde, hvor unge, der har særligt behov for det, støttes på vejen til et fritidsjob,” fortæller afdelingschef Rikke Lønne.

Og afdelingschefen hilser samtidig et ungepartnerskab velkommen:

”Fra vores omfattende erfaring med fritidsjobindsatser har vi et stort kendskab til både succeser og barrierer, som vi håber at kunne få mulighed for at bringe i spil i et partnerskab på tværs af virksomheder, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter,” fortsætter Rikke Lønne.

Ved, fritidsjob har en positiv effekt

Det store arbejde med fritidsjob i den almene sektor har også en række dokumenterede, positive effekter.

En undersøgelse fra VIVE, som igennem flere år har fulgt de boligsociale indsatser, viser, at unge i fritidsjobindsatser har tre gange så stor sandsynlighed for at opnå og fastholde et fritidsjob. En analyse fra BL viser ligeledes, at boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder har succes med at få almene unge i fritidsjob, så de bliver klar til at stå på egne ben i voksenlivet. 

En anden undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at karaktergennemsnittet i dansk og matematik øges med seks procent, og der samtidig er større chance for, at en ung, som har erfaring med et fritidsjob, begynder på en ungdomsuddannelse.

Og fritidsjob skaber et rigtig godt fundament for unge mennesker, uddyber Aviaja Julie Sigsgaard, afdelingschef for Social Udvikling i Landsbyggefonden.

”I dag støtter en væsentlig del af de boligsociale helhedsplaner unge i at få og fastholde et job efter skoletid. Det kan være på det lokale bibliotek, i sportsklubben eller hos boligområdets ejendomsdrift, hvor fritidsjobbere hjælper med at skabe gode og trygge områder. Det giver stor værdi for den enkelte unge, for lokalområderne og for samfundet. Vi ved fra evaluering og forskning, at indsatserne styrker livsmestring og uddannelse – også for de unge, der vokser op med forældre uden et stort kendskab til arbejdsmarkedet," siger Aviaja Julie Sigsgaard.

Hvad er en boligsocial indsats?

En boligsocial indsats er en områdebaseret social indsats, der målrettet adresserer de udfordringer, der gør sig gældende i udsatte almene boligområder.

Offentlige og civile kræfter i boligområdet og det omkringliggende lokalsamfund bliver mobiliseret ud fra en helhedsorienteret tilgang og involverer et bredt udsnit af aktører fra bl.a. boligorganisation, kommune, politi og frivilligorganisationer.

Landsbyggefonden finansierer hovedparten af de boligsociale indsatser i Danmark, men indsatserne finansieres nogle steder også af boligorganisationens og/eller kommunens egne midler eller med anden fondsstøtte

Læs mere om boligsociale helhedsplaner på Landsbyggefondens hjemmeside.

Om skribenten

Niklas Asp Nielsen BL
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen og arbejder med at få Fagbladet Boligens artikler synlige på BL's Sociale Medier.

Seneste Artikel

En almen grundlovsbevægelse er født

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen og arbejder med at få Fagbladet Boligens artikler synlige på BL's Sociale Medier.

Seneste Artikel

En almen grundlovsbevægelse er født

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2919 )

0

Læseliste