Nyt udspil: Regeringen vil luge ud i regler om fritidsjob

Bøvl og bureaukrati skal sløjfes, og flere unge skal motiveres til at tage et fritidsjob.

Sådan lød det tidligere på ugen til et pressemøde, da Ane Halsboe-Jørgensen (S), Stephanie Lose (V) og Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterede regeringens nye udspil ’Flere unge skal have et fritidsjob’.

Virkeligheden er nemlig, at der er 70.000 færre unge med fritidsjob siden 1980’erne, fremgår det af udspillet.

Det skal derfor være nemmere for unge at tage et fritidsjob i private virksomheder, på offentlige arbejdspladser og i foreningslivet. Og der skal ryddes op i, hvad regeringen betegner som ’ulogiske regler’.

For eksempel skal unge mellem 15 og 17 år kunne arbejde på mere skæve tidspunkter end tidligere. Derudover lægger regeringen op til, at unge på 13-14 år må arbejde med ufarlige maskiner som små skruemaskiner, softicemaskiner og et kassebånd.

I Brabrand Boligforening har man længe arbejdet med fritidsjob, og Louise Buch Viftrup, der er boligsocial leder, hilser det nye udspil velkommen. I Brabrand oplever de nemlig, hvordan barriererne omkring arbejdsmiljøreglerne og håndtering af ufarlige maskiner kan spænde ben for at få flere unge i fritidsjobs.

”Det nye udspil kan åbne op for, at unge mellem 13 og 14 år kan varetage flere jobtyper, hvilket vi også hører fra brancherne kan være en udfordring. Det skal selvfølgelig være forsvarligt, når de unge håndterer maskiner, men reglerne skal også følge med tiden. Og derfor giver det også god mening at se på, hvordan reglerne kan gøres mere fleksible, så der åbnes op for, at flere unge kommer ud i fritidsjob, som vi kan se, har en rigtig positiv effekt,” siger Louise Buch Viftrup, boligsocial leder i Brabrand Boligforening.

Opbakning til nye regler om frikort

Regeringen lægger samtidig op til at ændre på reglerne for en automatisk oprettelse af frikort. I dag sker det, når man fylder 15 år. Det vil regeringen nu sænke til 13 år. Og det møder opbakning fra flere sider.

I Holbæk møder Mia Møller-Andersen, projektleder for den boligsociale helhedsplan for Holbæk by, rigtig mange helt unge, som gerne vil finde et fritidsjob. Men her kan de nuværende regler om frikortet være bøvlede og bureaukratiske.

”Det vil være rigtig positivt, hvis reglerne for frikort bliver ændret. For som reglerne er nu, oplever vi, at de unge – og deres forældre – kan have rigtig svært ved at finde rundt i den proces omkring en oprettelse af frikort. Jeg ser flere gode takter i det nye udspil, og det er dejligt, at der kommer fokus på fritidsjob, da vi ved, hvordan fritidsjob er med til at udvikle helt unge og give dem en masse gode kompetencer og ansvar,” siger Mia Møller-Andersen.

FRAK, en socialøkonomisk virksomhed, har tidligere i Fagbladet Boligen påpeget, at reglerne omkring frikort kan være en barriere for at få helt unge i fritidsjob. Derfor glæder de sig over, at den knast bliver adresseret i regeringens udspil.

”Det er afgørende, at vi giver de unge en positiv start på arbejdsmarkedet uden bureaukratiske forhindringer. Ved at aktivere frikort automatisk for 13-15-årige, sikrer vi, at deres første møde med arbejdsmarkedet ikke bliver præget af unødige skattemæssige træk og en negativ oplevelse. Dette vil ikke blot motivere dem til at tage fritidsjob, men også sikre, at de associerer arbejdsmarkedet og hele ’arbejdsmøllen’ med noget positivt,” siger partnerskabsansvarlige hos FRAK, Susanne S. Rénard.

Hilser partnerskab velkommen

I BL ser man ligeledes gode takter i udspillet. Fritidsjobindsatser er langt fra ukendt i den almene boligsektor, hvor mange boligorganisationer i flere år selv har etableret fritidsjob – eller hjulpet unge med at komme i fritidsjob i det lokale erhvervsliv.

Ser man på udbredelsen af fritidsjob i den almene boligsektor, er det i dag 39 ud af 49 helhedsplaner med støtte fra Landsbyggefonden, der har lommepenge- og/eller fritidsjobaktiviteter som en del af helhedsplanen.

Ofte starter de unge i et såkaldt lommepengejob i nærområdet – og herefter brobygges de videre til fritidsjob.

”Vi er jo helt enige i, at et fritidsjob kan være en gevinst for rigtig mange unge mennesker. Fritidsjobindsatser er derfor også et centralt greb i det boligsociale arbejde, hvor unge, der har særligt behov for det, støttes på vejen til et fritidsjob,” fortæller afdelingschef Rikke Lønne.

Og afdelingschefen hilser samtidig et ungepartnerskab velkommen:

”Fra vores omfattende erfaring med fritidsjobindsatser har vi et stort kendskab til både succeser og barrierer, som vi håber at kunne få mulighed for at bringe i spil i et partnerskab på tværs af virksomheder, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter,” fortsætter Rikke Lønne.

Ved, fritidsjob har en positiv effekt

Det store arbejde med fritidsjob i den almene sektor har også en række dokumenterede, positive effekter.

En undersøgelse fra VIVE, som igennem flere år har fulgt de boligsociale indsatser, viser, at unge i fritidsjobindsatser har tre gange så stor sandsynlighed for at opnå og fastholde et fritidsjob. En analyse fra BL viser ligeledes, at boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder har succes med at få almene unge i fritidsjob, så de bliver klar til at stå på egne ben i voksenlivet. 

En anden undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at karaktergennemsnittet i dansk og matematik øges med seks procent, og der samtidig er større chance for, at en ung, som har erfaring med et fritidsjob, begynder på en ungdomsuddannelse.

Og fritidsjob skaber et rigtig godt fundament for unge mennesker, uddyber Aviaja Julie Sigsgaard, afdelingschef for Social Udvikling i Landsbyggefonden.

”I dag støtter en væsentlig del af de boligsociale helhedsplaner unge i at få og fastholde et job efter skoletid. Det kan være på det lokale bibliotek, i sportsklubben eller hos boligområdets ejendomsdrift, hvor fritidsjobbere hjælper med at skabe gode og trygge områder. Det giver stor værdi for den enkelte unge, for lokalområderne og for samfundet. Vi ved fra evaluering og forskning, at indsatserne styrker livsmestring og uddannelse – også for de unge, der vokser op med forældre uden et stort kendskab til arbejdsmarkedet," siger Aviaja Julie Sigsgaard.