12. JUN. 2024 KL. 08:57

Et højresving ind i boligpolitikken

Nicolas Schmit (Copyright EU) (1)

Kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder taler til en debat i Europa-Parlamentet om boligkrise. (© European Union 2023)

Europa-parlamentsvalget 9. juni endte med at parlamentet tog et sving til højre. Et højresving, der kan bringe boligpolitik tættere på centrum af den europæiske dagsorden.

Søndag aften blev den sidste stemmeseddel placeret i en stemmeurne, og det nye Europa-Parlament var blevet sammensat.

Hvad der hurtigt stod klart, og som også var tydeligt i optakten til valget, er, at parlamentet tager et mærkbart sving til højre.

Selvom højresvinget flere steder er endt med at være mindre end først ventet, er der stadig flere af kontinentets højrefløjspartier, som står sejrrigt tilbage, efter at europæerne er blevet hørt.

Eksempelvis fik Marine Le Pens parti – Rassemblement National – over 30 procent af stemmerne i Frankrig.

Et resultat, som den europæiske højrefløj blandt andet vurderes at have opnået ved at tappe ind i en modreaktion mod grønne tiltag som stigende brændstofpriser og gule veste i eksempelvis Frankrig. Samt forslag fra det grønne parlament og den grønne kommission, der kom til verden efter 2019’s klimavalg.

Det er en modreaktion, der i løbet af den seneste kommissionsperiode har ført til ændringer i de politiske prioriteter i EU med større fokus på de sociale konsekvenser, ikke mindst en meget mere central placering af boligpolitikken og adgang til ordentlige og betalbare boliger for alle.

Boligkrise er socialkrise

I flere europæiske byer er der akut mangel på betalbare boliger. En mangel, der har store sociale konsekvenser.

”Boligkrisen er en stor socialkrise. Det handler om øget fattigdom, en middelklasse som har svært ved at betale deres regninger, unge som ikke har råd til at finde en ordentlig bolig. Hvordan kan du starte en familie, hvis du ikke har mulighed for at leje en bolig?”

Sådan lyder det fra Nicolas Schmit i et interview med Fagbladet Boligen. Han er kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder og var derudover de europæiske socialdemokraters spidskandidat ved det netop overståede valg.

Hans løsning er klar: Boligpolitik skal fylde mere i EU.

”Der er et behov for mere EU på det her område, og EU kan gøre mere,” siger Nicolas Schmit.

BL’s administrerende direktør, der også er præsident for Housing Europe, der er paraplyorganisationen for de mere end 25 millioner almene boliger i Europe, har tydeligt mærket det større fokus på boligpolitik.

”I EU-regi tales der om en regulær boligkrise i Europa, hvor også familier med almindelige indkomster har meget svært ved at finde en ordentlig bolig, særligt i de større byområder. Det giver selvfølgelig utilfredshed med den førte boligpolitik mange steder og også ofte håbløse situationer for de enkelte familier,” siger Bent Madsen og fortsætter:

”Boligpolitik er ikke et formelt EU-anliggende, men udfordringen af sammenhængskraften er et europæisk problem, og det akutte behov for at bygge flere betalbare boliger er nu central på den politisk dagsorden - senest ved EU-boligministermødet i Liege i maj, hvor også Housing Europe fik mulighed for at spille en central rolle”.

”Boligpolitikken kan ikke bare overlades til markedet. Der er gode modeller i Danmark og i Wien, hvor erfaringerne viser, at når det ikke kun er op til markedet at skaffe boliger, er krisen mindre alvorlig”

Nicolas Schmit

EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder

22.366 kroner for to værelser

En af de europæiske byer, som kunne have godt af en hjælpende hånd fra det europæiske system, er den irske hovedstad Dublin.

Huslejen er er skudt i vejret, og den gennemsnitlige beboer i Dublin betaler nu 15.656 kroner. Det er vel og mærke i en by, hvor den gennemsnitlige indkomst er på 24.502 kroner.

Det svarer til en boligbyrde på 64 procent. Ifølge OECD karakteriseres boligbyrden som meget høj, hvis den er over 40 procent.

En krise, der har ifølge den irske boligminister, Darragh O’Brien, har bygget sig op over i længere tid:

”Vi havde ti år med underforsyning af boliger, der til dels var et eftermæle fra finanskrisen, men tidligere regeringer havde heller ikke investeret nok i statens rolle i at levere boliger.”

Det er en boligkrise, som Fagbladet Boligen tidligere har beskrevet dybdegående i vores trykte magasin

Et perspektiv som Nicolas Schmit er meget enig i.

”Boligpolitikken kan ikke bare overlades til markedet. Der er gode modeller i Danmark og i Wien, hvor erfaringerne viser, at når det ikke kun er op til markedet at skaffe boliger, er krisen mindre alvorlig,” siger Nicolas Schmit.

Spiller med de europæiske muskler

Hvis der er en EU-institution, som vi meget vel kan komme til at se påtage sig en mere aktiv rolle i at løse boligkrisen, er det Den Europæiske Investeringsbank.

Boligpolitik er formelt ikke en EU-kompetence, men mange af reglerne og mulighederne, der udgår fra EU-systemet, har betydning for boligpolitiske muligheder i medlemslandene. EU har således store økonomiske muskler, der kan være med til at løfte opgaven.

Banken kom tidligere i år under ny ledelse af Nadia Calviño, der kom til fra en stilling som økonomiminister i Pedro Sánchez spanske regering.

Hun kommer med et klart mål om at styrke den sociale sammenhængskræft i Europa.

”Vores nyligt tiltrådte formand har sat en række prioriteter, hvor finansieringen af social infrastruktur – heriblandt social housing – er øverst på listen,” fortæller Werner Schmidt, udviklingschef hos Den Europæiske Investeringsbank.

Og i Housing Europe ser de frem til et endnu bedre samarbejde.

”Det er virkelig gode signaler fra den Europæiske Investeringsbank. Vi ved også, at der arbejdes med én indgang til midlerne til investeringer i de almene boliger fremfor de 19 indgange, der er nu, og som gør det temmelig vanskeligt at søge. Så signalerne om flere penge, der skal ud at arbejde hurtigere, er både rigtig godt og nødvendigt,” slutter Bent Madsen. 

Læs senere artikler

Boligkrisen kradser i EU - har Danmark løsningen?

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Dan Møller Henriksen BL
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Ekspertgruppe: De almene boliger indeholder et arkitektonisk potentiale

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Ekspertgruppe: De almene boliger indeholder et arkitektonisk potentiale

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste