Boligområderne skal invitere byen ind

”Hvorfor vil vi egentlig have den blandede by? Fordi den blandede by er indkapslingen af et demokratisk ideal, om at vi kan mødes på tværs af forskelligheder.”

Sådan lød det fra direktøren for Demokrati Garage, Johan Galster, da BL – Danmarks Almene Boliger inviterede til Clement Talk om bystrategi. For hvordan bygger man den gode by, som skaber alle de positive fællesskaber?

At bygge boligområder er ikke nyt for os. Det har vi efterhånden gjort i lang tid. Men som lød fra scenen, har måden, vi har gjort det på, skabt problemer.

”Den måde, et område som Brøndby Strand er bygget på, lukker sig om sig selv. Det er to kilometer langt, og der er en masse labyrinter, som holder folk inde,” sagde Kasper Nørballe, direktør i den almene boligforening FA09.

Og når boligområderne lukker sig om sig selv, skaber det et fællesskab, men det risikerer at være et negativt fællesskab baseret på at være udenfor resten af samfundet. Det fortalte forfatteren Morten Pape:

”Der var mange øgenavne og mange stigmatiseringer, og der er en stor fællesskabsfølelse af at føle, at man bliver holdt ude eller holdt nede.”

Han var inviteret til at fortælle om sin egen opvækst i Urbanplanen på Amager. Og spørger man ham, kan den hårdt optrukne grænse mellem et alment boligområde og resten af samfundet bidrage til at skabe modborgere rettere end medborgere.

”Der kan herske en større mistro og mistillid til det etablerede system, end vi går og opmærksomme på,” sagde Morten Pape.

Bryd muren ned

Hvis vi skal undgå at gentage de fejl, der blev begået, da eksempelvis Urbanplanen i sin tid blev bygget, kræver det, at man kigger på mere end blot, hvem der bor der. Det kunne chefen for Landsbyggefondens bystrategiske team, Anita Pedersen, fortælle:

”Det handler også om byrummet, og hvordan man bevæger sig igennem byen og bruger den.”

Derfor er kuren, ifølge Vagn Kjær-Hansen, der er kommunalbestyrelse medlem i Brøndby for SF, også klar: Boligområdet skal ikke lukke sig om sig selv – det skal invitere resten af samfundet ind.

”Vi skal skabe steder, mennesker har lyst til at være og mødes, der skal skabe liv hele døgnet, og så skal man blande boligformerne,” sagde han.

Et perspektiv, der møder opbakning fra Signe Brink Wehl. Hun er kunstfaglig chef for Roskilde Festival og ved derfor en del om, hvordan man skaber fungerende minisamfund.

”Man skal tænke på fællesskabet som det første, når man planlægger, og skabe de små lommer, hvor fællesskabet kan finde sted,” fortalte Signe Brink Wehl.

Husk inddragelse

”Den blandede by er ikke et mål i sig selv, det er middel til et mål om et demokratisk samfund, hvor vi kan møde hinanden på tværs af skel.”

Det var pointen fra Johan Galster. Og netop fordi den blandede by i bund og grund handler om demokrati, var det også en pointe for flere af deltagerne i dagens debat, at borgerne skal inddrages i planlægningen af fremtidens by.

Et engagement, som de hos Roskilde Festival ved kan være svært at skabe, og som kræver, at man giver slip på noget kontrol.

”Hvis man skal skabe et dybt og langvarigt engagement, skal der også være indflydelse. Man skal ture at have frivillig med inde ved beslutningsbordet,” sagde Signe Brink Wehl.

Det er en demokratisk inddragelse, som kan være besværlig, særligt hvis det handler om store forandringer. Men det er besværligheder, som ifølge Signe Brink Wehl kan overkommes:

”Nogle gange kan man være to skridt foran sit publikum, og der skal man huske at inkludere sit publikum. Og hvis man tager skridt, som ens publikum ikke er klar til, skal man også tilbyde løsningen.”