08. FEB. 2024 KL. 09:00

Et af Danmarks mest klimavenlige byggerier er almene boliger

Bjerg Arkitektur1

Der er tænkt i at placere de store vinduespartier, så udnyttelsen af sol og dagslys bliver optimal, forklarer en af arkitekterne bag. Foto: Bjerg Arkitektur

Fjordudsigten i Ringkøbing består af passivhuse, hvor klimaaftrykket er reduceret til en fjerdedel af lovkravet. Energiudgifterne er lave. Beboere i bebyggelsen, som hører under Ringkøbing-Skjern Boligforening, beretter om et godt indeklima, om end der er kritikpunkter.

”Rummene bliver hurtigt varmet op, når solen står op. Og de holder på varmen længe. Det har ikke været nødvendigt med varme fra elradiatoren, selv om det er vinter.”

Det siger Lone Sand, som flyttede til Ringkøbing, efter hun gik på pension som jurist. Hele hendes familie er fra Ringkøbing-området. Hun har været ansat hos statslige myndigheder. Hun kom hertil fra Aarhus og har tidligere boet i København.

Og det, hun taler om, er det almene boligbyggeri Fjordudsigten, som ligger ved Ringkøbing Fjord og umiddelbart syd for Ringkøbing. Det er lavenergihuse, nemlig de endnu bedre isolerede såkaldte passivhuse. Husene i bebyggelsen opfylder tilmed den skrappere passivhus-standard Passivhus Plus.

Fjordudsigten har det laveste CO2-aftryk for færdigbyggede boliger i Danmark. Det viser en analyse af et større antal byggerier med ”bedste praksis”, som er foretaget af BUILD-instituttet på Aalborg Universitet.

CO2-aftrykket er på 3,1 kilogram pr. kvadratmeter pr. år. Det er langt under kravet i Bygningsreglementet til større nybyggeri, som maksimalt må udlede drivhusgasser, svarende til 12 kilogram pr. kvadratmeter pr. år.

Indgår i ny bydel med natur

Fjordudsigten ligger i et eng- og kystområde, Naturbydelen, som drives af byudviklingsselskabet Ringkøbing K. Selskabet er et partnerskab mellem Realdania By & Byg og Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er et blandet boligmiljø, idet der også er ejerboliger og et seniorbofællesskab i Naturbydelen.

Bo Lodbjerg er direktør i Ringkøbing-Skjern Boligforening. Han fortæller, at boligforeningen gerne ville være med i Naturbydelen, fordi den ligger ”med naturen lige uden for døren og helt op til fjordens beskyttelseszone”. Han tilføjer, at der aldrig vil komme bygninger mellem boligområdet og fjorden, fordi det vil være ulovligt.

Der var også et ønske om, at boligerne skulle være energi- og miljøvenlige. Men at det netop blev passivhuse, skyldes ifølge Bo Lodbjerg, at han blev opmærksom på muligheden ved et boligarrangement.

”Ikke mindst var det vigtigt, at vi kunne bygge passivhusene til samme pris som andet alment byggeri,” siger boligforeningsdirektøren.

Der var på forhånd fastlagt en høj bebyggelsesgrad af Ringkøbing K-bestyrelsen, som skulle godkende projektet.

Ringkøbing-Skjern Boligforening valgte Bjerg Arkitektur til opgaven. Det er et arkitektfirma med lang erfaring i bæredygtig og energieffektiv arkitektur.

Fjordudsigten

Fjordudsigten hører under Ringkøbing-Skjern Boligforening og består af 80 boliger i ét og to plan. Boligstørrelsen er på 80-115 kvadratmeter. Boligerne blev opført i to etaper. Nemlig 47 boliger med indflytning i oktober 2021, hvortil kommer 33 boliger, som kunne tages i brug fra december 2023.

Bjerg Arkitektur3

Fjordudsigten ligger i et eng- og kystområde, Naturbydelen, som drives af byudviklingsselskabet Ringkøbing K. Selskabet er et partnerskab mellem Realdania By & Byg og Ringkøbing-Skjern Kommune. Foto: Bjerg Arkitektur

Lille husoverflade - vinduer mod solen

Søren Riis Dietz er certificeret passivhusdesigner og partner i Bjerg Arkitektur. Han oplyser, at boligerne har en konstruktion og et design, der markant reducerer behovet for at få tilført varme og energi.

CO2-udledningen fra passivhusene i Fjordudsigten stammer alene fra opførelsen og materialerne til husene. Intet kommer fra driften. Faktisk producerer boligerne mere energi, end de forbruger.

”Vi bygger meget kompakt og med en meget lille overflade på husene, så energitabet bliver minimalt. Desuden placerer vi de store vinduespartier, så udnyttelsen af sol og dagslys bliver optimal,” siger Søren Riis Dietz.

Boligerne er bygget op om et træskelet. Facaden består af naturskifer og træ. Søren Riis Dietz siger, at der er en solid klimaskærm med en isolering på 39 centimeter glasuld - noget over standard. Glasulden er for størsteparten produceret med genanvendt glas.

Boligernes lave energibehov bliver dækket af solceller på taget. Overskudsstrøm lagres i et effektivt, såkaldt flowbatteri. Et mikronet forbinder boligerne med batteriet og elselskabet.

Desuden er boligerne forsynet med et kompakt anlæg med ventilation og varmepumpe, hvorved de genanvender overskudsvarme.

”Anlægget tager energi ud af udsugningsluft og opvarmer indsugningsluft. Det er kun ved behov, og der skal ikke meget til. Men hvis det ikke er nok, bliver små elradiatorer aktiveret, og det er via en termostat,” siger Søren Riis Dietz.

Arkitekten fastslår, at der ikke er risiko for, at der bliver for varmt eller for tæt i passivhusene.

”Der er halvautomatisk solafskærmning ved de store glasflader, og der er kontinuerlig luftudskiftning,” siger Søren Riis Dietz. Han tilføjer, at beboerne har mulighed for at lukke op for vinduer og skrue op for ventilation, hvis de ønsker det.

Meget lys - ingen træk - god luft

Lone Sand har altid boet til leje, og det faldt hende naturligt at fokusere på udvalget af almene boliger, da hun rettede blikket mod Ringkøbing. Hun anså det også for mere fleksibelt end at købe. Hun besluttede sig for Fjordudsigten, fordi hun gerne ville have udsigt over vand.

Hun begyndte i første etape og rykkede i december i fjor til en større bolig i anden etape, der tilmed ligger i forreste række ud til fjorden.

”Når jeg sammenligner med mine tidligere boliger, så er der rigtig meget lys. Vinduerne er tætte, og der er ingen træk. Indeklimaet er godt. Der er ikke noget med duggede spejle for eksempel,” siger Lone Sand med en tilføjelse om, at det ”godt nok blæser meget her vestpå, men naturen og udsigten er til gengæld fantastisk”.

Bjørn Hernes, som er billedkunstner, og Anne-Sofie Kristensen, som er pensioneret ergoterapeut, har foretaget et lignende skifte og på samme tidspunkt fra første til anden etape i Fjordudsigten. Hovedårsagen for deres vedkommende var, at den gode udsigt forsvandt, da der blev bygget huse i to plan lige foran deres bolig. Parret mener, at løftet om fjordudsigt, som bebyggelsens navn signalerer, er overdrevet.

”Vi er glade for at bo her - dagligdagen og det menneskelige velvære,” siger Anne-Sofie Kristensen.

De flyttede til Ringkøbing for at komme tættere på deres børn. De kom hertil fra "Karise Permatopia" på Sydsjælland, som er et økosamfund.

De kunne godt ønske sig flere bæredygtige elementer i Fjordudsigten og foreslår vindmøller og jordvarme som supplement til solcellerne og mere brug af naturlige materialer, for eksempel linoliemaling på væggene i stedet for plastmaling og træfliser på terrassen i stedet for betonfliser.

De synes, at indeklimaet er fint, og de hjælper selv til ved at have mange planter i boligen.

”Men det kan ikke lade sig gøre at regulere varmen i de enkelte rum. Vi kan ikke skrue ned i soveværelset og bliver nødt til at lukke vinduet op for at sænke temperaturen. Det er penge ud ad vinduet,” siger Bjørn Hernes.

Fejl medførte et støjproblem

Ingen af de nævnte beboere havde problemer med støj, da de boede i første etape af Fjordudsigten.

I første etape opfyldte trinlydsniveauet, som skyldes støj ved færdsel på gulvene i andre rum, ikke Bygningsreglementet i efterfølgende målinger.

Søren Riis Dietz fra Bjerg Arkitektur forklarer om årsagen, at en gennemgang viste, at en plade i gulvopbygningen ikke levede op til de trinlydsværdier, som leverandøren havde opgivet. I anden etape er gulvopbygningen justeret, og målinger viser, at lydkravet bliver overholdt.

Bo Lodbjerg, boligforeningsdirektøren, siger, at der desuden har været lidt startvanskeligheder med solcelleanlægget.

”Generelt har vi været meget tilfredse med byggeriet. Den eneste virkelige udfordring er udlejningen, som formentlig har været påvirket af støjproblemerne. Cirka halvdelen af boligerne er lejet ud. Men der ser ud til at ske noget nu,” siger Bo Lodbjerg.

Nogle af beboerne i Fjordudsigten er yngre tilflyttere, som kommer til Ringkøbing på grund af job. Andre er ældre, som gerne vil bo uden at skulle holde have.

Huslejen svinger mellem lidt under 7.000 og lidt over 9.000 kroner per bolig, hvilket ifølge Bo Lodbjerg svarer til gennemsnittet for lignende boliger i nyt byggeri i området.

”Og fordi det er passivhuse, er udgifterne til energi lave,” lyder påmindelsen fra Bo Lodbjerg.

OM RINGKØBING-SKJERN BOLIGFORENING

Ringkøbing-Skjern Boligforening har i alt over 1.700 almene boliger til familier, unge og ældre.

Næsten 1.200 af boligerne ligger i Ringkøbing, over 200 i Tarm og over 100 i Skjern. Hertil kommer næsten 200 boliger, som er fordelt i mindre byer.

Boligerne er fordelt på 51 afdelinger.

Læs senere artikler

Boligdirektør: Sådan nåede vi vores energisparemål syv år før tid

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2914 )

0

Læseliste