20. FEB. 2024 KL. 08:42

Bogense Boligforening er pesticidfri og går efter CO2-neutral drift

2 BL Bogense Boligforening Andreas Hansen

Alle køretøjer i Bogense Boligforening kører på el. Afdelingens anskaffede sig deres første eldrevne arbejdsbil tilbage i 2011. Foto: Andreas Holm Hansen

Beboerne støtter op om den grønne dagsorden i Bogense Boligforening, som satser stærkt på en CO2-fri drift.

I Bogense Boligforening er det længe siden, der sidst har lydt en brummende dieselmotor og været bekæmpet ukrudt med pesticider.

Boligforeningen har nemlig i de seneste syv år omlagt al drift til at køre på strøm, som boligforeningen selv producerer.

”Man kan sagtens kombinere fornuftigt drift med hensyntagen til miljøet. Vores beboerdemokrater vil gerne den grønne vej og ser ikke kun på de basale omkostninger, men også på miljøomkostningerne. De betaler gerne lidt mere for vores maskiner og køretøjer, hvis det er for vores klimas bedste. Vores forretning er god for miljøet,” forklarer Klaus Bentzen, der er formand for Bogense Boligforening.

I Bogense har de investeret i et hybridanlæg. Først og fremmest har anlægget solceller, som producerer strøm til driftens maskiner og varmepumpe. Derudover har de koblet et batteri på, som lagrer strømmen, når solen ikke skinner.

Det betyder, at alle arbejdsbiler, varmepumper, maskiner og værktøjer i dag er eldrevne i boligforeningen. Og med deres hybridanlæg køber de nærmest aldrig strøm udefra - medmindre solen selvfølgelig ikke skinner i flere uger i træk, og deres batteri løber tør, forklarer driftschef Mette-Sofie Flint Kallehauge:

”Men så håber vi selvfølgelig, at strømmen udefra også er grøn, eller at den bliver engang i fremtiden,” siger hun og forsætter:

”Strømpriserne har været høje og derfor har anlægget tjent sig ind hurtigere end forventet. Så det er en god forretning.”

Beboerne har fra start af støttet op om de grønne initiativer, tilføjer Mette-Sofie Flint Kallehauge. 

Thomas Holluf (6)

1 / 2Alt lige fra hækkeklipperne til beskærersakse er eldrevne. Medarbejderne bærer maskinernes batterierer i en taske på ryggen. Foto: Andreas Holm Hansen

5 BL Bogense Boligforening Andreas Hansen (1)

2 / 2Allerede i 2011 fik afdelingen deres første eldrevne arbejdsbil. Foto: Andreas HOlm Hansen

Det har kostet os næsten 200.000 kroner, men det er den rigtige investering at tage. Når nu vi har en sund økonomi, kan vi godt tillade os at tage beslutninger, der gør ondt.

Driftschef Mette-Sofie Flint Kallehauge

Selvopfunden ukrudtskoger

Men det ikke det hele.

Blandt de godt 400 almene boliger og plejeboliger i Bogense foregår al ukrudtsbekæmpelse med deres egen, selvopfundne ukrudtskoger. Den blev skabt, da den grønne afdeling skulle komme med en løsning på, hvordan de blev pesticidfrie.

”Vi konstruerede vores egen ukrudtskoger, fordi der ikke fandtes nogen på markedet, som opfyldte vores behov. Organisationsbestyrelsen gav os lov til at udvikle vores egen sammen med maskinfabrikken Kent i Vestjylland. Det er Danmarks første og hidtil eneste ukrudtskoger i denne størrelsesorden, som kan bruges til store driftsopgaver,” vurderer ejendomsfunktionær Jan Bøtcher.

Driftschef Mette-Sofie Flint Kallehauge supplerer:

”Vi koger ukrudtet væk, så det er rent vand, som ender i grundvandet. Det har kostet os næsten 200.000 kroner, men det er den rigtige investering at tage. Når nu vi har en sund økonomi, kan vi godt tillade os at tage beslutninger, der gør ondt. Det er en langtidsinvestering.”

Bogense Boligforening har ofte fået besøg fra andre boligforeninger for at lære fra sig og fortælle, hvordan de, trods den beskedne størrelse, er nået rigtig langt på det grønne område.

I alt er otte ansatte driftsfolk ansat til at tage sig af de 400 boliger i Bogense Boligforening.

BL Bogense Boligforening Andreas Hansen (15)

1 / 2Deres hjemmelavet ukrudtkoger blev fremstillet, da der fra beboerne og beboerdemokratiet var et ønske om, at afdelingen blev pecticidfri. Foto: Andreas Holm Hansen

Bl Bogense Boligforening Andreas Hansen (23)

2 / 2"Der skal ikke meget sol til, før vi får fyldt vores hybridanlæg. Men det har selvfølgelig også sine mangler. For hvis solen ikke skinner i flere uger, så tømmes vores batterier. Men så håber vi, at strømmen udefra også er grøn, eller at den bliver det engang i fremtiden”, siger driftschef Mette-Sofie Flint Kallehauge.

Godt for arbejdsmiljøet

Én ting er de positive effekter deres grønne omlægning har for klimaet - noget andet er de positive effekter det har for arbejdsmiljøet.

Siden afdelingen skiftede alle de benzinslugende værktøjer ud med eldrevne modeller, er det for medarbejderne blevet mindre belastende at udføre deres daglige arbejde – simpelthen fordi de eldrevne værktøjer er lettere at håndtere og ikke larmer nær så meget.

”Man må ikke glemme den afledte effekt af vores grønne omlægning som er arbejdsmiljømæssige aspekt, som kun er blevet bedre. Jeg blev stolt, da en medarbejder fortalte mig, at vedkomne nu ikke havde hovedpine længere, fordi vi ikke bruger benzin, som er usundt at arbejde med hver dag,” siger Klaus Bentzen.

Af samme grund investerer afdelingen også i flere robotløsninger, fortæller Jan Bøtcher:

”Det kræver mere tid og arbejde ikke at bruge pesticider mere. Men det forsøger vi at løse ved at investere i flere robotløsninger, som kan aflaste meget af vores arbejde.

Læs senere artikler

Om skribenten

Andreas Holm 01745
Andreas Holm Hansen

Andreas er videojournalist og har fokus på at planlægge, udvikle og producere forskelligt videoindhold på tværs af BL’s platforme.

Seneste Artikel

Alment bofællesskab huser beboere med 19 forskellige behov

Andreas er videojournalist og har fokus på at planlægge, udvikle og producere forskelligt videoindhold på tværs af BL’s platforme.

Seneste Artikel

Alment bofællesskab huser beboere med 19 forskellige behov

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste