Ældres boligforhold under Folketingets lup

Folketingets Ældreudvalg afholdt i samarbejde med Boligudvalget i går formiddags en åben høring om boligformer for ældre. Høringen fandt sted i Proviantsalen på Christiansborg. Anledningen var de kommende forhandlinger om en ældrereform.

Fokus for høringen var, hvorvidt de eksisterende boligformer imødekommer de ældres forskellige ønsker til den tredje aldersfase.

En række repræsentanter fra forskningsmiljøer, interesseorganisationer med mere var inviteret til at holde oplæg for folketingsmedlemmerne fra de to udvalg samt gæster udefra.

Opgaven vil vokse

Blandt oplægsholderne var administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

”Frem mod 2040 forventes antallet af ældre at stige med knap 320.000 personer. Ud af disse er cirka 190.000 ældre end 80 år. I dag bor hver fjerde over 80 år alment,” forklarede Bent Madsen.

”Ældre, som bor alment, har flere sygdomsdiagnoser og er mere ensomme end resten af befolkningen. Vi skal omstille vores boligmasse klogt. Tænke i generationskvarterer, nærhed i sundhed og lokale fællesskaber,” fortsatte han.

Artiklen fortsætter under citatet

Bæredygtighed og sundhed

BL-direktøren havde konkrete forslag til, hvordan boligmassen kan omstilles, så den fremadrettet dækker de ældres behov uden at belaste andre dagsordener.

”Hovedparten af fremtidens ældreboliger er bygget. Det er nemlig den eksisterende boligmasse, som vi skal omstille til, at samfundets borgere aldres. Renoveringer og ombygninger er centrale. Det er også klogt i forhold til bæredygtighed, frem for hovedsagelig at bygge nyt. Og man kan måske blive i sit gamle kvarter,” sagde Bent Madsen og fortsatte:

”Der er stor ulighed i sundhed, og det rammer vores beboere. Når vi skal ombygge vores boliger, så de bliver bedre egnede for ældre og flere generationer i samme huse og kvarterer, så skal der også tænkes i nærhed i sundhed. Det er vigtigt for den enkelte beboer og klogt for samfundet.

Vi kan måske omdanne etager i eksisterende boligblokke til bofællesskaber. Udvide fælleshuset med nære sundhedsklinikker, som vi allerede har erfaringer med i Aalborg Øst. Innovationscentret på Rigshospitalet har endda foreslået, at man lokalt kan etablere sengepladser, så man kan blive ”udlagt” i sit boligkvarter,” sagde Bent Madsen.

Dernæst konkluderede BL-direktøren, at det er afgørende, at regeringens ældreudspil og kommende sundhedsudspil ses i en sammenhæng, også med en kommende boligpakke. Og den bør vi komme i gang med snarest muligt.

Boligrotationen

Kommunernes repræsentant kvitterede i sit oplæg for forslaget om at nytænke de traditionelle ældre- og plejeboliger til fordel for noget andet.

”Hvor paradoksalt det end lyder, så har vi i Aarhus mange tomme ældreboliger – endda i midtbyen. Det koster kommunen mange penge,” sagde rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde. Han er også medlem af KL's Sundheds- og Ældreudvalg og kvitterede for, at der arbejdes med nærhed i sundhed i de almene boligområder.

”I Aarhus har vi lokale sundhedshuse flere forskellige steder, og der er lige opført et i Gellerup. Det styrker den lokale sundhedsindsats og når personer, som vi som kommune ellers kan have svært ved at få i sundhedstilbud.”

I den forbindelse hæftede Christian Budde sig også ved, at mere ældreegnede boligområder, hvor flere generationer kan bo sammen, kan skabe en nødvendig rotation på boligmarkedet:

”Folk bliver ofte længe i deres egen bolig, som jo typisk er parcelhuset. Det stopper boligrotationen, og det har andre konsekvenser. Vi har 50.000 studerende i byen. Når de efter uddannelsen skal etablere sig, kan vi ikke tilbyde en bolig, de kan betale. Så flytter de i stedet til omegnskommunerne. Gode ældreegnede boligområder kan styrke rotationen,” fortsatte han.

Se også Alment Inside, hvor Bent Madsen og Sigurd Agersnap fra SF debaterer, hvordan opgaven skal gribes an og hvad de gerne vil se regeringen gøre: