Ny kontanthjælpsreform risikerer at øge hjemløsheden

Et meget bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre præsenterede den 13. oktober 2023 et forlig om et nyt kontanthjælpssystem. I disse dage arbejder politikerne med at sætte de sidste kommaer og punktummer i lovforslaget, L 13, der skal udmønte reformen af kontanthjælpssystemet inden jul.

Trygheden i boligøkonomien på spil

Særligt den proklamerede afskaffelse af § 34 i loven om aktiv socialpolitik bekymrer både kommuner, sociale organisationer og BL - Danmarks Almene Boliger. Paragraffen giver i dag kommunerne mulighed for at yde særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

”I dag bidrager den særlige støtte - § 34-ydelsen - til at hjælpe hjemløse og unge med psykiske handicap i bolig. Støtten er dermed med til at skabe tryghed ved økonomien i de boliger, kommunerne anviser. Denne mulighed vil forsvinde, hvis ydelsen afskaffes,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Det er særligt enlige kontanthjælpsmodtagere, der i dag får § 34-ydelse. Ydelsen kan dække en bredere palet af udgifter end husleje, fordi den beregnes på grundlag af borgerens nettoboligudgift. I nettoboligudgiften medregnes blandt andet udgifter til vand, varme, gas, elektricitet med mere, der har tilknytning til boligen.

”Særligt efter en periode med store stigninger på forbrugsudgifter har § 34-ydelsen været et væsentligt grundlag for at kunne tilbyde boliger til borgere med de laveste ydelser – herunder hjemløse og unge med diagnoser eller handicap,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Det vil derfor være undergravende for blandt andet indsatsen mod hjemløshed, som blandt andet er iværksat med Aftale om Fonden for blandede byer - flere billigere boliger og en vej ud af hjemløshed, hvis § 34 fjernes, fortsætter hun.

Et centralt værktøj

Paragraffen er et centralt værktøj i mange kommuner. Både generelt i forhold til at kunne anvise hjemløse boliger, der ligger indenfor deres betalingsevne. Men også i forhold til fremover at fastholde borgere (herunder tidligere hjemløse) i de boliger, de er anvist til af kommunerne, hvis borgernes samlede rådighedsbeløb falder drastisk i forbindelse med reformen.

I Københavns Kommune laves der budgetter, når udsatte indstilles til en bolig. Cirka 75 procent af disse budgetter rummer § 34-ydelse. I Odense modtager mere end 1.000 borgere i gennemsnit 1.100 kroner pr. måned.

I Aalborg Kommune modtager 30 procent af kontanthjælpsmodtagerne § 34-ydelse. Det svarer til cirka 2.000 personer.

”Når § 34 afskaffes vil mange få svært ved at beholde deres bolig, og vi risikerer en stigning i hjemløsheden,” siger Aalborgs socialdemokratiske rådmand for job- og velfærdsforvaltningen, Nuuradiin S. Hussein.

”Det vil gøre det svært at gennemføre Housing First-strategien, som hjælper hjemløse i en bolig. Og det vil ramme de borgere, der bor i opgangsfællesskaber,” fortsætter han.

Rammer bredt

Afskaffelsen af § 34 rammer ikke kun hjemløse og tidligere hjemløse. De lavere ydelser vil generelt ramme enlige kontanthjælpsmodtagere, som måske (endnu) ikke har været ramt af hjemløshed, men kan være udfordrede af psykiske handicap såsom ADHD, autismespektrum-forstyrrelser og lignende. En analyse fra Cepos fra 15. november 2024 viser, at enlige under 30 år uden børn på kontanthjælp i forvejen har oplevet et fald på 23,5 pct. i disponibel indkomst siden år 2000.

De berørte grupper er generelt set langt fra arbejdsmarkedet, og det vurderes, at meget få på kort sigt vil kunne øge deres indkomst via beskæftigelse.

Længere ventetid på anvisning

Samtidig må en afskaffelse af § 34-ydelsen forventes at forlænge ventetiden, der er på at få anvist en bolig i dag, fordi kun de absolut billigste boliger kan benyttes til anvisning. Dette vil forlænge borgernes ophold på diverse institutioner i strid med intentionerne bag en storstilet hjemløsereform.

En af de klare målsætninger med kontanthjælpsreformen er klart udtalt, at flere skal i arbejde. Men de hjemløse, der venter på tilbud om bolig, kan næppe forventes at skaffe sig beskæftigelse, før de får bolig. Tilsvarende for gruppen unge med psykiske handicap.

”På linje med blandt andet Rådet for Socialt Udsatte og Danske Handicaporganisationer anbefaler BL derfor, at § 34-støtten bevares i sin nuværende form,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Hvis der ikke kan skabes enighed om det, så kan kravene til, hvornår man kan modtage § 34-støtte, eventuelt skærpes, eller der kan indføres en overgangsordning, der sikrer, at ingen akut bliver sat ud af deres bolig,” fortsætter hun.